Af Klaus Rothstein

Kommentar i Weekendavisen den 3. februar 2006

Muhammed. Fire forslag til, hvordan vi kommer videre.

Da Morgenavisen Jyllands-Posten har pådraget sig alverdens muslimers vrede på grund af en symbolsk krænkelse, må løsningen også findes på det symbolske plan. Initiativet er nødt til at komme fra Danmark, for muslimerne i Mellemøsten taler i munden på hinanden i en kakofoni af stater, organisationer og mere eller mindre selvbestaltede talsmænd for mere eller mindre gennemskuelige grupperinger. Læs videre “Profetdialog”

Kommentar i Amnesty, februar 2006

Da jeg var 17-18 år, holdt jeg et års orlov fra gymnasiet, jeg trængte til luftforandringer fra samfundsrapporterne om det monopolkapitalistiske samfunds krise. Jeg tog til USA, hvor jeg cyklede fra Seattle på vestkysten til New York på østkysten. Da jeg endelig stod på udsigtsplatformen i World Trade Center (det var dengang), kikkede jeg dybt ind i New Jersey og tænkte på de tre måneder, hvor jeg havde kravlet over bjergkæder, trawlet gennem byer og halset over udstrakte vidder, der fik mig til at gispe af agorafobi. Det var en rejse, der udspandt sig mellem Stillehavet og Atlanterhavet, men også mellem gæstfrihed og selvtilstrækkelighed, velfærd og fattigdom, tolerance og fordomme, tryghed og paranoia. Læs videre “Tortur kan forsvares moralsk – mener amerikanerne…”

Anmeldelse i Weekendavisen den 27. januar 2005

Profetisk fiktion. Chris Cleaves roman om et terrorangreb på London udkom samme dag som virkelighedens bomber ramte.

Allah og Arsenal

I de utallige forsøg på at portrættere Osama bin Laden, som aviserne bragte i tiden efter 11. september 2001, fremgik det, at den eftersøgte topterrorist engang havde været i København, nemlig for at se UEFA Cup finalen i Parken mellem Parma og Arsenal i 1996. Osama er – tro det eller lad være – nemlig en stor fan af den berømte London-klub. Læs videre “Chris Cleave: Brevet til Osama”

Interview i Weekendavisen den 27. januar 2006

Kunstnerskæbne. Ole Roos nye dokumentarfilm sender en forseglet kuvert af sted i en togvogn til Henrik Stangerup.

For godt og vel ti år siden modtog filminstruktøren Ole Roos et brev fra sin gode ven Henrik Stangerup. I dag svarer han med en film, hvor en bortrangeret DSB-togvogn gør det ud for en forseglet kuvert fuld med gode venners erindringer om den afdøde forfatter. Læs videre “En mand uden forsvarsværn”

Interview i Weekendavisen 24. maj 2006

Livsfølelse og tid. Hvad enten du skriver om fiskere på Island eller glædespiger i Amsterdam, handler det om din egen livsindstilling. Klas Östergren om forfattergerningen, ordene og det gamle hakkebræt.

Når man webresearcher den svenske forfatter Klas Östergren, er der to underlige ting, der springer i øjnene. Den ene er, at han skriver sine bøger på et gammelt hakkebræt. Den anden handler om ordet luguber. Luguber? Ja, luguber. Ordet dukker op allerede i femte linie af Klas Östergrens stockholmerroman, Gentlemen, som i 1980 sikrede forfatteren et veritabelt gennembrud, og det har lige siden klæbet til hans navn. Men lad os begynde med hakkebrættet, så vender vi tilbage til det mystiske ord luguber til sidst. Læs videre “En roman er ikke et gemmested”