Kommentar i Weekendavisen den 25. august 2006.
Stueren? Dansk Folkeparti har altid søgt og fået sympati fra den slags danskere, som de ikke vil kendes ved, hvis det giver ufordelagtig presseomtale.
Det er en sjov tanke, at Günter Grass næppe ville kunne blive medlem af Dansk Folkeparti. Med den konsekvente udrensningspolitik, som partiledelsen praktiserer af lokalformændene, der gerne ville byde velkommen til folk fra Dansk Front og DNSB, er der velsagtens heller ikke plads i partirækkerne til nok så omvendte fortidsnazister. Dansk Folkeparti accepterer nemlig ikke at medlemmerne har antidemokratiske eller ”udanske” holdninger på deres CV.
At Dansk Folkeparti gør kort proces med de lokalformænd, som Ekstra Bladet fik på gyngende grund med en enkelt telefonopringning, er der intet overraskende i. Netop dette parti har altid renset ud, ryddet op og ekskommunikeret med en stalinistisk beslutningskraft, fordi ledelsen udmærket ved, at dets offensive fædrelandspolitik tiltrækker både landsbytosser, nationalchauvinister og alt muligt andet ragelse, som skæmmer facaden på et parti, der gerne vil tages alvorligt. Den uofficielle parole synes at være denne: ”Så længe I holder kæft og betaler kontingent, må I gerne være her. Men hvis I skaber negativ avisomtale, kapper vi hovedet af jer.”
Det er Peter Skaarup, der har handlet sagen for partiet. Pia Kjærsgaard er tavs. Ikke engang hendes ugebrev på partiets hjemmeside rummer et eneste pip om balladen. I denne uge er Pia ugebrev nemlig pludselig blevet til Peters ugebrev. Som en anden politisk bodyguard beskytter han sin formand (Jens Rohde kunne ikke have gjort det bedre), og det er der faktisk en rigtig god grund til, når nu det proklameres for alverden, at der ikke er plads til udemokratiske og ”udanske” holdninger i partiet. For sagen er jo, at alt er relativt.
Lad mig minde om dengang Pia Kjærsgaard krævede, at kriminelle indvandrere (naturligvis ikke butikstyve og momssvindlere, men folk med strenge domme for alvorlige forbrydelser) skulle udvises af Danmark sammen med deres familie. Det kan man da kalde en lovstramning. Pia Kjærsgaard ville slet og ret landsforvise fuldkommen skyldfri mennesker fra Danmark, hvor de ellers havde lovligt ophold. Hun ville uden at blinke lade uskyldige forældre undgælde for deres søns forbrydelser. Hvor demokratisk er det? Hvor dansk er det?
Forslaget om landsforvisning fik daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen til at udtale de mindeværdige ord om at ”stuerene, dét bliver I aldrig”. I folkehukommelsen blev denne kommentar opfattet som et enormt fejltrin fra statsministerens side, ikke mindst fordi Pia Kjærsgaard var så dygtig til at stille sig fornærmet an, og sige, at stueren var noget en hund skulle være. Men sagen er jo, at Poul Nyrup Rasmussen havde fuldkommen ret, da han sagde fra. Han reagerede ikke på Dansk Folkeparti som helhed, men på partiformandens bizarre krav om landsforvisning af uskyldige. Naturligvis kunne statsministeren ikke lade det gå upåtalt hen, at et oppositionsparti i vækst stillede krav, som en retsstat ikke kan leve med.
Man forstår altså godt, at Pia Kjærsgaard er gemt lidt væk i disse dage. Hun er nemlig selv ophavsmand til det noget af det mest ekstreme, udemokratiske og udanske, vi endnu har set fra Dansk Folkeparti, og selvom partiet har ført en offensiv linie som grundlag for regeringen i de seneste fem år, har de mig bekendt ikke fundet anledning til at genfremstille kravet. Hvorfor mon?
Dansk Folkeparti har gennem årene søgt og fået sympati fra den slags danskere, som de i dag slet ikke vil kendes ved, i hvert fald ikke, når det giver ufordelagtig presseomtale. Men partiets uløste problem er, at de til hver en tid vil tiltrække fremmedhadere, og at der næppe er de store holdningsforskelle mellem aktivisterne i Dansk Front og ledelsen i Dansk Folkeparti, selvom det er livet om at gøre for Peter Skårup, at påstå det modsatte. Uanset hvor mange Dansk Front folk, partiet undsiger, uanset hvor mange lokalformænd, de udrenser, og uanset hvor omhyggeligt de belægger deres egne ord om islam og indvandring, vil Dansk Folkeparti altid være det naturlige politiske hjemsted for folk, der er så danske, at det bliver helt udansk. Det kan end ikke partiets evigt omsorgsfulde apologet på B.T., Erik Meier Carlsen lave om på.
Den seneste tids debat om Dansk Front udgør en interessant udfordring for Dansk Folkeparti. Partiet måtte for nylig ekskludere lokalformanden i Korsør, Dan Jochumsen, fordi det kom frem, at han (vistnok) var medlem af netværket. Det førte desuden til et skandaløst berufsverbot fra jobbet i Danske Bank, der tilsyneladende ikke mente, at deres erhvervsrådgiver kunne udføre sit job ordentligt, når nu han var med i fronten. Få dage efter uddelte gerningsmænd med Dansk Front t-shirts en anden form for danske bank til en sagesløs indvandrer, der blev slået ned på åben gade i Holte. Det er naturligvis ikke Dansk Folkepartis skyld, men det viser, at der findes partisympatisører, der ikke står tilbage for at udøve racistisk vold.
Så hvad vil Pia Kjærsgaard & Co. gøre nu? For det er vel ikke nok bare at ekskommunikere lokalformændene og lægge afstand til frontfolkene. De ekstreme, udemokratiske og udanske holdninger skal vel også bekæmpes aktivt, for når nu disse mennesker er så uvelkomne i partiet, må de jo være et problem for hele samfundet, ikke sandt? Så må det jo være et problem, at der overhovedet findes et netværk som Dansk Front, hvor folk erklærer at de elsker Danmark og hader islam (og støtter Dansk Folkeparti). Så må det udemokratiske og udanske Dansk Front vel være et problem på niveau med den udemokratiske og udanske Hizb-ut-Tahrir?
Dansk Folkeparti ved godt hvad de skal gøre, når de skal styre sig ud af en krise. Men hvad sker der til hverdag? Pia Kjærsgaard har i årevis næret en slange ved sit bryst. Nu prøver hun at hugge hovedet af den på den mest skinhellige facon.