Weekendavisen den 27. marts 2020.
Coronacensur. Da Mario Vargas Llosa skrev, at virusen er kinesisk, blev hans bøger fjernet fra netbutikkerne i Kina, og partiavisen satte spørgsmålstegn ved hans moral.
Bedst som Kina – angiveligt, forhåbentlig! – begynder at få bugt med coronavirusen, har landets aggressive propagandister indledt en krig om definitionsmagten. Målet er at fjerne al identifikation mellem Kina og corona, og den primære modstander i kampen om narrativet og sproget, er præsident Donald Trump, der på sin side konsekvent taler om The Chinese Virus eller The Chinese Flue.
Men Kina ser også en nødvendig opgave i at rulle et forurettet diplomati ud imod den peruanske romanforfatter Mario Vargas Llosa. Den 15. marts skrev han en kronik i spanske El Pais og peruanske La Republica, at coronavirusen kom fra Kina, og at landet ville have kunnet forhindre den fatale spredning, ”hvis Kina havde været et frit og demokratisk land og ikke det diktatur, det er.”
Allerede dagen efter rykkede den kinesiske ambassadør i Peru, Liang Yu, ud med en erklæring om, at WHO tydeligt har sagt, at oprindelse af Covid-19 ikke er identificeret: ”Derfor bør diskriminerende og ærekrænkende udtryk om et bestemt land undgås. Vi vurderer at udtrykket ‘denne virus fra Kina’ i artiklen er unøjagtig,” skrev ambassadøren.
I kronikken reflekterede Mario Vargas Llosa, der modtog Nobelprisen i litteratur i 2010, over pandemien, og han anklagede Kina for at have reageret skødesløst og ansvarsløst. Uden frihed er fremskridt ikke muligt, skrev han – og: ”Mindst en anerkendt læge, måske flere, opdagede virusen i tide, men i stedet for at tage de korrekte forholdsregler, prøvede myndighederne at bringe de fornuftige stemmer til tavshed, skjule nyheden og forhindre at den kom frem, sådan som alle diktaturer gør.”
Ambassadøren svarede igen ved at rejse spørgsmål om forfatterens rolle i bekæmpelse af virusen: ”Vi ved ikke hvilke bidrag hr. Vargas Llosa har ydet til kampen mod Covid-19 i Europa og Peru. Kina gør alt for at tilbyde sin støtte og hjælp. Hvis hr. Vargas Llosa som en offentlig person ikke ønsker at samarbejde, bør han ikke sprede uansvarlige og fordomsfulde meninger.”
Ambassadøren fastslog, at Covid-19 er en ”fælles menneskelig fjende, som vi alle skal bekæmpe sammen”, og fremhævede, at ”Det Kommunistiske Parti i Kina har prioriterer folks liv og sundhed højeste og vist det socialistiske systems rettidige og magtfulde foranstaltniger.”
Derefter kulminerede erklæringen med klassisk kinesisk selvforsvar: ”Vi respekterer ytringsfriheden, men det betyder ikke, at vi accepterer vilkårlig ærekrænkelse og stigmatisering. Vi beklager hr. Vargas Llosas udsagn, som er baseret på hans manglende viden og dybe fordomme over for Kina. Den kinesiske ambassade vil fortsat værne om vort lands værdighed.”
Og kineserne sad ikke på hænderne. Allerede dagen efter kunne El Pais fortælle, at Mario Vargas Llosas bøger ”på mystisk vis” var forsvundet fra de store kinesiske onlinebutikker, bl.a. dangdang.com, Taobao og Amazon China. Forfatterskabet er ellers meget populært blandt kinesiske læsere, og Mario Vargas Llosa har flere gange besøgt landet. Hans søn, der også er forfatter, Álvaro Vargas Llosa, skrev på Twitter, at han tydeligt huskede de rejser til Kina, hvor han havde ledsaget sin far, og han forsikrede om, at Mario Vargas Llosa aldrig ville glemme den imponerende modtagelse fra den kinesiske offentlighed, uanset hvad Beijing nu gjorde. ”Censuren vil heller ikke mindske min fars kærlighed til de kinesiske læsere, forfattere og forlag,” lovede Álvaro.
Men måske var kærligheden ikke længere gengældt? I hvert fald kunne den engelsksprogede avis Global Times – som vel at mærke kontrolleres ned til sidste komma af Det Kommunistiske Parti – fortælle, at mange kinesere på Sina Weibo (Kinas svar på Facebook) udtrykte skuffelse over Mario Vargas Llosa. Ifølge avisen beskrev en (unavngiven) kineser sin forundring over, at en så velrenommeret forfatter kunne skrive så racistisk om Kina: ”Jeg er begyndt at tvivle på hans evner og moral.”
En anden (også unavngiven) kineser kaldte forfatterens artikel for et arrogant og latterligt forsøg på at stjæle opmærksomhed. Alle hans litterære udmærkelser ligger nu i ruiner, mente læseren. Og så tilføjede partiavisen meget fikst, at Mario Vargas Llosa altid har været en kontroversiel figur, der i 1990 forgæves prøvede at blive præsident i Peru – og i øvrigt er gift med sin tantes søster.
Naturligvis kom PEN America Vargas Llosa til undsætning. I en skarp pressemeddelelse skrev generalsekretær Suzanne Nossel fra den amerikanske del af den verdensomspændende organisation, der arbejder i krydsfeltet mellem litteratur og menneskerettigheder:
”Den kinesiske regerings angreb på Mario Vargas Llosa skal ses for det, det er: Et forsøg på at afvise relevant kritik af de kinesiske myndigheders håndtering af coronavirussen ved at kalde kritikken ærekrænkende. Men nu er tiden inde til at fortælle sandheden om Kinas bestræbelser på at censurere kritikere og whistleblowere – herunder doktor Li Wenliang, der selv døde af virusen – hvilket har øget coronavirusens trussel mod hele verden. Kinesiske myndigheder bør anerkende, at deres censur har konsekvenser for den offentlige sundhed, og stoppe smædekampganer mod dem, der ikke følger det kinesiske narrativ om virusen.”
Suzanne Nossel kritiserede fjernelsen af Mario Vargas Llosas bøger fra onlinesalget som ”en beklagelige gengældelsescensur” og slog fast, at han har al ret i verden til at skrive sin mening, ligesom det kinesiske folk har ret til at læse hans ord. ”Nu må vi mere end nogensinde værne os mod alle forsøg på at tvinge dem, der taler, til tavshed, uanset hvor,” skrev generalsekretæren.