En kvindes skød kan ikke spærres

Weekendavisen den 20. januar 2017.

Teater. Shakespeares kongelige affære om jalousi er et sørgeflor af sort sne – med happy end. Tragedie? Komedie?

Som de kyniske og livsfarlige forbrydergenier Hannibal Lecter og Raoul Silva (The Silence of the Lambs og Skyfall) er Kong Leontes af Sicilien, Dronning Hermione, Kong Polixenes af Bøhmen og hofmanden Camillo lukket inde i et glasbur. Men hvad er det ved dem, som vi på én gang skal beskyttes imod og have frit udsyn til at iagttage?

Instruktør Katrine Wiedemann har skåret persongalleriet i Shakespeares Et vintereventyr ned til fire centrale personer (en enkelt rolle dækker flere karakterer), og scenograf Maja Ravn har forstørret kammerspilseffekten ved at placere de fire i et kvadratisk akvarium med publikumstribuner på to sider. I dette gennemsigtige fængsel udspiller et nådesløst jalousidrama sig.

Det hele begynder som en klassisk fortælling om to venner og en pige. De to mænd er vokset op sammen, og skønt de nu kun kan ses sjældent, fordi de har hvert deres kongerige at regere, er de inderligt forbundne. Kong Leontes og hans Dronning Hermione er nu værter for kongens gamle ven Kong Polixenes, der besøger dem på Sicilien. Hermione og Polixenes er også blevet nære venner, og alt er kronisk uskyldigt.

Da tiden er inde til at Bøhmerkongen skal rejse hjem, ønsker Leontes at han skal blive. Polixenes siger nej, han må hjem. Kongen beder så sin hustru om at overtale gæsten, og nu giver Polixenes efter. Så lykkelige sidder de der, tæt omslyngede, alle tre. Så rækker Hermione og Polixenes ud efter hinanden, og da deres hænder mødes, flammer jalousien op i Leontes med en pludselighed, der chokerer ham selv. At denne triangel kunne være svanger med andet end venskab, vidste konge ikke. Han kendte ikke konsekvensen, da han lukkede et tredje hjerte ind i ægteskabet. Men det raffinerede er, at Polixenes og Hermione slet ikke har noget rænkespil kørende.

Der er ingen ménage a trois. Ingen forfører hinanden. Kun kongen forfører sig selv. Leontes hanrejsangst forblinder ham. Som han bittert siger: ”En kvindes skød kan ikke spærres. Her kommer fjenden ind med pik og pak” (oversætteren er, tsk, tsk, ikke krediteret i programmet, men det ligner unægtelig Niels Brunses opfindsomme værk).

Nu følger et klassisk shakespearsk fletværk af intriger, forviklinger og finale i plenum, hvor trådene reddes ud, blandt andet med et indiskret lån af plot fra Oddyseen. Vi bevæger os fra dyb, sort tragedie til let, lys opklaring, og mod slutningen er al synkronisering gået fløjten.

Et vintereventyr er fuld af smukke billeder, særligt husker man Kong Leontes bærer sin døde søn og dronningens røde kjole i en lyskegle, hvor et sørgeflor af sort sne lægger sig over ham. Han spilles af Esben Smed, der i en overbevisende god præstation flytter kongen smidigt fra det milde til det drakoniske.

Natalie Madueño er en dejlig og dydig dronning med diskret karisma. Mikkel Arndt som Polixenes har den notorisk svære rolle som tredje hjul i en gig, men han løser den godt, ikke mindst da han ene mand skal introducere stykkets bratte stemningsskift fra tragedie til komedie. Som adelsmand og hofdame løser Ditte Hansen sin opgave, men hun er ikke sat på en specielt hård prøve.

Oprindelig skulle Olaf Johannesen have spillet Kong Leontes, og Birthe Neumann og Sofie Gråbøl skulle have nyfortolket de roller, som de også havde i en anden opsætning af Et vintereventyr på Det Kongelige Teater i 2005. Men de tre faldt fra, og det blev nødvendigt at nybesætte rollerne. I den bevægelse skete et vigtigt skift fra det modne til det unge. Det reducerer heldigvis ikke portrættet af den meningsløse jalousi. Som prinsen siger, før han dør af sorg over sin mors angivelige død, egner vinteren sig bedst til triste eventyr. Så meget desto mere underligt, at A Winter’s Tale har en happy end, hvor de døde vågner og fjender forsones. Og så meget desto mere ligegyldigt bliver stykket mod slutningen, hvor glasfacaden falder og de frisatte viser sig at være ufarlige. Men så længe den motivløse jalousi koger i kongen, er vintereventyret cool.

William Shakespeare: Et vintereventyr. Instruktør: Katrine Wiedemann, tekstbearbejdelse: Karen Maria Bille, scenograf: Maja Ravn. Republique til den 10. februar.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *