Af Klaus Rothstein

Kommentar i Weekendavisen den 14. marts 2008.

Fribyer. Forfulgte forfattere skal underskrive en troskabsed til Danmark. Hvorfor skal udenlandske forskere og fodboldspillere så ikke?

Er svenske Marcus Allbäck bekendt med de danske værdier? Er tjekkerne Zdenek Pospech og Libor Sionko? Hvad med brasilianske Ailton Almeida? Eller canadiske Atiba Hutchinson?

Jeg spørger, fordi jeg ærlig talt er lidt bekymret over alle de mennesker fra alverdens lande, der kommer hertil for at arbejde – respekterer de vores samfund, kender de vores værdier? Ok, nu er de nævnte udlændinge måske ikke de bedste eksempler, for de er alle kommet hertil for at arbejde indenfor rammerne af nogle regler, der gælder over hele verden, og i en branche der har sin helt egen kodeks for værdier og korrekthed. Læs videre “Mistillidserklæring”

Anmeldelse i Weekendavisen den 14. marts 2008.

Filosofisk krimi. Paul Smith forener satire og slapstick med spænding og skarp samfundskommentar.

Imammord

Vis mig en dansk krimi/thriller/spændingsroman fra disse år, der ikke på den ene eller anden måde handler om islamiske terrorister. Næ, den gren af litteraturen har det på samme måde som den politiske debat, hvor der som bekendt er gået koran og karikatur i den, og nu kommer Paul Smith så med en roman, der forsøger at forene spændingen med den politiske kommentar. Som litteratur betragtet er Mordet på imamen hverken vel- eller mislykket, men som satire sidder den lige i skabet. Læs videre “Paul Smith: Mordet på imamen”

Kommentar i Weekendavisen den 7. marts 2008.

Den indre fjende. Hvad sker der med demokratiet, når både tortur og censur synes at være på vej ind i varmen?

Kan tortur – bare en lille smule – retfærdiggøres, hvis det kan føre til oplysninger, der kan forhindre en terrorhandling, som vil skade eller dræbe mange mennesker? Nogen vil sige ja ud fra en menneskelig cost benefit analyse, andre vil svare nej under alle principielle omstændigheder.

Kan censur – bare en lille smule – retfærdiggøres, hvis det kan bilægge en potentiel konflikt, som vil skade eller dræbe mange mennesker? Også her vil nogen sige ja ud fra en menneskelig og ikke mindst økonomisk cost benefit analyse, andre vil svare nej under alle principielle omstændigheder. Læs videre “Alt er globalt – også ansvaret”

Kommentar i Weekendavisen den 7. marts 2008.

Ytr. Dansk PEN og Trykkefrihedsselskabet har ”historiske” forskelle, men fælles formål, ganske som Socialistisk Folkeparti og Dansk Folkeparti.

I går holdt Dansk PEN generalforsamling og på søndag gør Trykkefrihedsselskabet (og her snupper vi lige et kort resume hvis nogen skulle være i tvivl: Dansk PEN er den gamle ytringsfrihedsorganisation for forfattere, journalister m.m. i Danmark, Trykkefrihedsselskabet er den nye, og sidstnævnte opstod i 2004 protest mod førstnævnte, da Dansk PEN – med undertegnede som formandsvikar – ikke kunne mønstre bestyrelsesflertal for at optage Lars Hedegaard som medlem, idet hans islamkritik kan siges at være i konflikt med det internationale charter for PEN-organisationen om ikke at sprede såkaldt hate speach om minoriteter), og de to organisationer kan sende hinanden kollegiale hilsner i forvisning om, at der er ytringsfrihedsproblemer nok til alle. Læs videre “Villys demokratiske dagsorden”

Anmeldelse i Weekendavisen den 29. februar 2008.

Essays. Frederik Dessau reflekterer videre over kunst, musik, politik og mennesker – og så kender han en klog kinamand.

Påbegyndt og færdig

Frederik Dessau er som altid lærd, intelligent og essayistisk velskrivende, men i sæsonens bog er tonen lidt anderledes, end i fjor. Her er ikke helt så meget politik, men dog – for skams skyld og for at ingen skal tro andet – stadig lidt velplaceret liberalismekritik af den slags, der løb med opmærksomheden i Efter min mening (2007) og en kulturradikal og socialistisk edsaflæggelse.

Men bortset fra det er Og så videre forbeholdt en afslappet, intelligent og temmelig tilfreds og vennesæl omgang med kunst, musik, politik og ganske almindelig livskunst. Og titlen – som måske nok kan lyde lidt henkastet – er faktisk valgt med betydningsfuld omhu. Læs videre “Frederik Dessau: Og så videre”