Morten Hesseldahl: Drager over Kabul

Anmeldelse i Weekendavisen den 21. september 2007.

Terrorthriller. Morten Hesseldahl er avisdirektør på venstrefløjen og samfundsdebattør på højrefløjen, og nu gør han come back som romanforfatter.

Ingen er, hvad de giver sig ud for at være

Terrortruslen er kommet for at blive, sagde Pia Kjærsgaard på Dansk Folkepartis landsmøde sidste weekend, men det behøver man nu hverken at være politisk orakel eller tilhænger af tvungen muslimdeportation for at se rigtigheden i. Man kan bare nøjes med 1) at betragte virkeligheden, eller 2) læse nye danske spændingsromaner.

I flæng kan man huske nye bøger af Elsebeth Egholm og Gretelise Holm, i sidste uge var det Stig Dalager og i denne uge er det Morten Hesseldahl. Ja, dén Morten Hesseldahl. Ham, der indtil for nylig var administrerende direktør for forlaget Lindhardt & Ringhof og i dag er det for dagbladet Information. Ham, der var med til at stifte den borgerlige tænketank CEPOS, ham der bl.a. sidder i bestyrelsen for Dansk PEN og er formand for Det Danske Filminstitut, ham der i 90’erne skrev en række spændingsromaner og tegneserier om besættelsen.

Nu vender Morten Hesseldahl tilbage til de skrivendes rækker med en tidstypisk thriller, Drager over Kabul – en titel, der efter min smag er lige lovlig smart kombineret af Khaled Hosseinis Drageløberen og Åsne Seierstads Boghandleren i Kabul, oven i købet uden grund.

Vi er i dagens Danmark. Udenrigsministeren (et venligsindet portræt af Per Stig Møller) ærgrer sig i sit stille sind over, at han skal være vært for et dialogmøde mellem den afghanske præsident Hamid Karzai og den frafaldne, feministiske islamkritiker, den somalisk fødte hollænder, Mona Tariq, der kommer til Danmark for at modtage en kvindepris (mens præsident Hamid Karzai hedder det, han hedder i virkeligheden, er Mona Tariq naturligvis modelleret 1:1 over Ayaan Hirsi Ali, der bl.a. har modtaget Venstres Frihedspris).

Politisk er besøget mere kompliceret, end som så. Amerikanerne presser på for at få danskerne til at tage en særlig sag op med den afghanske præsident: En konvoj er på vej gennem hans land med centrifuger som Iran vil bruge i deres atomprogram, og leverancen skal forhindres for verdensfredens skyld. Presset hviler på den danske udenrigsminister.

Naturligvis kommer de to kontroversielle gæster ikke til Danmark alene. En islamisk terrorcelle med dem begge på dødslisten, vågner op til dåd. Mona Tariq skal dø, fordi hun er en frafalden, og præsidenten fordi han er for liberal. Samtidig er en afghansk soldat på hemmelig mission for at beskytte sin præsident, og der er lagt op til et skæbnemøde mellem tidligere venner på hver sin side af konflikten mellem den militante og den moderate fortolkning af islam.

I Politiets Efterretningstjeneste sidder en lige lovlig fordrukken og forhutlet agent, der får til opgave at koordinere sikkerhedsforanstaltningerne ved det højrisikable dialogmøde på Louisiana. Han skal samarbejde med en kollega fra Holland, men langsomt fornemmer han, at der er ugler i mosen. Eller som det hed i David Lynchs’ Twin Peaks: Uglerne er ikke det, de giver sig ud for at være. Og er han i øvrigt selv det, han giver sig ud for at være? Og er hans fosterbror fra den gammelkommunistiske fortid den, han giver sig ud for at være?

Ingen er, hvad de giver sig ud for at være, måske på nær romanens egentlige hovedperson, den livsforvirrede amatørkunstmaler Mathias. Romanen åbner da han på en tur med Oslo-færgen indleder et forhold til en mystisk, sexet og hemmelighedsfuld kvinde, som han tilbringer en nat med på et norsk hotel, der senere skal være vært for et arrangement med Mona Tariq. Pludselig forsvinder hun sporløst, og i skoven finder politiet liget af en ung muslimsk mand, der arbejdede som gartner på hotellet. Hvordan hænger alt det sammen?

Drager over Kabul overholder den politiske thrillers mange lovmæssigheder, plottet er skruet godt sammen og spændingskurven stiger jævnt (selvom der krydsklippes og bruges flash forward lige lovlig meget). Morten Hesseldahl har samtidig et skarpt blik for den politiske kulturkonflikt, og i en række vellykkede dialoger, får vi præcise koncentrater af islamdebatten.

På minussiden halter romanen med et par vitale utroværdigheder. Kan det virkelig være sandsynligt, at PET har en betroet medarbejder med et uopdaget alkoholproblem og en bundnaiv praksis med fortrolige oplysninger? Ja, jeg ved godt at virkeligheden overgår fiktionen, og at alt er muligt i litteraturen, men jeg synes nok alligevel at forfatteren har skåret et par hjørner for at nå hurtigt og helskindet frem til klimaks, hvor den gode spænding taber lidt til den gode moral.

Avisdirektør på venstrefløjen, samfundsdebattør på højrefløjen, og nu come back som romanforfatter, hatten af for det. Der er plads til forbedringer i Morten Hesseldahls forfatterskab, men heldigvis også grund til forventninger.

Morten Hesseldahl: Drager over Kabul. 303 sider, 299 kroner. Modtryk.