Kim Leine: Tunu

Anmeldelse i Weekendavisen den 23. oktober 2009.

Grønland. Kim Leine har skrevet en lille kollektivroman om en bygdekultur og en livsstil under hårdt pres

Bagsiden af livet

Man kan tage Kim Leine ud af Grønland, men man kan ikke tage Grønland ud af Kim Leine. Det står lysende klart nu, hvor han udgiver sin tredje bog, Tunu, der tager os med til det bygdemiljø, hvor forfatteren selv har tilbragt ti år som sygeplejerske.

Hvor den bemærkelsesværdige debutromanen Kalak (2007) var en dokumentarisk roman om Kim Leines narkomani og opgør med den far, der misbrugte ham seksuelt da han var yngre, er Tunu ren fiktion, ganske vist virkelighedsinspireret fiktion, men selvom omdrejningspunktet er en udstationeret dansk mandlig sygeplejerske, er der ingen grund til at tro, at han er forfatterens alter ego. Læs videre “Kim Leine: Tunu”

Hallgrímur Helgason: Lejemorderens guide til et smukt hjem

Anmeldelse i Weekendavisen den 16. oktober 2009.

Pulp Fiction. Hallgrímur Helgason og hans kroatiske massemorder står i afgrundsdyb gæld til Tarantino og Travolta.

Toxic og Fader Friendly

På omslaget ser vi en lille sø på en eng i bjergene, og så langt øjet rækker, knopskyder græsset med små grinende menneskekranier. Lejemorderens guide til et smukt hjem, hedder romanen, så dødsvarslet skaber forventinger. Gad vide hvad han nu har gang i, den islandske multikunstner Hallgrímur Helgason, der senest lod galden flyde som brændende lava i den voldsomme og fascinerende protestroman Stormland? Læs videre “Hallgrímur Helgason: Lejemorderens guide til et smukt hjem”

Vi, de lykkelige?

Kommentar i Weekendavisen den 2. oktober 2009.

Shangri-La. Velkommen til Danmark, Oprah. Vi har verdensrekord i pillemisbrug, stress, skilsmisser og selvmord.

Talk show-fænomenet Oprah Winfrey er i byen, primært for at støtte Obama i at støtte Chicago som OL –vært i 2016, men, når nu hun alligvel er her, også for at lave en tv-dokumentar fra virkelighedens Shangri-La. Som altså ikke er et myteomspændt fantasirige bag Himalayas høje tinder, men vores Danmark, dit og mit.

Ifølge Oprah – vi er på fornavn – og diverse luck o’meter-analyser, er vi danskere det mest lykkelige folkefærd i verden, bl.a. fordi vi lever i et af verdens mindst korrupte og mest demokratiske lande – som altså nu lægger kongrescenter til en af de historisk set mest korrupte og mindst demokratiske organisationer i verden, IOC. Det er derfor Oprah kommer. Det er et paradoks, der er til at tage at føle på. Læs videre “Vi, de lykkelige?”

Ulven i Ungarn

Anmeldelse i Weekendavisen den 2. oktober 2009.

Nationen. Filminstruktør Anders Rønnow Klarlund debuterer med en overraskende, anderledes og ambitiøs roman.

Anders Rønnow Klarlund: De hengivne. 240 sider, 250 kr. Roman. Politikens Forlag.

På omslaget af De hengivne løber en ulv gennem den blåsorte nat. Dens blik er rettet direkte mod dig, og når du lægger bogen fra dig på natbordet og slukker sengelampen, stirrer de lysende, sultne øjne stadig efter dig. Bag ulven kan du ane et trafikskilt på en motorvej: Last exit in Denmark, står der. Ja, det er sidste udvej i filminstruktøren Anders Rønnow Klarlund overraskende, anderledes og ambitiøse debutroman. Vi følger den krævende og neurotiske filminstruktør Sebastian. I syv tv-film skal han skildre Danmark netop nu – serien hedder Nationen. En af manuskriptforfatterne er den unge Marie, som samtidig er Sebastians elskerinde. Læs videre “Ulven i Ungarn”

Fejlfinding

Weekendavisen den 2. oktober 2009.

Kommentar. Forfattere og forlæggere er mennesker, og det er menneskeligt at fejle.

Filmfolket har altid deres sjov med at finde goofs i nye film – fejl, inkonsekvenser osv. F.eks. kan jeg huske at en af de lavstammede hobitter i Ringenes Herre-filmene, går ud på en balkon på et slot og skuer ud over landskabet. Men slottet er bygget af og til mennesker, hvorfor hobitten jo ikke ville kunne se ud over balkonens balustrade, men det var der ligesom ingen der tænkte på i den milliarddyre produktion… Læs videre “Fejlfinding”