Weekendavisen den 25. december 2022
Konversationsleksikon
Da Johan Krohn i 1866 digtede Peters Jul, var han helt profetisk – uden at vide det. Da julen er forbi, og det nye år står for døren, lyder det således:
I Aften ender det gamle Aar,
Og derfor vi Æbleskiver faaer!
Jo, vi kan lugte, at Karen bager,
Mens vi spiller Gnav om Peberkager.
Samtidig tumlede en lille toårig pige rundt på sin fars gård i Truelstrup ved Roskilde rundt. Som kokkepigen i digtet hed hun også Karen, og hvis hun var vokset op i vor tids hedonistiske og forlystelsessyge overflodssamfund, i stedet for i 1870’ernes nøjsomhed, havde hun sandsynligvis nået finalen i Den Store Bagedyst, for hun var nemlig mere end almindeligt ferm til konditorkager, kringler og vafler.
Karen voksede op og blev en eminent bager, og også en fremragende iværksætter. Sammen med sin mand, mejerist Christen Wolff, åbnede hun konditori i Hellerup, og kunderne strømmede til. Karen forkælede sine kunder, herunder de kongelige, med kager der blev leveret med husets egen kageautomobil. Wolff før Wolt.
Karen, der æltede Wolff om til Volf, er stadig danskernes hovedleverandør af søde sager, nu med industriel effektivitet. Her op til jul har kagekoncernen, der bærer hendes navn, bagt 1.300 tons æbleskiver.
Johan Krohn gjorde sit, men trods af sin betragtelige position i nationens decembermenu, spiller æbleskiven kun en temmelig hengemt rolle i den danske litteratur.
I et brev fra Berlin skriver Søren Kierkegaard i 1841 til sin nevø, at byens danskere, som er talrige som græshopper i Ægypten, har samlet sig i julen: ”Vi søgte isærdeleshed ved nogle Æbleskiver at opmuntre os og fremkalde hjemlige Minder.” Og naturligvis har H.C. Andersen blik for bagværket, for eksempel i eventyret ‘Hyldemoer’ – ”I Stuen tændtes Juletræet, der var Presenter og godt Humeur; paa Landet klang Violen i Bondens Stue, Æbleskiver fløi i Grams, selv det fattigste Barn sagde: Det er dog deiligt om Vinteren!” – og i ‘Krøblingen’: ”Hele den Forsamling kom tidligt paa Eftermiddagen, fik Julegrød og Gaasesteg med Rødkaal. Naar saa Juletræet var seet og Gaverne uddeelte, fik hver et lille Glas Punsch og æblefyldte Æbleskiver.”
Også hos Vilhelm Topsøe, Herman Bang, Sophus Schandorph, Harald Kidde, Gustav Wied og Jeppe Aakjær dukker den lækre dejbold op, men den dybere besyngelse af æbleskiven findes ikke, ja ordet æbleskive findes end ikke i Højskolesangbogen. Det nærmeste man kommer, er vist at spise æble med lommekniv i solen.
Æbleskivens position i dansk lyrik er interessant nok sikret af en fyr ved navn Yahya, der kom lidt skævt ind på det hele:
”JEG SAD I GARDEROBEN MED EN ÆBLESKIVE I HÅNDEN/ OG LÆRTE AT BINDE SNØREBÅND I STILHEDEN/ APPELSINER MED NELLIKER OG RØDT BÅND/ HANG FRA LOFTET SOM GENNEMHULLEDE VOODOODUKKER/ DET ER SÅDAN JEG HUSKER BØRNEHAVEN/ DE ANDRE GLÆDEDE SIG TIL JULEMANDEN VILLE KOMME/ MEN JEG VAR LIGE SÅ BANGE FOR HAM/ SOM JEG VAR FOR MIN FAR.”
Til sidst må vi have med, at en mand ved navn Arve Andersen i 1772 så en komet på himlen, som han beskrev som ”ikke større end en lille Æbleskive den voxede mere og mere, og inden 6 Minuter blev den 3 Gange saa stor som en ordinaire Pandekage.”
Hvor det fandt sted? Naturligvis i Æbletoft.