Ud med August, ind med Selma

Weekendavisen den 29. november 2019.

Prispolitik. Jonas Gardell kræver Sveriges fineste litteraturpris omdøbt, fordi den uddeles i en homofobisk kvindehaders navn. Han overser bare noget.

I dag holder Det Danske Akademi årsfest på Nationalmuseet i København. Det plejer at gå aldeles stille og ukontroversielt for sig. Men måske er der nogen, der mander sig op til lidt ramasjang i år? I så fald vil det være i overensstemmelse den politisering og polemisering, der hører sig litteraturpriserne til for tiden.

Først var der Det (rekonstruerede) Svenske Akademis beslutning om at give folkemordsfornægter Peter Handke Nobelprisen. Den debat blusser stensikkert op igen ved prisoverrækkelsen den 10. december, sandsynligvis med demonstrationer i Stockholm. Dernæst var der Jonas Eika, der benyttede Nordisk Råds Litteraturpris til at blæse til kamp mod den kulturelle racisme, den juridiske racisme og statsracisme.

Og i mandags forsøgte den svenske forfatter og dramatiker Jonas Gardell så at give den prestigefyldte Augustpriset et feministisk skud for boven, netop da priserne for 2019 samme dags aften skulle uddeles ved et arrangement i Konserthuset i Stockholm (selvsamme scene som Jonas Eika huserede på).

Augustpriset – der blev indstiftet i 1989 og uddeles af Svenska Förläggareföreningen til årets bedste skønlitteratur, faglitteratur og børnelitteratur – er nemlig ikke opkaldt efter den rare sommermåned med krebsegilde og lyse birkelunde, men efter den stride Strindberg, og dét er, synes Jonas Gardell, et stort problem.

I en kronik i Expressen slog han simpelthen til lyd for at prisen skal have nyt navn. Jonas Gardell understregede, at han ”virkelig ikke” synes at man skal boykotte August Strindberg eller undlade at læse ham. Han var ”absolut en rimelig forfatter”, skriver Jonas Gardell, eller ”i det mindste interessant som dramatiker”. Som person var han også fascinerende og kompleks, smålig, omstridt, sladdervorn, intrigant, selvforherligende og så nem at true på sin mandlighed, at det gør ham spændende, mener Jonas Gardell. ”Men”, spørger han, ”skal vi virkelig hylde ham som et forbillede for os andre forfattere?”

Jonas Gardell er ikke bare en af landets kendteste forfattere og dramatikere. Han er også verdensberømt i Sverige som entertainer og musiker, og hans register spænder vidt: Han har både deltaget i Melodi Grand Prix og opnået at blive hæderdoktor i teologi ved Lunds Universitet. Det er derfor ikke nogen hvem som helst, der lægger sig ud med August:

”Det siger noget om det litterære Sverige at vi stadig opkalder prisen for årets bedste svenske bøger efter en kvindehader. Efter snart et par år med metoo, hvor vi endelig kunne problematisere det patriarkalske, strukturelle system, og vi endelig, i hvert fald delvis, kan gøre op med ideen om det mandlige geni og hvad dette mandlige geni har lov til at tillade sig, ville det så ikke være passende at Forlæggerforeningen faktisk tog konsekvensen af dette og omdøber prisen,” skrev Jonas Gardell i Expressen.

Men hvad skal barnet så hedde, hvis han ikke længere må hedde August? Jonas Gardell har en konkret idé, der blot indebærer en ny kønsidentitet:

”Selma Lagerlöf er vores måske største svenske prosaist nogensinde, og i øvrigt et udmærket eksempel på hvordan kvindelige forfattere gennem historien er blevet nedvurderet af deres mandlige kolleger (…) Mit forslag er derfor, kære Forlæggerforening, omdøb jeres pris til Selma!”

Til de utrolig mange priser, Jonas Gardell gennem år og dag har modtaget for sit virke, hører Augustpriset ikke. Til gengæld blev han 2011-2014 hvert år kåret til at være den mest indflydelsesrige svensker på Twitter. Derfor var det sjovt, da en meget mere ukendt Twitter-bruger, Marcus Bornlid Lesseur, i mandags kommenterede Jonas Gardells kronik i Expressen:

”Gardell synes at Augustpriset bør omdøbes til Selma. Fin idé. Men nogen burde måske oplyse Gardell om at der har været uddelt en Selmapris siden 2014 :))”

Kort efter mindede Marcus Bornlid Lesseur om et to år gammelt tweet fra Jonas Gardell, der den 23. november 2017 skrev: ”For øvrigt er det på høje tid at skifte navn på Augustpriset. Hvorfor skal en sexist og homofob lægge navn til vores fineste bogpris. Skift til Selma NU!”

Det får Marcus Bornlid Lesseur til at notere: ”To år har han haft til at finde ud af, at der allerede findes en Selma-pris. TO ÅR!” Ja, der findes ganske rigtigt en Selma-pris. Og den matcher ikke August. Selmaprisen går nemlig ikke til årets bedste litteratur, men til selvudgivere. Prisen blev oprettet af Vulkan, der er Nordens største bogproduktionsvirksomhed for forfattere, der udgiver udenom de etablerede forlag.

For fuldstændighedens skyld må vi have med at der siden 1984 har været uddelt en pris til forfattere, der arbejder i Selmas ånd, nemlig Stiftelsen Selma Lagerlöfs litteraturpris. Den har Jonas Gardell heller ikke fået.

Mandag aften blev priserne i Augusts navn så uddelt. Vinderen modtog i god ro og orden 100.000 kroner og en bronzestatuette af Strindberg i silhuet. Årets skønlitterære bog blev Marit Kaplas Osebol, årets faglitterære bog blev Patrick Svenssons Ålevangeliet, og årets børnebog blev Vänta på vind af Oskar Kroon. Ingen af prismodtagerne krævede revolution i deres takketaler. Ingen talte om homofobi og kvindehad. Ingen talte om Selma frem for August. Ingen foreslog oprettelsen af en Jonaspris. Og nu forbereder Stockholm sig på næste akt i Nobel-føljetonen ved prisoverrækkelserne den 10. december.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *