Weekendavisen den 20. juni 2014.
Matchfixing. Claudio Paglieris Sort søndag et anstændigt bud på en sommerfodboldkrimi.
Tre hjørne gir’ straffe
I samarbejde med den navnkundige fodboldjournalist Per Høyer Hansen skrev forfatteren Inge Eriksen engang i slutningen af 1970’erne romanen Den 25. time, Erik V. Krustrup udgav Real Madrid spiller klokken 21 (stærk titel, i øvrigt) i 1991, og forud for VM i 2002 skrev Bent Otto Hansen Mord på landsholdet. Men så er historien om den danske fodboldkrimi vist også fortalt. Hvem åbner næste kapitel?
Men vi venter kan vi fornøje os med oversatte romaner, for eksemel den fhv. norske professionelle fodboldspiller Arild Stavrums Golden boys, eller denne splinternye sag fra Italien, Claudio Paglieris Sort søndag. Ingen af bøgerne vil gå over i krimiegenrens litteraturhistorie, men hvis man læser dem på samme måde, som man tit glor på en mellemgod fodboldkamp, er tiden heller ikke totalt spildt.
Det interessante ved Sort søndag er, at den handler om begrebet matchfixing, der ifølge flere og flere kilder er blevet et enormt problem i international fodbold. Kæmpestore netværk af kriminelle gamblere fra for eksempel Kina bestikker korrupte spillere og dommere til resultater, der betyder at de kan score kassen hos bettingbureauerne. Det kan være, at de store afsløringer venter om hjørnet og nedbryder spillernes troværdighed på samme måde som dopingafsløringerne har gjort det i cykelsporten.
Eller så er fodbold too big to fail. Måske er magthaverne i UEFA og FIFA ikke interesserede i at få sagerne afdækket, fordi det vil miskreditere spillet. Sandsynligvis er de mest opsatte på at nedtone problemet, så de stadig har monopol på korruptionen i fodboldbranchen, når det for eksempel skal afgøres, hvor en slutrunde skal finde sted. Nu er der VM i Brasilien, næste gang er det i Rusland og så i Qatar, og mange mener, at beslutningerne er blevet til via bestikkelser og returkommission. Alt det kan man læse om i Brett Forrests journalistiske rejse gennem spilkorruptionen, Matchfixeren, der netop er udkommet på dansk.
I Claudio Paglieris roman er dramaet koncenteret om den italienske liga, Serie A. En dommer findes hængt i sit omklædningsrum i pausen under en afgørende kamp om mesterskabet, og den Marco Luciani skal opklare om det er selvmord eller mord. Han er en to meter høj, socialt akavet inspektør, der løber flere timer hver dag, er tynd som et sugerør og har et anorektisk forhold til mad – en fin variation over genrens evindelige kommissær med livstilsproblemer. Som han æder sig ind på sagen, opdager vi også, at han selv har en fortid med fodbold, og en skamfuld erfaring med korruption i familien. Et udmærket skelet i skabet.
Som altid oplever vores (anti)helt modstand i sit opklaringsarbejde, og som altid må han trodse farlige fjender for at søge sandheden. Hans instinkt siger ham, at dommeren ikke har begået selvmord, men at han er blevet myrdet. Om han tager fejl, har helt ret, eller kun delvis ret, finder vi faktisk først ud af på de allersidste sider. Ganske raffineret.
Korruption i Italien – vi har ikke svært ved at tro på det. Magtfulde fodboldbosser, der prøver at manipulere sagerne i deres retning – troværdigt. Derfor er Claudio Paglieris Sort søndag et anstændigt bud på en sommerfodboldkrimi, som man kan nappe som pauselæsning mellem kampene ved de kommende ugers VM. Som romanens symbolske, moralske og elegant gennemgående ledemotiv, fungerer den gamle regel fra skolegården om, at tre hjørner gir’ straffe rigtig fint.
Kamilla Pontoppidan Haderup har oversat til et udmærket dansk, og Søren Bitschs omslag udstråler potent spænding til de mandlige læsere – men hvorfor i alverden bruger han et rustikt tov med en løkke som motiv, når dommeren bliver fundet hængt i en tøjsnor fra Ikea?
Claudio Paglieri: Sort søndag. På dansk ved Kamilla Pontoppidan Haderup. 308 sider, 199 kr. Forlaget Holst & Schou.