De helliges lejr

Weekendavisen den 23. december 2016.

KONTROVERSEN Migrationsdystopi. Et forlag på Norges antiislam-højrefløj udgiver fransk roman, der varsler den europæiske kulturs undergang på grund af indvandring. Nu er spørgsmålet, om Le Camp des Saints kan godkendes af Vurderingsudvalget for bibliotekernes indkøbsordning.

Belgiens ambassade i Indien annoncerer en ny politik, der betyder, at flere fattige indere kan bortadoptere deres babyer til belgiske familier. Ambassaden bliver snart bestormet af mødre, der vil afhænde deres spædbørn, og den belgiske regering er tvunget til at droppe planerne. Det betyder at millioner af fattige indere sætter sig i bevægelse fra Calcutta for at sikre deres børn den fremtid, som de først var blevet stillet i udsigt. Nye grupper af fattige støder hele tiden til, og i Frankrig slutter indvandrerbefolkningerne sig til nyankomne. Inden længe er Europa oversvømmet af migranter udefra.

Sådan cirka er plottet i Le Camp des Saints, som den franske forfatter Jean Raspail (f. 1925) udgav i 1973. Romanen – som på dansk ville hedde De helliges lejr – udvikler sig til en dystopi om et multietnisk Europa, hvor det til sidst kun er Schweitz, der holder sine grænser lukkede og bortdømmes som en fejlslagen stat.

Le Camp des Saints har gennem årene (ifølge Wikipedia) fundet mange læsere i oversættelser til engelsk, spansk, italiensk, afrikaans, tjekkisk, hollandsk, polsk og portugisisk, og siden 2011 har den figureret på den franske bedstsælgerlister. Der findes ingen oversættelse til dansk, men i denne uge stødte en norsk udgave til.

Forlaget Document, der hører til på den intellektuelle antiislam-højrefløj, har finansieret via crowdfunding – eller som det hedder på de kanter: kronerulling. Forlægger Hans Rustad siger til den norske ugeavis Morgenbladet, at han ikke havde problemer med at samle de 50.000 kr. ind, som produktionen af de 1000 eksemplarer kostede. Halvdelen kom rullende ind på én dag, siger han.

Men nu er spørgsmålet, om romanen bliver godkendt af det Vurderingsudvalg, der afgør om en bog skal omfattes af det norske Kulturråds indkøbsordning til de norske folkebiblioteker. Bøger, der anses for at have tilstrækkelig høj litterær kvalitet, bliver bestilt i 542 eksemplarer. Forlægger Hans Rustad siger, at det vil være påfaldende, hvis romanen ikke bliver købt ind af det offentlige.

Omvendt mener Rune Berlund Steen, leder af Antirasistisk Senter, at Jean Raspails roman er racistisk. I Morgenbladet karakteriserer han romanen: ”Mennesker med mørk hud fremstilles som dyriske, seksuelt perverse mordere som stinker av afføring. Nogle få af disse komponenter ville være nok til at karakterisere romanen som racistisk, men yderemere koloniserer disse uvæsner Europa med stor brutalitet, og på en måde som man bare ser i mareridtsvisioner hos Ku Klux Klan og hardlinere langt ude på den yderste højrefløj”.

Rune Berlund Steen siger, at bogen kun bør indkøbes til bibliotekerne som et historisk dokument over racismens moderne historie, og han sammenligner den med bogen Sions Vises Protokoller, der viste sig at være et antisemitisk falsum om en jødisk sammensværgelse mod den kristne kultur. Til det siger Hans Rustad, at muslimerne i dag er udpeget til at være bærere af den nye retfærdighed:

”Sådan en rolle har palæstinenserne haft, og vietnameserne havde det i krigen mod amerikanerne. Det er altid dem, der slås mod Vesten, der er heltene. Se bare heroiseringen af Fidel Castro. Muslimerne har overtaget proletariatets rolle, og det er altid os, der er racister, ikke de andre, og det er i sig selv at gå på kompromis.”

Morgenbladet har bedt samfundsforsker Asle Toje, der er forskningschef ved Det Norske Nobelinstitutt, om at tage stilling til Le Camp des Saints, og han er ikke i tvivl: ”Jeg har læst så meget, at jeg ved, at en stor del af litteraturhistorien er skrevet af mennesker, som ikke deler vores værdier i Norge anno 2016. Så har vi valget: Skal vi brænde Hamsun fordi han talte grimt om jøder og samer? Eller skal vi sætte en advarselstrekant på ham? Eller på Raspail? Eller skal vi lade det være op til læseren? Jeg mener at det sidste alternativ er det naturlige.”

På spørgsmålet om romanen har høj nok litterær kvalitet til Kulturrådets indkøbsordning, svarer han: ”Det har den. I en tid hvor meget af samtidslitteraturen kun beskriver de sider af virkeligheden som forfatteren bekender sig til, kan en dosis meget kras, ubehageligt rammende satire være helt på sin plads.”

På sit forlags hjemmeside ironiserer Hans Rustad mod dem, der kritiserer Le Camp des Saints, og han citerer fra forordet til 2011-udgaven, som indgår i den norske oversættelse, hvor forfatteren blandt andet skriver om bogens udgivelse i USA: ”Jeg mødte ingen tilbageholdenhed overfor romanens tema derovre (…) Romanen havde succes hos både pressen og boghandlerne. Nye oplag fulgte, og i 1997 fik jeg T.S. Eliot Award. Til stede som talere var blandt andre Ronald Reagan og Samuel Huntington. Jeffrey Hart, professor ved Princeton og en fremtrædende skribent, skrev, at ‘Raspail ikke skriver om race, men om civilisation’.”

Vi har ikke et centralt Vurderingsudvalg, der kan udløse indkøb til alle folkebiblioteker her i Danmark. Om Le Camp des Saints udkommer på dansk, vides heller ikke. Og om den er god, kan man jo først skændes om, når man har læst den. Men mens vi afventer nyt om dens skæbne i Norge, kan den da godt ligne Ralfs julegave til Karen.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *