Da Amerika blev nazistisk

Den 9. november 2016.

Donald Trump har vundet valget og er USA’s næste præsident.
Fik lige lyst til at genoptrykke en godt og vel ti år gammel anmeldelse…

Anmeldelse i Weekendavisen den 7. april 2006

Hvad nu hvis? Philip Roths kontrafaktiske romaneksperiment om USA under Præsident Charles A. Lindbergh er bundløst uhyggeligt.

I november 2004 anmeldte Bo Green Jensen Philip Roths The Plot Against America her i avisen, og nøjagtig et år efter fulgte Martin Krasnik op med et sjældent og underholdende interview med den vredladne forfatter. Når jeg nu skal anmelde den danske oversættelse, har jeg lige genlæst mine kollegers artikler, og falder bl.a. over en af de mange arrogante salver, Philip Roth fyrer af i interviewet.

Da Martin er blevet offer for en spydighed, spørger han spagfærdigt: ”Vi burde måske slet ikke tale om litteratur?”, hvilket Philip Roth mener, er en fin idé: Now you’re talking! Han foreslår et 100 års moratorium på al snak om litteratur, og at alle bogsektioner og anmeldere skal nedlægges. Læserne skal være alene med bøgerne, og hvis nogen vover at sige noget om dem, skal de fængsles eller skydes på stedet. Ja, faktisk skydes. Slut med al ulidelig, litterær snak. Folk skal kæmpe alene med litteraturen og genopdage hvad den er og ikke er, sprutter han.

Og så kunne denne artikel jo mageligt slutte her. Men det gør den ikke, for forfatteren har ikke samme magt over kritikerne, som han har over sine personer (fiktive eller virkelige) og modige interviewere, som han koster rundt i manegen efter forgodtbefindende. Og selvom det er hans alders- og statusmæssige privilegium, at være så vrangvillig og ronkedoragtig, som han har lyst til, må vi jo alle spille de roller, vi nu engang er sat til at forvalte i hele det litterære kredsløb. Så beklager, Mr. Roth. Vi skal netop tale om litteratur.

Komplottet mod Amerika er en kontrafaktisk roman, altså et stykke skønlitteratur, der stiller spørgsmålet ”hvad nu hvis…”. I dette tilfælde: ”Hvad nu hvis USA i 1940 havde fået en præsident, som ville holde landet ude af krigen og derfor indgik en hemmelig allianceaftale med Hitler? Hvad nu hvis USA var blevet pronazistisk? Hvad nu hvis den populære flyver Charles A. Lindbergh var blevet præsident i stedet for Roosevelt og havde realiseret sine isolationistiske ideer, som havde givet nazisterne arbejdsro i Europa? Hvad nu hvis?”

Man behøver ikke at anstrenge sig for at gå ind på romanens præmisser. Fra første færd accepterer man som læser det fiktive faktum, at flyverhelten er blevet præsident. Charles A. Lindbergh havde – også udenfor den kontrafaktiske fiktion – udprægede reservationer over for jøderne, og han mente at USA for enhver pris skulle holde sig fri fra europæernes krigsforberedelser. I virkelighedens verden blev han dekoreret af det nazistiske regime i Tyskland, og han talte ved flere lejligheder varmt og positivt om Hitler. Så hvor stor var afstanden mellem realiteter og fri fantasi egentlig? Hvor langt var vi fra en situation som i romanen, hvor Charles A. Lindbergh kommer som en frelsende engel på Republikanernes konvent og vinder nomineringen som partiets præsidentkandidat? Hvor langt var vi fra den situation, hvor den verdensberømte flyver tog skridtet fra amerikanernes hjerter og ind i det ovale værelse?

I virkelighedens verden havde Charles A. Lindbergh og hans kone samlet alverdens medfølelse hos amerikanerne, efter at deres søn, Charles Jr., blev kidnappet og fundet død i en skov. En tysk, jødisk immigrant blev dømt til døden for barnerovet, men der verserer naturligvis talrige teorier om, hvad der egentlig skete med babyen. Philip Roth arbejder videre i konspirationsteoretikernes spor, og i Komplottet mod Amerika er Charles Jr. ikke blevet dræbt, men kidnappet af nazisterne, der opdrager ham som en tysk mønsterdreng. Med ham i deres varetægt, har de ægteparret Lindbergh i deres hule hånd, og præsidenten i Det Hvide Hus er på den måde en marionet, som Hitler styrer fra Berlin. Men hvad er det egentlig der sker, da flyverpræsidenten forsvinder sporløst på en af sine talrige soloflyvninger i det verdensberømte monoplan Spirit of Skt. Louis, som han krydsede Atlanten med? Er han styrtet ned og død? Eller er han virkelig stukket af til hemmelige konsultationer i Berlin?

Præsidenten håndhæver på vegne af nazisterne den isolationistiske politik og iværksætter en række regler og forordninger, som sætter markante grænser for, hvad jøderne i USA kan og må. Under skalkeskjul af integration og med en prominent jøde som direktør, opretter præsidenten en styrelse, der bl.a. begynder på en administrativ folkeforflyttelse af jøderne fra New York (eller som den kaldes: Jew York) til tyndt befolkede områder, hvor de ikke kan opretholde en jødisk kultur og gruppeidentitet. Da det viser sig, at dette blot er forstadiet til voldelige pogromer a la Krystalnatten, er løbet kørt. Præsidenten har lavet en lokumsaftale med Hitler, der må gøre med Europa, hvad han vil, mens amerikanerne sætter antisemitismen i administrativt system. Demokratiet er afskaffet, Amerika er blevet en politistat med nazistiske ambitioner.

Da romanen udkom i USA før sidste valgkamp, hvor George W. Bush tit blev set i flyveruniform som Charles A. Lindbergh, afstedkom den en altomfattende debat om forholdet mellem politik og litteratur. Philip Roth selv har understreget, at han begyndte at skrive bogen længe før valgkampen, og at den ikke er en politisk nøgleroman. Inspirationen går tilbage til år 2000, hvor han for første gang læste, at der i 1940 havde været optræk til at opstille Lindbergh som Roosevelt modkandidat. Så meldte spørgsmålet sig hos ham: Hvad nu hvis? Men uanset forfatterens ønske om et moratorium på al snak om litteratur, viser hans roman, hvad litteratur kan og skal.

Komplottet mod Amerika er en bundløst uhyggelig fortælling om en udvikling, vi blev forskånet for, men som kunne have lagt den frie verden i lænker. I romanen har fortælleren – Philip Roth som dreng – mareridt om, at frimærkerne i nationalparkserien fra 1934 alle er blevet overstemplet med svastika, og med denne onde drøm, fryser blodet til is i læserens årer. Man ser for sig, hvordan hagekorset kunne vaje side om side med Stars and Stripes over Det Hvide Hus, og ved hjælp af den kontrafaktiske distance forstår man måske bare en lille flig af, hvad et vil sige at leve i et land, hvor kursen er sat mod antidemokrati, nationalisme, isolationisme, fanatisme og fascisme. Derfor er romanen politisk, selvom den ikke er en nøgleroman, og netop det vil Philip Roths læsere opdage, når de kæmper alene med fortællingen.

Til sidst må vi have med, at bogen ikke kun er knugende og klaustrofobisk i sin kontrafaktiske beskrivelse af dengang Amerika blev nazistisk. Historien om komplottet og konspirationen er også stor romankunst, hvor Philip Roth genopdager – og fiktionaliserer – sin egen barndom, bl.a. med et fremragende dobbeltportræt af forældrene og familiens smertefulde splittelse og opløsning i de indre konflikter, som bliver skabt af det ydre pres. Komplottet mod Amerika er en formidabel politisk horrorroman, der gysende og gribende tvinger sin læser til at tænke umulige tanker i forlængelse af de tre små ord: Hvad nu hvis…

Philip Roth: Komplottet mod Amerika. Roman. På dansk ved Ole Husted Jensen. 380 sider, 299 kroner. Gyldendal.