Vi, de lykkelige?

Kommentar i Weekendavisen den 2. oktober 2009.

Shangri-La. Velkommen til Danmark, Oprah. Vi har verdensrekord i pillemisbrug, stress, skilsmisser og selvmord.

Talk show-fænomenet Oprah Winfrey er i byen, primært for at støtte Obama i at støtte Chicago som OL –vært i 2016, men, når nu hun alligvel er her, også for at lave en tv-dokumentar fra virkelighedens Shangri-La. Som altså ikke er et myteomspændt fantasirige bag Himalayas høje tinder, men vores Danmark, dit og mit.

Ifølge Oprah – vi er på fornavn – og diverse luck o’meter-analyser, er vi danskere det mest lykkelige folkefærd i verden, bl.a. fordi vi lever i et af verdens mindst korrupte og mest demokratiske lande – som altså nu lægger kongrescenter til en af de historisk set mest korrupte og mindst demokratiske organisationer i verden, IOC. Det er derfor Oprah kommer. Det er et paradoks, der er til at tage at føle på.

Oprah mener – som den superdemokrat, hun er – at danskernes lykke bl.a. kommer fra vores lige adgang til det offentlige sundhedsvæsen, hvilet er ret tankevækkende netop nu, hvor Barack Obama har så enorme problemer med at overbevise sit eget (ulykkelige?) folk om, at offentlig sygesikring er en god idé. I USA mener de højreorienterede, at den slags skattefinansieret velfærd er det rene og skære statssocialisme, ja protestanterne mod sundhedsreformen, malede ligefrem Hitler-overskæg på plakater af Obama for nylig!

Ifølge den internationale lykkeforskning, giver det faktisk god mening en del af vejen. Sagen er nemlig, at folk på den yderste højrefløj er mere lykkelige, end socialisterne. Det viser en undersøgelse fra 2007, som University of Michigan står bag. Forskerne stillede 100.000 mennesker fra 70 lande, bl.a. Danmark, 400 spørgsmål om tilfredshed med eget liv, politik, korruption, religion osv. Svarene – som bl.a. er blevet bearbejdet af lektor i nationaløkonomi ved Handelshøjskolen i Århus, Christian Bjørnskov – peger på, at folks lykke aftager, jo længere til venstre de står politisk. Socialister bliver nemlig mere berørt af samfundets uretfærdigheder, også selvom de ikke er personligt ramt af dem. Højrefløjsfolkene ser mere uretfærdigheder som dokumentation for, at enhver er sin egen lykkes smed.

Når de republikanske sundhedsreformmodstandere i USA ser offentlig sundhed som et kommunistisk overgreb på den enkeltes frihed over egne penge, må vi lykkelige danskere rent logisk være en stor samling socialister. Men hvordan kan man så forklare, at lykkeforskningen definerer socialisterne som de mest ulykkelige og bekymrende, ikke som de mest lykkelige og trygge?

Lykkeforskerne ved, at høj tillid og personlig frihed fremmer lykkefølelsen, men for Obamas modstandere af sundhedsreformen – som skaber tryghed og dermed også bidrager til lykken! – er friheden vigtigere end tilliden og trygheden. De er fulde af mistillid, hvilket reducerer lykke, til præsidenten, fordi de vil sikre deres personlige frihed, som fremmer lykke. I et amerikansk perspektiv kan de to ting ikke forenes, men det kan de i et dansk. Gør det danskerne til socialister? Nej, sagen er nok snarere, at der er slør i lykkelogikken, og godt det samme, for et samfund med et entydigt og klart defineret begreb om borgernes lykke, er hverken frit eller demokratisk, men totalitært. Forskerne må for min skyld gerne måle lykken, men politikerne skal holde sig langt væk fra at definere standarder for det lykkelige liv – og hvis det er sådan de socialistforskrækkede republikanere oplever sundhedsreformen, forstår jeg principielt set godt deres reaktion.

På sin hjemmeside inviterer den amerikanske talk show-vært i disse dage danskere til at melde sig med deres historier fra lykkelandet. Og Oprah vil kun have ren lykke. Derfor kommer hendes Danmarks-film uhyre belejligt, for nu får verden den historie, vi gerne vil have at andre fortæller om os. Showet, som vises i 145 lande og ses af mange hundrede millioner seere, skal sendes i USA allerede den 7. oktober, og den 30 minutter lange udsendelse vil vise sig at være lige nøjagtig dén branding af Danmark, som turismeindustrien aldrig har turdet drømme om (og ikke ét ord her om promiskuøse alenemødre på YouTube) . Oprah kan gøre netop dét, som alle fejlforventede af H.C. Andersens 200 års jubilæum i 2006, nemlig genfortælle billedet af eventyrlandet Danmark, og dermed få turisterne til at elske os igen efter flere år med forvirring om Danmark som det tolerante, frisindede land med stor respekt for menneskerettigheder og konfliktløsning. Oprahs Danmarks-postkort er med andre ord en lykkepille, som hundredvis af millioner af mennesker vil sluge. Filmen kan meget vel lande som en appelsin, ikke en bombe, i turbanen.

Når Oprah og Obama forlader landet (Obama er ude fredag kl. 12), tager de sandsynligvis det med sig, som de kom for: Et OL-værtsskab, og et portræt af verdens lykkeligste folkefærd. Så må vi bare håbe, at de vender tilbage til Bella Center allerede i december og sørger for at gøre FN’s klimatopmøde COP15 til en happy end på en lykkelig historie. Time Magazine gødede jorden i denne uge ved at udnævne Thomas Harttung, stifteren af den økologiske fødevareleverandør Årstiderne, til intet mindre end Hero of the Environment 2009.

Jeg tror at al opmærksomheden er amerikanernes måde at sige tak for hjælpen på til en allieret, der står last og brast. I bedste fald når Løkke fra Lykkelandet og Obama derfor også at tale to ord om Afghanistan, og forhåbentlig kan de enes om at begge landes skal overholde den humanitære folkeret, både i Guantanamo, Abu Ghraib og på den afghanske slagmark, hvor ugens flove nyhed handlede om danske soldater s fremstilling af konventionsforbudte dum dum kugler, som flænser kroppen.

Undskyld, det var ikke for at ødelægge den gode stemning. Hjertelig velkommen til Danmark, Oprah! Velkommen på vores nedslidte skoler, hospitaler og plejehjem. Velkommen i landet, der trods en god score på lykkebarometeret, også har verdensrekord i isolationsfængsling, pillemisbrug, stress, skilsmisser og selvmord.