Hvem burde holde kæft?

Weekendavisen den 9. oktober 2020

Biografisk. En ny bog om forfatterikonet Märta Tikkanen blev bremset på vej i trykken. Forfatteren til biografien mener at hun bliver mobbet og censureret.

Når en ny biografi om den finsk-svenske forfatter Märta Tikkanen (f. 1935) udkommer senere på måneden, er den rettet til på en måde, som dens forfatter, Johanna Holmström, ikke er begejstret for:

”Det er ikke min version, og især slutningen er helt urimelig,” siger hun til Hufvudstadsbladet.

Johanna Holmström fortæller, at hun er blevet truet til at acceptere mange urimelige rettelser, fordi Märta Tikkanen og hendes datter Susanna Ginman ellers ville bremse udgivelsen. Hun har været nødt til at gå på kompromis med tre års intensivt arbejde:

”Som forfatter er jeg helt ubeskyttet. Det ville være katastrofalt for mig, hvis bogen ikke udkom, både økonomisk og arbejdsmæssigt. Jeg har ofret meget privatliv for denne bog.”

I et interview med den finske public service-radio, YLE, tilføjer Johanna Holmström:

”Jeg er blevet truet med at bogen ikke kunne udkomme, hvis ikke jeg accepterede kommaændringer. Det kalder jeg mobning.”

Märta Tikkanen var i 1970’erne en af kvindebevægelsens nye litterære pionerer, der med hævnromanen Mænd kan ikke voldtages (1975) og det rasende digtopgør med ægtemanden og forfatterkollegaen Henrik, Århundredets kærlighedseventyr (1978), anlagde de veje, som kvinder i dag vandre videre ad, når de siger fra overfor sexisme og seksuel vold.

Ikke mindst derfor har en biografi om hende været længe imødeset i både Finland og Sverige. Forfatter og journalist Johanna Holmström havde nærlæst både forfatterskabet og nogle af Märta Tikkanens brevvekslinger og ført samtaler med hovedpersonen selv, og arbejdet med bogen var færdigt. Nu skulle biografien med den fremragende titel Borde hålla käft bare trykkes.

Men i sidste uge begyndte det at fyge med beskyldninger om manipulation og censur mellem Johanna Holmström og Märta Tikkanen og hendes datter Susanna Ginman, og forlaget måtte bogstavelig talt trække stikket på trykkemaskinen i sidste sekund.

Man kunne ellers nemt fornemme stoltheden over bogen, sådan som den – endnu i dag – præsenteres af udgiveren, der slet og ret hedder Förlaget, på nettet:

”Märta Tikkanen er en af vores største nulevende finlandssvenske forfattere. Engang var hun også stor ude i verden. I 1978 begyndte digtbogen Århundredets kærlighedseventyr sin sejrsgang gennem Europa. Märta Tikkanens forfatterskab og utrættelige kamp for ligestilling åbnede dørene for andre kvindelige forfattere i Finland. Men hvordan læses deres bøger nu? Johanne Holmström har gennem interviews med forfatteren og gennem nærlæsning af Märtas samlede værk og hendes korrespondance med kollegerne Åsa Moberg og Birgitta Stenberg kompletteret billedet af en højst stilbevidst forfatter og en menneskeretsaktivist af rang. Men der er også en anden side af Märta. En som angler efter bekræftelse af sine værker og ser konspirationer imod sig i det hjemlige kulturliv. Og en som lever livet, også efter det stormfulde ægteskab med Henrik Tikkanen. For hvad er et kvindeligt forfatterikon om ikke menneskelig?”

Det var Förlaget, der inviterede Johanna Holmström til at skrive bogen, og kontrakten blev indgået i 2018. Oprindelig var det meningen, at Märta Tikkanen skulle medvirke i arbejdet, og de to forfattere overvejede først at skrive bogen som en brevveksling. Den idé forlod de imidlertid, da Märta Tikkanen måtte indse, at hun ikke havde energien længere. Derfor gennemførte de en række samtaler, hvorefter Johanna Holmström skrev:

”Märtas rolle i arbejdet var ganske minimal. Alt gik fint, jeg arbejde uforstyrret, og Märta gav mig brevene og sagde at jeg havde grønt lys.”

Johanna Holmström siger til Hufvudstadsbladet, at hun i juni i år gav hele manuskriptet til Märta Tikkanen og hendes datter Susanna Ginman, der varetager sin mors interesser. Efter to-tre dage ringede Märta og var glædesstrålende. Hun ønskede blot et enkelt navn slettet, ellers havde hun ingen indvendinger.

I dag afviser Märta Tikkanen den udlægning:

”Johanna Holmström vil nok bare gerne undgå at skændes med mig, gamle menneske,” siger hun.

Efter at have gennemgået manuskriptet med sin mor, havde Susanna Ginman flere hundrede krav om detaljer, der skulle ændres, navne, der skulle slettes m.m. Ellers ville hun bremse bogen.

Ifølge Johanna Holmström havde Märta Tikkanens datter en ”paranoid rædsel” for navne. Andre krav handlede om smag og stil, hvilket forfatteren fandt totalt respektløst overfor det arbejde, hun havde udført.

Til YLE siger Johanna Holmström, at Susanna Ginman ville ændre i afdøde menneskers brevcitater, men at hun nægtede fordi det ville være dokumentforfalskning:

”Märta har jo selv skrevet imod moralpanikken i 70’erne og nævnt folk ved navn udfra den tanke, at der ikke findes noget som er så hemmeligt eller skamfuldt, at man ikke kan skrive om det. Nu oplever jeg, at andre personer forsøger at censurere hendes livsfortælling. De er blevet nøjagtig som dem, der skrev imod Märta i 70’erne og syntes at hun var for åben og frisproget.”

Susanna Ginman forsvarer sig med, at hun må tage vare på sin mors interesser:

”Märta er 85 år og hendes helbred er blevet svækket siden samarbejdet begyndte i 2018. Hun har kun fået korte tidsfrister til at kommentere de 400 sider. Aldrig før er hun blevet behandlet så dårligt af noget forlag.”

Märta Tikkanen siger selv, at hun ganske vist er blevet affældig og gammel, men at hun troede, at hun ville have det sidste ord. Selvom hun har skrevet afslørende og detaljeret litteratur om sit eget privatliv, vil hun ikke lægge navn til en biografi, der fortæller om andres sidespring, heller ikke selvom de i dag er døde.

YLE søger råd hos en opmand i sagen, den svenske forfatter, debattør og litteraturforsker Ebba Witt-Brattström, der er professor i nordisk litteratur ved Helsingfors Universitet. Hun er ikke et sekund i tvivl om, at Märta Tikkanens ønsker skal respekteres:

”Intet forlag i Sverige ville turde gøre noget tilsvarende. Slet ikke når det handler om en litterær gigant som Märta Tikkanen,” siger hun.

Ebba Witt-Brattström har i øvrigt selv parafraseret Märta Tikkanens Århundradets kärlekssaga i punktromanen Århundradets kärlekskrig (2016) om hendes eget stormfulde ægteskab med Horace Engdahl.

Og til sidst endnu en detalje, der illustrerer medie- og kulturlivets egen lilleverden: Hufvudstadsbladets dækning af konflikten mellem Johanna Holmström og Märta Tikkanen og Susanna Ginman slutter med denne note:

”Susanna Ginman er chef for lederredaktionen på Hufvudstadsbladet. Artikelskribenten er kulturchef på Hufvudstadsbladet, og i efteråret også forfatter til en billedbog, der udgives af Förlaget. Samtlige medvirkende i artiklen har efterset og godkendt deres citater.”

Borde hålla käft udkommer senere i oktober.