Af Klaus Rothstein

Kommentar i Weekendavisen den 27. februar 2009.

Kommentar. Psykolog Nicolai Sennels må ikke oplyse, hvor han er ansat. Hvorfor?

Hvis man er ansat i staten, men ikke må oplyse hvor, man gør tjeneste eller hvad, man laver, er man velsagtens hemmelig agent i PET? Nej, man er bare en ganske almindelig psykolog, som engang har været uenig med sine chefer og derfor er blevet bedt om at holde lav profil. Hør blot:

Psykolog Nicolai Sennels fik i 2005 arbejde på Københavns Kommunes sikrede institution, Sønderbro, hvor 70 % af de kriminelle unge har indvandrerbaggrund. Han lavede bl.a. terapiforløb og meditationsøvelser, der skulle lære de unge at kontrollere deres vrede.

For nøjagtig et år siden blev Nicolai Sennels så inviteret til et medarbejderseminar i Københavns Kommune under integrationsborgmester Jakob Hougaard (S), og her stillede han sig op og sagde, at islam og muslimernes kultur gør integration umulig. Det fik lederen på Sønderbro til at give psykologen en påtale, og da også socialborgmester Mikkel Warming (EL) fandt hans udtalelser i konflikt med Københavns Kommunes værdigrundlag, valgte Nicolai Sennels at indgå en fratrædelsesaftale. Læs videre “Offentlig hemmelighed”

Interview m.m. i Amnesty Internationals magasin, 01 februar 2009.

Peter Øvig Knudsens bøger om Blekingegadebanden er nu blevet til en dramadokumentarisk film, som med instruktøren ord er en tragedie fra start til slut. Vi har talt med Anders Riis-Hansen, der i et miks af interviews, rekonstruktion og gamle originalklip, søger at finde ud af, hvad der skete dengang, Danmark mistede sin uskyld til en gruppe venstreorienterede unge: ”Vi går til demonstrationer, vi maler måske på en mur, en dag kaster vi en sten, og pludselig deltager vi i våbentræning… Hvordan sker skredet?”

Anders Riis-Hansen havde gennem mange år arbejdet med journalistik og dokumentarisme, bl.a. som medtilrettelægger af serien om Drengene fra Vollsmose, der fulgte en gruppe indvandrerdrenge på deres skole i Odense-forstaden. I 2004 begyndte han som dokumentarredaktør i Danmarks Radio, men for ikke at komme for langt væk fra arbejdet i marken, havde han bedt om en åremålsansættelse, og da han så småt kunne skimte kontraktens udløb, mødte han forfatteren og journalisten Peter Øvig Knudsen, der havde en god idé. Læs videre “Hvornår bliver idealisme til fanatisme?”

Kmmentar i Bogmarkedet 04, den 23. februar 2009.

Så fik vi den igen, den klassiske nyhed om folkebibliotekernes indkøbspolitik, indkøbskonti og kulturpolitiske forpligtelser. Nye tal viser nemlig, at det står skralt til med bogkøbet, fordi bibliotekerne er presset på pungen – ja, faktisk er bogudgifterne de seneste ni år faldet med 39 %, hvilket i kroner og ører svarer til fra 373 millioner kroner til 229 millioner kroner. Læs videre “Mord og mandeduft!”

Anmeldelse i Weekendavisen den 20. februar 2009.

Loke. Klas Östergren deltager i et internationalt forlagsprojekt for mytefortolkning. Det handler dels om at respektere det uafvendelige, dels om at trodse overmagten.

En død mands nys

Dette må være et af de særeste litterære sammentræf, jeg nogensinde er stødt på: I den svenske forfatter Klas Östergrens Orkanfesten forsøger en far at opklare, hvad der skete da hans tyveårige søn blev slået ihjel. Det viser sig, at sønnen nøs under fest, hvor han ikke burde have nyset (mere om det senere) – og historien om den døde mands nys er oversat fra svensk af Pia Juul, der i 1993 udsendte sin tredje digtsamling, der hed… En død mands nys. Underligt, ikke sandt?

Klas Östergrens nye roman er et bidrag til det internationale forlagssamarbejde, som Tiderne Skifter er en del af, hvor en række forfattere fra mange lange inviteres til at skrive en roman over en myte. Den svenske forfatter har valgt at skrive ud fra den nordiske mytologi og fortællingen om Loke, og det er der kommet en sær, svær og sjælden slags roman ud af, som altså er fordansket af Pia Juul, der har ydet en samvittighedsfuld og stort set lydefri indsats, hvor kun få svecismer (eller hedder det svedismer?) skurrer i ørerne, f.eks. burde mærkværdig have været bemærkelsesværdig, almenheden burde have været offentligheden, hore burde have været luder og hændelsesforløb burde have været begivenhed, for ikke at tale om liksom, som svenskerne ligesom godt kan strø ud over hver og hver anden sætning, men som ligesom ikke giver megen mening, når det på dansk bliver ligesom brugt, genbrugt og misbrugt, hvor det bare kunne have været udeladt. Læs videre “Klas Östergren: Orkanfesten”