Kommentar i Weekendavisen den 14. marts 2008.
Fribyer. Forfulgte forfattere skal underskrive en troskabsed til Danmark. Hvorfor skal udenlandske forskere og fodboldspillere så ikke?
Er svenske Marcus Allbäck bekendt med de danske værdier? Er tjekkerne Zdenek Pospech og Libor Sionko? Hvad med brasilianske Ailton Almeida? Eller canadiske Atiba Hutchinson?
Jeg spørger, fordi jeg ærlig talt er lidt bekymret over alle de mennesker fra alverdens lande, der kommer hertil for at arbejde – respekterer de vores samfund, kender de vores værdier? Ok, nu er de nævnte udlændinge måske ikke de bedste eksempler, for de er alle kommet hertil for at arbejde indenfor rammerne af nogle regler, der gælder over hele verden, og i en branche der har sin helt egen kodeks for værdier og korrekthed. Læs videre “Mistillidserklæring”