Weekendavisen den 29. september 2017.
Kommentar. Når nazisterne marcherer i Göteborg i morgen, er det en studie i demokratiets paradokser og praksis.
I 1977 proklamerede det nynazistiske parti i USA en march gennem Skokie, Illinois, hvor der boede mange jødiske østeuropæiske flygtninge fra Holocaust. Til manges forbløffelse forsvarede borgerretsorganisationen American Civil Liberties Union nazisternes forsamlings- og demonstrationsfrihed, ikke fordi organisationen på nogen måde sympatiserede med nazisterne, tværtimod. Men ACLU stod fast på, at de grundlæggende rettigheder er for alle, uanset holdning og ideologi, dels fordi organisationen mente, at nazisterne bedst kunne bekæmpes i det åbne. Som lederen af ACLU, Aryeh Neier, selv jødisk flygtning, senere skrev om, hvorfor han valgte at forsvare sin fjende: ”Friheden indebærer visse risici, men undertrykkelse af friheden er den sikre opskrift på en katastrofe.”
Aryeh Neiers pointe var altså, at nazismen ville have bedre vækstbetingelser i et samfund, der ikke ville give dem frihedsrettigheder. Derfor var det nødvendigt at lade antidemokraterne have demokratiske rettigheder, nøjagtig som tilfældet er i USA i dag, hvor nazister, antisemitter, racistiske klanfolk og white supremacists kan forsamles, demonstrere, marchere m.m. Det kan have voldsomme omkostninger – den nationalistiske terror er en realitet, det så vi Charlottesville, hvor én blev dræbt og nitten såret i et angreb på en moddemonstration – men altså: Friheden indebærer visse risici, men at afskære demokratiets fjender fra demokratiets frihedsrettigheder, er først for alvor vejen til katastrofen, for så bliver vi selv som dem, vi ikke deler værdier og idealer med.
At det er bedre at give nazister ytringsfrihed, end at skænke dem et martyrium, er godt at huske på i Göteborg i disse dage. I morgen lørdag vil Nordiska Motstandsrörelsen (NMR) – som ifølge den svenske efterretningstjeneste Säpo er en farlig, voldsparat nazigruppe – nemlig marchere i byens gader, måske med op til 1.000 deltagere. Marchen havde oprindelig fået tilladelse til at udgå fra gaderne foran byens store messehaller, hvor årets bog- og biblioteksmesse finder sted. Nazisterne ville støtte det højrenationalistiske tidsskrift Nya Tider, der har hyret en stand på messen, hvilket har fået mange pæne mennesker med humanistiske holdninger til at kritisere messeledelsen, som efter nogen vankelmodighed (i fjor gav man først afslag til tidsskriftet), forsvarer sig med, at de ikke deler Nya Tiders holdninger eller værdier, men at bogmessen er en offentlig arena for hele demokratiet.
I denne uge indgav messeledelsen dog en klage til förvaltningsrätten over, at nazisterne havde fået politiets tilladelse til at begynde marchen udenfor messehallerne, hvor der samtidig vil ankomme tusindvis af messegæster. Samtidig indløb en klage fra den jødiske menighed i Göteborg, der netop denne lørdag fejrer en vigtig helligdag, Jom Kippur, forsoningsdagen. Bogmessen fik medhold, og ruten blev omlagt og forkortet. Den jødiske menighed fik derimod afslag på et ønske om at marchen skulle aflyses, men medhold i at ruten ikke måtte komme for nær synagogen. Midt på ugen kom så en klage over ruten fra det svenske, fordi marchen kommer til at blande sig med publikum, der skal på stadion og se Gais mod Brommapojkarna. Nazisterne strider mod alt, hvad svensk fodbold står for, sagde formanden til medierne.
Nazisterne havde naturligvis både håbet på og kalkuleret med al denne modstand. Deres talsmand har varslet, at man ikke vil rette sig efter politiets anvisninger. Er nazisternes borgerrettigheder blev trådt under fode? Nej, de får stadig lov at marchere. Men samfundet er også nødt til at være pragmatisk: nazisternes march må naturligvis gå et sted, hvor den ikke er til forstyrrelse eller risiko for god ro og orden. NMR har ikke fået antastet deres demonstrationsret, men alligevel fik nazisterne præcis det martyrium, de ønskede sig. Nu er de krænkede og forurettede og bekræftede i at jøderne bestemmer det hele. En anonym person skriver i et kommentarspor på nordfront.se, at jøderne må nægtes retten til ejendom i Sverige, at de skal deporteres, og at nogen bør arrangere en grisedemonstration i deres menighed.
Lørdag i Göteborg kan blive det perfekte sagsstudie i demokratiets paradokser og praksis: højrenationalister i messehallen og hard core nazister i gaderne gør brug af deres grundlovssikrede ytrings- og forsamlingsfrihed. De bliver mødt af bindegale antifascistiske moddemonstranter, der heller ikke viger tilbage fra at bruge vold. Mange kommer rejsende fra udlandet, blandt andet venstreekstremister fra Danmark. I midten står en nervøs jødisk menighed i historiebevidst angst, en masse messegæster og folk, der bare gerne vil til fodbold.
Radikale nationalister har medbør for tiden. Se bare til Sverigedemokraterne og AfD i Tyskland. Bevægelser som disse er demokratisk valgte, men deres sindelag er ikke nødvendigvis demokratisk, i hvert fald giver de pokker i minoritetsrettigheder, mindretalsbeskyttelse, menneskerettigheder osv. Og NMR ville aldrig – hvis de havde magt som agt – dele demokratiske rettigheder ud til deres meningsmodstandere. Tværtimod.
Mod disse tendenser har demokratiet intet strukturelt modtræk, og hvis nationalismen og chauvinismen i de kommende år øger sin folkelige attraktionsværdi i Europa, vil det skade det åbne og frie samfund. Alligevel kan man ikke forbyde nazisternes march. At gå til forsvar for fjenden ligner måske selvskadelig virksomhed, men der er intet alternativ. Vi må bekæmpe totalitarismen ved at bevare åbenheden, herunder retten til at demonstrere. Ellers gør vi først nazisternes martyrium stærkt og deres vej frem farbar.