Anmeldelse i Weekendavisen den 29. juni 2012.
Arbejdspladslitteratur. Satirisk-eksistentialistisk roman om performancesamfundets coporate bull shit.
Glathedens tid
På Copenhagen Business Schools hjemmeside kan man læse følgende om ekstern lektor, ph.d. Alexander Carnera fra Institut for Ledelse, Politik og Filosofi: “Forsker i sammenhængen mellem politik, økonomi og kunst. Undersøger ledelse og organisering af disse som biopolitiske interventioner, dels som social kontrol og dels som social innovation. Der er både tale om at udvikle en politisk filosofi, herunder socialfilosofi og en undersøgelse af opmærksomhedsøkonomien som del af et performancesamfund og begreb.”
Hvad man ikke kan læse på hjemmesiden er, at Alexander Carnera også skriver romaner i ny og næ, og at hans seneste, Og skibet sejler, er en skønlitterær genfortælling af netop det stof, som forfatteren forsker i, en satirisk-sarkastisk skildring af det moderne arbejdsliv, hvor coporate bull shit og moderne managament mumbo jumbo har taget magten.
Romanen handler om Tom (navnesymbolik!), der skriver manualer og deltager i organisationsseminarer, virksomhedsanalyser, personlighedsudvikling m.m. og modvilligt ser til når cheferne iscenestætter lege, udklædningsfester og fællesmotion. Samme modvilje føler han når han skal deltage i sønnens fodboldtræning, hvor forældrene forventes at være aktive og engagerede, og når hans kone trækker ham med til parterapi med øvelser og aftaler.
Hvis vi krydsklipper til romanens bagside, ser vi hvordan romanens (altså forfatterens) selvfremstilling er beslægtet med omtalen af forfatterens forskning:
“Og skibet sejler er historien om Tom Singer, der befinder sig i et kaotisk og eksistentielt tomrum. Stik mod sin egen forventing får han en stilling som jobanalytiker i den statslige forsikringsanstalt – et nyt og populært sted. Her har han imidlertid vanskeligt ved at forlige sig med den moderne arbejdsliv og dets aparte reorik og ledelsesstil (…). På tragikomisk vis skildrer romanen et moderne arbejdsliv hvor menneskelige handlinger udspiller sig i et gameshow – et angstpræget performanceteater af eksponering, løgne og spil.”
God bagsidetekst! Desværre nærmest mere præcis end selve romanen, som temmelig hurtigt præsenterer og udspiller sin pointe. Bemærk hvordan bagsideteksten (givetvis skrevet af forfatteren selv) beskriver arbejdslivet som et gameshow og et performaceteater – og se så lige forskningsbeskrivelsen (givetvis skrevet af forskeren selv) fra CBS igen, hvor der tales om et performancesamfund med ‘opmærksomhedsøkonomi’. Det interessante er, at Alexander Carneras forskningslingo glider over i hans skønlitteratur, og at han både demaskerer og selv producerer det tomme organisationssprog. Men at forfatteren og forskeren også er filosof ser vi i den sidste del af bagsideteksten, hvor vi får totalforståelsen af romanen serveret på et sølvfad: “Overfor glathedens tid, som vi lever i, sætter bogen menneskets stræben som gibende og måske meningsfuld i sin afgrundsdybe komik.”
Og skibet sejler – titlen refererer til den skibstrafik Tom kan se fra sit kontorvindue, og som han bliver opslugt af, hvilket fører til en af romanens fine, afslørende pointer – er dybest set en kronik forklædt som eksistentiel roman, men dens satire og sarkasme er velanbragt.
Som et eksempel på det nye milenniums arbejdspladslitteratur kan romanen minde om et delmotiv i Kirsten Thorups Tilfældets gud, hvor menneskets identitet og virksomheden brand (eller menneskets brand og virksomhedens identitet) var to sider af samme sag, men dybest set er Alexander Carneras roman en slags filosofisk pendant til Lau Aaens Dagpengeland.
Alexander Carnera: Og skibet sejler. 162 sider, 198 kr. Forlaget Spring.