Af Klaus Rothstein

Anmeldelse i Weekendavisen den 9. maj 2008.

Magisk realisme. Louise Kringelbachs debutroman foregår et mentalt sted mellem Danmark og Absurdistan.

Guppy, guppy, guppy!

Hvis man æder præmisserne, er det jo helt i sin orden at Dennis Gade Kofods Brøndtjætten handler om underjordiske væsener på Bornholm, at Mikkel Birkegaards Libri di Luca handler om boglæsere med overnaturlige evner, og at den nye pige i klassen, Louise Kringelbach (f. 1974), nu introducerer en verden, hvor sorg kommer til udtryk i form af lyslevende dyr, der materialiserer sig ud af det blå.

Med Sorgforstøveren giver forfatteren sit bidrag til en hel lille tendens i den nye litteratur: magisk realisme på nydansk. Vi er i en nutidig, navnløs dansk by. Her bor en agtet sorgforstøver ved navn Thor Moslav. Han modtager patienter, der er plaget af sorgdyr (fra vandrende pinde til spækhuggere), og gennem en eller anden form for mental indsats, forstøver han dyrene, hvorefter de antager nye, mildere og mindre skikkelser. Læs videre “Louise Kringelbach: Sorgforstøveren”

Anmeldelse i Weekendavisen en 9. maj 2008.

Atju! Man falder død om, hvis man nyser hundrede gange i træk uden at nogen siger…

Prosit!

Da jeg for to år siden anmeldte Dan Rhodes’ Den lille hvide bil, spurgte jeg om forfatteren mon ikke ville bruge sit soleklare talent til andet og mere, end blot at fortælle fjollede historier, og nu hvor jeg har læst Guld, kender jeg svaret, og svaret er: nej, det vil han vist ikke. Eller hvad?

I tre romaner (debuten hed Timoleon Vieta, kom hjem) har han nu præsenteret os for henholdsvis en gammel, sur bøsse, der savner sin hund, en drikfældig ung pige, der tror at hun er skyld i Prinsesse Di’s død og derfor saver sin hvide bil i stumper og stykker for at slette alle spor – og nu kommer så en ølglad, lesbisk walisisk pige med japansk udseende.

Miyuki tilbringer hvert år en vinterferie i en walisisk flække uden kæresten Grindl, ligesom Grindl disponerer over to ugers aleneferie om sommeren, hvor hun drager rundt i verden. Når de er bortrejst, må de ikke kommunikere med hinanden. Derfor er Miyuki overladt til sig selv, bøgerne og det faste klientel af barflies på den lokale pub nede på havnen. Her er hun kendt som den japanske pige, for hendes udseende bærer vidnesbyrd om morens affære med en japaner. Men Miyuki selv har aldrig mødt sin far, og indeni er hun lige så walisisk som enhver anden waliser. Læs videre “Dan Rhodes: Guld”

Anmeldelse i Weekendavisen den 25. april 2008.

Forvirring. Simon Glinvad prøver med sin anden roman at beskrive intet mindre end det moderne menneskes tilstand.

Forlagene Rosenkilde og Bahnhof udgiver bøger og driver boghandel med litterære arrangementer i midt i København (Nørregade 4), og unge, modige forlæggere kan man kun have respekt for i en tid, hvor koncernkonformiteten breder sig på bogmarkedet. Og forlagene skal da også have anerkendelse for at udgive Simon Glinvad, der debuterede med ambitiøs, men uforløst fortælleglæde i 2005 med romanen Petersborg Express og nu vender tilbage med Jetlag, der rummer de samme kvaliteter som debutromanen – men desværre også de samme problemer. Læs videre “De så aldrig hvad der ramte dem”

Anmeldelse i Weekendavisen den 25. april 2008.

Krimi. Den norske forfatter Jan Mehlum mikser en ok cocktail af tidstypisk tro, terror og korruption.

Det ukendte lig

De danske aviser flyder i disse dage over med lovord i anmeldelserne af den norske opera og ballets nye bygning i bunden af Oslofjorden, hvor tegnestuen Snøhetta har skabt et sublimt arkitektonisk mesterværk. Men hvad anmelderne ikke ved, er at der et sted i betonfundamentet ligger et lig.

Jan Mehlums krimi For guds skyld foregår for tre år siden. Endnu er operabygningen kun en byggeplads, og på en rundvisning opdager selveste kulturministeren, at der stikker tre fingre op ad betonen. Det viser sig at liget er en sort mand, kendt muslim i Norge – dræbt og med et kors ridset ind i panden. Og inden længe dukker endnu et sort, muslimsk lig op. Alt tyder på at racistiske, religiøse galninge er på spil. Læs videre “Jan Mehlum: For guds skyld”

Kommentar i Weekendavisen den 17. april 2008.

Kortslutning. Hyldede Valdemar Rørdam nazismen, fordi han var fortvivlet over besættelsen?

Digteren Valdemar Rørdam og litteraturforskeren Harald Nielsen har i mange år været stemplet som nazisympatisører og/eller antisemitter, og som læsere af denne sektions debatsider vil side, er det livet om at gøre for Søren Krarup at rehabilitere dem og trække dem op af degraderingsdyndet.

Hans debat med litteraturprofessor Hans Hertel nåede et besynderligt punkt i sidste uge, hvor Søren Krarup skrev, at Valdemar Rørdams ”fatale digt” om Hitler-Tysklands angreb på Sovjetunionen, var resultatet af en ”sjælelig kortslutning” i fortvivlelse over 9. april. Valdemar Rørdams sympati for Hitler bør derfor påkalde sig Hans Hertels ”menneskelige medfølelse”, mener Søren Krarup, der er insisterende langmodig med den nationale skjald, der med åbne øjne og klar i tanken, kastede sin sympati på nazismen, som han hyldede i svulstig og umisforståelige formuleringer i digtet Så kom den Dag fra 1941. Her glæder han sig blandt andet over, at tysken viser sin kampkraft: ”Vi har dog samme livsrum at forsvare…” Læs videre “Den degraderede”