Anmeldelse i Weekendavisen den 6. maj.
Nutidsdanskere. Sven Holm markerer sit 50 års forfatterjubilæum med ti erotiske noveller.
Rosenblade og blod
På Ida Balslev-Olesens omslag til Midt i den blanke nat – Sven Holms nye noveller, der markerer hans 50 års forfatterjubilæum – ser man en række slanke høstakke, der står med afstand fra hinanden og kaster lange, sorte slagskygger henover marken. Mon ikke, vi skal opfatte dem som symboler på de ”nutidsdanskere”, som novellerne ifølge bagsiden handler om?
Hvis jeg har billedlæst omslaget rigtigt, er der tale om et uhyre velvalgt motiv. Sven Holms ti noveller skildrer nemlig mennesker i glidning og drift, hen mod hinanden, væk fra hinanden. Og i hver eneste novelle spiller det seksuelle en rolle, ikke mindst i den nænsomme Ries briller, hvor en dreng på seksten, får sin seksuelle debut, naturligvis i en halmstak ved en nyhøstet mark.
Det er ellers ikke den nænsomme erotik, der er Sven Holms varemærke. Han er snarere optaget af fantasier om det forbudte, det aparte eller det sære, f.eks. i historien om manden, der i Napoli køber 100 roser af en ung indisk mand (eller ‘bengaleser’ som det hedder her), hvorefter han pisker ham til blods i soveværelset, inden hans kæreste kommer hjem fra operaen med sin veninden, som hun derefter tilbyder til manden på sengen, der er plettet af rosenblade og blod.
Et andet eksempel: Et ungt par, Felix og Freja (altså ‘den lykkelige’ og en gudinde for frugtbarhed og erotik) kan fra deres lejlighed lure på underboen, Helmuth Saltuna (navnet forstår jeg ikke, google-sporet ender ved en lille bornholmsk lokalitet, men mig bekendt har Sven Holm også hus på øen), en kendt headhunter, som hver dag har rekrutteret en ny kvinde til sin divan, hvor han først holder hendes hånd i sin i lang tid, hvorefter han fordyber sit ansigt i hendes skød. Det unge par nyder voyeurismen som seksuel stimulans – og gæt selv hvem, der bliver den næste kvindelige gæst på headhunterens divan…
Og endnu et eksempel: En pige og en fyr bliver kærester og kommer ikke ud af dobbeltsengen i seks uger. Til sidst overvejer han at få lagt sin ”personlige del” i gips, mens hun mener at den skal lægges i sprit for endeligt at udmatte den. Selv udbeder hun sig ”våbenhvile i Suezkanalen”, og de aftaler ikke at røre hinanden i fire uger. Men efter fem dage vågner han med en lægtehammer i bukserne, en garderhusar står vagt. Hans personlige del skifter karakter, den kommer til at ligne det japanske (tidligere kinesiske) tårn i Tivoli, og snart er den kendt i parforholdet under navnet Hr. Tukusaki. Og han kræver sit!
Men det hele er ikke lystbetonet erotisk leg. Sven Holm har også et godt og ondt blik for den brudte idyl, hvor et velordnet forholds forudsigelige og og trygge kedsommelighed bliver brudt af indtrængeren udefra, som i det klassiske tema om ægteparret i den svenske hytte, hvor en fremmed banker på midt i den blanke nat. Eller i historien om førderne (altså de tilførte ‘ovrefra’) der kommer til Bornholm, hvor deres nabo viser sig at være et satanisk bekendtskab.
Sven Holm fejrer sit forfatterjubilæum med sanselig erotik og frivol vitalitet, uhyre velskrevet og hele tiden med blik for det sære, der foruroliger og fascinerer.
Sven Holm: Midt i den blanke nat. Noveller. 248 sider. 279 kr. Gyldendal.