Kommentar i Weekendavisen den 27. august 2010.
Kommentar. Dan Brown og Stieg Larsson finansierer nye kvalitetsforlag og Rosinante redede Hvedekorn fra lukning. Men der er brug for endnu en heltegerning
Krimipandemien har givet alle forlæggere dollartegn i øjnene, og alle jagter det næste guldæg. Det er ikke nødvendigvis skidt for den gode litteratur. Hør bare:
Dan Browns skamløst underholdende romaner udkommer på forlaget med det mærkelige navn Hr. Ferdinand. Forlaget har vist en fantastisk sans for at skrive kontrakter på bøger med bestsellerpotentiale, og selvom det er litterært upåagtet, er det økonomisk velfunderet.
Til forlagets uforbeholdne ros skal det siges, at nogle af Dan Brown-millionerne er blevet sat i arbejde i den gode litteraturs tjeneste. Hr. Ferdinand besluttede nemlig i fjor at finansiere det nye kvalitetsforlag C&K, der blev etableret af et par rutinerede udbrydere fra Lindhardt & Ringhof-koncernen, Charlotte Jørgensen og Karsten Nielsen. De udgiver i disse dage svenske Sara Stridsbergs Darling River og islandske Sjóns Tusmørkeundere, og senere på året kommer Jens Christian Grøndahls nye roman (interessant, i øvrigt, at se om det holder i længden efter forfatterens brud med først Gyldendal og så Politikens Forlag).
Stieg Larssons berømte Millenium-serie har også fået bankbogen til at bugne på det århusianske forlag Modtryk (forlæggeri er velegnet til turen fra socialisme til kampitalisme), og fuldkommen som Hr. Ferdinand, sender Modtryk pengene i arbejde for en helt andet type litteratur. Her har man valgt at investere i et nyt børnebogsforlag, Alvilda. Siden de første bøger begyndte at udkomme i fjor, er forlagets program vokset, og det er lykkedes at skrive kontrakt med så stort et navn som Lene Kaaberbøl (og for god ordens skyld må jeg lige sige, at jeg selv har en finger med i et billedbogsprojekt tegnet af Peter Bay Alexandersen på Alvilda).
Sagen er altså, at mega-blockbuster-bestsælgere som Dan Brown og Stieg Larsson ikke kun kommer forlæggerne og aktionærerne til gavn. Noget af afkastet bliver reinvesteret, ikke bare i nye udgivelser, men i nyetablerede forlag, der udgiver bøger som det ikke nødvendigvis er økonomisk rentabelt at udgive. Ok, vel lyder gode nordiske forfattere med anmeldertække som Sara Stridsberg og Sjón og danskere med publikumstække som Jens Christian Grøndahl og Lene Kaaberbøl ikke som de allerstørste satsninger, men også de nye forlag skal løbe rundt på markedsvilkår, og der gælder ikke andre regler for dem: Vi er i en verden af gynger og karusseller.
Det måtte hæderkronede Borgen sande da det blev tvunget til nærmest at indstille al udgivelse og end ikke tør satse på F. P. Jacs efterladte digte, som derfor senere i år udkommer på Tiderne Skifter. Borgens berømte lyriktidsskrift Hvedekorn var i den grad lukningstruet, men så overtog Rosinante heldigvis udgivelsen. Men der er brug for endnu en heltegerning:
Gyldendal har nemlig stoppet det generøse tilskud, som det ellers har ydet til Anblik, det lille nordjyske forlag med sans for moderne debutantlitteratur, kulturbibliotek, tidsskrift m.m. Derfor har Anblik besluttet at indstille al aktivitet med årets udgang, og på forlagets hjemmeside retter man en forsigt føler mod en evt. ny sponsor: ”Forlaget modtager gerne henvendelser fra andre forlag eller personer, der er interesseret i overtagelse og videreførelse af bagkatalog og rettigheder, så de ikke går tabt i forbindelse med en afvikling. Der vil eventuelt også være mulighed for at videreføre navn og udgivelsesprofil.”
I forlagskredse taler man altid om forholdet mellem ’børs’ og ’katedral’, hvilket betyder, at forlag både skal tage hensyn til det kommercielle og det åndelige. Ikke mindst Gyldendal er naturligvis ekstrem bevidst om dette dobbelthensyn – ét hensyn til aktionærerne, og ét hensyn til litteraturen. På forlagets hjemmeside kan man derfor finde gavmilde oplysninger om aktionærforhold, ligesom man kan læse alle mulige bløde ord om samfundsansvar, miljø, børnearbejde, medarbejdersundhed osv.
Om forlagets udgivelsespolitik hedder det bl.a.: ”Gyldendals aktiviteter skal afspejle virkeligheden i al dens mangfoldighed og bidrage aktivt til oplysning samt kulturel og demokratisk debat.” Forlaget påtager sig altså nærmest et public service ansvar. Det er meget sympatisk, fordi forlaget har en særlig magtfuld position og volumen. Men det skal jo kunne betale sig. Derfor er det praktisk, at forlaget har så store og vigtige forfattere som Peter Øvig Knudsen og Tom Buk-Swenty, der kan skabe oplysning og kulturel og demokratisk debat samtidig med at de tjener penge.
Men det er slut med tilskud til den litterære rugekasse Anblik, hvor den stærkt digtende René Jean Jensen i sidste uge udkom med digtsamlingen Om april, i maj. Allerede senere på efteråret kommer hans næste digtsamling, Jeg har planlagt at dagdrømme. På Gyldendal! Men Anblik har stadig brug for en heltegerning. Hvem vil?