Anmeldelse i Weekendavisen den 4. juni 2010.
Utroskabsroman. Trude Marsteins eminente roman skildrer en moderne Nora.
Hvem kan trøste Heidi?
Nu begynder sommerferien, og Vegard og Heidi skal op i hytten med deres tre små døtre. Men så kommer der et uafsluttet ”årsregnskab” i vejen, og mor må blive i byen et døgn mere for at få styr på tallene. Derfor tager far alene af sted med de tre piger, ganske uvidende om, at det eneste hans kone skal have afstemt, er et antal orgasmer sammen med Mikkel, den hemmelige elsker.
Trude Marsteins Intet at fortryde er en eminent velskreven og psykologisk elegant roman om parforhold, kærlighed, familieliv, passion og forbudt sex, oversat af Agnete Dorph Stjernfelt med stensikkert håndelag for tone og stemning. Stilistisk er romanen et intenst kammerspil for to stemmer, Vegards og Heidis, der veksler i monologiske krydsklip, som til sammen udgør et småsørgerligt, men alligevel ganske smukt, helhedsbillede af to elskede som vil hinanden det bedste, men ikke magter at vedligeholde lidenskaben.
Vegard er i sommerhuset med pigerne, Heidi er på hotel med Mikkel. Først en enkelt nat som planlagt. Så opfinder hun en migræne og bliver en nat til. Heidi og Vegard kommunikrer pr. sms, og han ønsker god bedring og beder hende huske hellefisk til grillen, et par gummistøvler, hans bog på natbordet og ikke mindst datterens oplader til mobilen.
Heidi er svigefuld, hun lyver, hun er utro og hun vælger sine børn fra. Det må man jo ikke. Men hun er til gengæld tro over for sin egen lidenskab, og selvom hun objektivt er den, der gør det forbudte, udvikler man (jeg, i hvert fald) en klar sympati hende. For selvom hun ikke tøver med at gøre det forbudte, ønsker hun også at gøre det rigtige, at være utro uden at være illoyal.
Heidi er gift og har tre børn, lige som Nora i Et dukkehjem. Men hun bryder ikke ud. Eller gør hun? Vi ved ikke præcis hvad der sker i romanens allersidste sekvens, hvor Heidi skal tage afsked med Mikkel for at rejse op til hytten. Toget ruller ind på perronen, og luften emmer af ankomster og afgange, af opbrud og afsked, af længsel og ulykkelig passion. Pludselig opdager Heidi, at hun har glemt alt om datterens oplader. Så bliver hun ked af det. Mikkel vil gerne hjælpe sin elskerinde, men som han spørger: ”Hvordan kan Heidi trøstes? Hvem kan trøste Heidi?”
Vi ved det ikke. Kan Vegard tilgive og trøste (ja, det tror jeg)? Kan Heidi forsone sig med sig selv (næppe)? Kan Heidi lægge Mikkel bag sig (endnu mere næppe)? Hvad er stærkest: loyalitet eller lidenskab (ubesvaret)? Og kan Heidi og Vegard få deres personlige årsregnskab til at stemme (der er ubalance)?
Trude Marsteins nye roman skildrer en moderne Nora-skikkelse i et klassisk og indsigtsfuldt dilemma, skrevet med lidenskab af en kvinde, der ved lige præcis hvordan mænd tænker. Intet at fortryde kan ved første øjekast ligne en let sommerroman for kvinder, men den folder sig suverænt ud som en stilsikker læseoplevelse for mænd også.
Trude Marstein portrætterer parforholdet som en livsform, hvor lidenskaben i mange tilfælde må erstattes af loyalitet. Herefter er spørgsmålet, om denne livsform levner plads til at udleve passion andre steder?
Trude Marstein: Intet at fortryde. På dansk ved Agnete Dorph Stjernfelt. 378 sider, 299 kr. Roman. Tiderne Skifter.