Weekendavisen den 20. maj 2016.
Kommentar. Omlægningen af støttestrukturen i det københavnske teater går heldigvis ud over dem vi bedst kan undvære.
I tirsdags udkom Politiken med en sektionsforside, der proklamerede, at ‘Museerne hitter, teatrene skranter’. Mens museerne i fjor havde 16 millioner gæster, solgte de statsstøttede teatre kun 2,1 millioner billetter. Og særligt i hovedstaden kradser krisen. I sidste sæson kunne de fem teatre i Det Københavnske Teatersamarbejde (Betty Nansen Teatret, Folketeatret, Østre Gasværk Teatre, Nørrebro Teater og Republique) kun afsætte 208.000 billeter.
Senere samme dag kom så en pressemeddelelse fra Det Københavnske Teatersamarbejde, KbhT, som gennem flerårige aftaler yder tilskud til drift og produktion til de teatre, der er optaget i samarbejdet. Nyheden i overskriften var, at der nu etableres et nyt stort teater i København. Hvad? Et nyt teater!? I disse sparetider?!
Nej, naturligvis ikke. Det ”nye” teater er snarere en administrativ sammenlægning af to eksisterende teatre, som er blevet nødvendig på grund af de akkumulerende besparelser (som på finansministerielt nysprog hedder omprioriteringsbidrag), der betyder at teatrene skal spare 0,8 millioner kroner i denne sæson og derefter skære endnu dybere i budgettet i de kommende år frem mod en besparelse på 6,6 millioner kroner i sæsonen 2019/2020.
Overskriften i KbhT’s pressemeddelelse kunne derfor også have lydt sådan her: ”Rialto Teatret lukker og Østre Gasværk og Republique fusionerer”. Det havde nok være noget nærmere sandheden. Men schwamm darüber. Lad os bare græde tørre tårer. KbhT’s bestyrelse har nemlig – selvom den nok først og fremmest har fokuseret på målbare billettal – haft en fornemmelse af, at intet kunstnerisk nødvendigt synes at gå tabt i den nye struktur.
Ganske vist var Dansk Skuespilforbunds formand Katja Holm hurtigt ude med en pressemeddelelse, hvori hun naturligt nok udtrykte rutinemæssig bekymring for det udviklende og eksperimenterende teater sker:
”Vi har brug for de små scener, hvis vi fortsat skal producere god kunst og kunst for enhver smag (…) Jeg vil på det inderligste opfordre Københavns Kommune til at overveje muligheden for at redde Rialto.”
En solidarisk opfordring. Men hvorfor egentlig? Nørrebro Teater har desværre intet godt fået ud af ambitionen om at spille nyt, moderne morskabsteater på anneksscenen Rialto på Frederiksberg Rådhusplads. De penge, der er brugt der, kan med fordel bruges til noget bedre. Gid Frederiksberg Kommune og en filantropisk fond så ville overtage ansvaret for lejemålet og indrette et lille kulturhaus for litteratur og dramatik i lokalerne.
Katja Holm har naturligvis ret i, at der er brug for udviklende og eksperimenterende teater. Men udviklingen og eksperimenterne er ikke sket på hverken Rialto eller i Østre Gasværk. Til gengæld har Republique ikke tøvet med at gå ad anderledes stier, som oftest – men ikke altid – med godt resultat. Men hvis man vil finde det nye og modige teater i hovedstaden, skal man for guds skyld ikke kun lede hos de fem teatre, der er med i KbhT, og der er derfor ikke noget entydigt truende for teaterkvaliteten ved de strukturbeslutninger, som tegner fremtiden.
Østre Gasværk er et ikonisk, fantastisk og fredet gammelt industrianlæg, der gør god fyldest som teaterrum. Men meget af repertoiret argumenterer kunstnerisk svagt for sig selv i en tid, hvor hver en femøre vendes. Tag bare Vores sensommer med Ulf Pilgaard og Lisbeth Dahl og Hjælp søges, den svenske musical med levende dyr og musik af Benny og Björn. Uh, hvor var det overflødigt. Jeg vil også nødig bruge støttekroner på musicals og teaterkoncerter som Jorden søjler, Skammerens datter og Cykelmyggen Egon, men gerne på kunstnerisk interessante forestillinger som 3 x Beckett til januar på foyerscenen.
Hvem siger at Republique og Østre Gasværk Teater, som ligger 500 meter fra hinanden på Østerbro, ikke kan hente god synergi ud af at arbejde under én fælles ledelse? Det afgørende er vel, at der stadig skal spilles teater i både den gamle gasbeholder og på de to scener i den forhenværende kaserne, hvor Republique holder til.
Omlægningen af støttestrukturen i det københavnske teater går heldigvis ud over dem vi bedst kan undvære. Som principperne for sammenlægningen er formuleret, er der lagt op til, at republiqueanerne har de klart bedste magtkort på hånden i fusionsforhandlingerne, og teatrets chefduo, Martin Tulinius og HC Gimbel, overtager sandsynligvis nøglerne til gasbeholderen fra næste sæson.