Hallgrímur Helgason: Lejemorderens guide til et smukt hjem

Anmeldelse i Weekendavisen den 16. oktober 2009.

Pulp Fiction. Hallgrímur Helgason og hans kroatiske massemorder står i afgrundsdyb gæld til Tarantino og Travolta.

Toxic og Fader Friendly

På omslaget ser vi en lille sø på en eng i bjergene, og så langt øjet rækker, knopskyder græsset med små grinende menneskekranier. Lejemorderens guide til et smukt hjem, hedder romanen, så dødsvarslet skaber forventinger. Gad vide hvad han nu har gang i, den islandske multikunstner Hallgrímur Helgason, der senest lod galden flyde som brændende lava i den voldsomme og fascinerende protestroman Stormland?

Jo, dels har han gang i en skævt underholdende Pulp Fiction og Kill Bill-inspireret splatterkomedie (Tarantino er næsten selv med), dels en guddommeligt blasfemisk parodi på kristendom ad absurdum – og dels en tænksom skildring af kærlighedens og krigens konsekvenser.

Vores fortæller er den omhyggelige ex-soldat og nuværende hitman Toxic, der har begået 66 mord for den kroatiske mafia i New York. Ved mord nummer 67, kommer han til at forveksle sit offer med en FBI-agent, og han må tage flugten ud af landet. Da politiet indkredser ham i lufthavnen, skjuler han sig på toilettet, hvor han likviderer en mand, der heldigvis ligner ham selv, stjæler hans billet, pas og identitet. I stedet for at rejse hjem til sit elskede Zagreb med LMP (Lavest Mulige Profil), må han derfor nu flyve til Reykjavik som frikirkepræsten Fader Friendly, der skal til Island for at forrette guds ord for sine tilhængere.

I Island bliver han modtaget af en tv-prædikant fra Den Levende Guds Kirke, og før Toxic ved af det, er han centrum i en grotesk slapstickforvikling. Mens jagten går ind på den gudfrygtige Fader Friendlys morder, giver den gudløse Fader Friendlys morder den som Fader Friendly. Toxic ved udmærket, at det kun kan ende galt, at fortiden vil indhente ham, men som dagene går, fatter han sympati for de moralske kristne særlinge i det mystiske, kolde land, hvor solen aldrig går ned.

Så sker der naturligvis tusind ting, der vil gøre sig godt på film, som bygger op til Toxics high noon på vulkanøen. Han ved at han ikke bare er på flugt fra politiet, men også fra sine gamle venner i den kroatiske mafia, der ikke kan have en mislykket hitman gående rundt uden for deres egen jurisdiktion, og fra New York hører han, at de har nakket hans kæreste. Hendes hoved blev fundet på et fad i køleskabet i hans gamle lejlighed. Toxic ved at han er ved vejs ende, men da han hopper ned foran en lastbil fra en motorvejsbro, mistimer han sit spring, og i stedet for at blive splattet ud, bliver han blot kvæstet.

Han skraber sig selv op fra vejen og vakler tilbage mod kirken, hvor de kristne moralister opdager, at deres gæst i virkeligheden er en eftersøgt kroatisk massemorder. De vælger at se i nåde til hans fortabte sjæl, under forudsætning af, at han vil lade sig indvie i deres kirke gennem bibellæsning og undervisning i den rette lære, og pludselig er Toxic i terapi som en slags genfødt kristen.

Lejemorderens guide til et smukt hjem er en mafiakomedie, der står i afgrundsdyb gæld til Tarantinos film, og den samvittighedsfulde, omhyggelige og ærekære lejemorder Toxic kunne næppe tænkes uden Vincent Vega (uforglemmeligt spillet af John Travolta) i Pulp Fiction, begge er nemlig belastet med en vis form for moralsk samvittighed. Men de pløkker proffessionelt af loyalitet for deres chef, af respekt for deres metier – og af hensyn til ofrene, der har krav på en velgennemført likvidering.

Lyder det langt ude? Det er langt ude. Men det er også tilfredsstillende dybt, for Hallgrímur Helgason tegner et portræt af en mand med en belastende fortid. For Toxic er ikke kun en krigstraumatiseret dræbermaskine, der har sin kroatiske nationalstolthed tatoveret i sin sjæl. Han er også en såret sjæl, der fik nemt til at dræbe efter at han ved en fejl skød sin egen far på slagmarken. Og så lider han under en følelsesmæssigt traume over at være skilt fra den kvinde, han ikke måtte elske fordi hun var serber.

Hallgrímur Helgason lader intet være helligt i denne satiriske mafiaroman, hvor blodet flyder lystigt, hvor Island og islændingene bliver serveret i skarp, ironisk og sarkastisk sovs. Og hvor der faktisk er dybde i galskaben.

Hallgrímur Helgason: Lejemorderens guide til et smukt hjem. På dansk ved Ellen Boe. 224 sider, 300 kr. Lindhardt & Ringhof. Findes også som lydbog indlæst af Bent Ottto Hansen (varighed 7 timer og 38 minutter), 300 kr.