Kommentar i Weekendavisen den 2. juli 2010.
14-årige rusker tremmer. I går sluttede en retspolitisk epoke, der begyndte med Danske Lov af 1683.
I går trådte en ny lov i kraft, der sænker den kriminelle lavalder til 14 år. Siden Danske Lov af 1683 har den kriminelle lavalder ellers været 15 år (bortset fra årene 1905 til 1930, hvor pryglestraffen også kunne bruges over for de 14-årige). Den epoke sluttede så i går efter at regeringen og Dansk Folkeparti blæste højt og flot på den pædagogiske, sociale og psykologiske børneekspertise og seriøse advarsler fra politi, dommere, forsvarsadvokater, børnepsykologer, fængselsinspektører osv., herunder regeringens egen Ungdomskommission.
Det begyndte med statsminister Lars Løkke Rasmussens tiltrædelsestale i folketinget i april 2009. Her luftede landets nye leder den idé, at børn fremover skulle kunne dømmes som kriminelle fra deres fjortende år. Og den idé er nu blevet til lov uden at regeringen har kunnet forklare hvorfor stramningen er nødvendig, for som Retspolitisk Forening skrev i sit høringssvar, er der ingen dokumentation for nytteværdien af at nedsætte den kriminelle lavalder.
Så vidt, så slemt. Men det bliver værre. Måske.
De unge kriminelle – altså de af dem, der ikke bare har rapset i kiosken og baldret en rude – skal afsone på sikrede institutioner, og derfor har folketinget retfærdigvis også afsat penge til flere institutionspladser. Men i ugen op til lovens ikrafttræden kunne Ritzau fortælle, at Socialministeriet og Danske Regioner, der har ansvaret for håndteringen af de unge kriminelle, på forhånd må erkende, at de unge kan ende i almindelige voksenfængsler. De 26 nye pladser, der skulle etableres, lader nemlig endnu vente på sig. Og af de 131 eksisterende pladser på sikrede institutioner, er ikke én eneste ledig. Tværtimod er der ventelister – og mens de unge kriminelle venter på at kunne afsone, tilbringer de tiden i venteafsnit i f.eks. Vestre Fængsel.
Vi har med børn at gøre. Kriminelle, ganske vist. Men stadig børn. Det er derfor simpelthen uanstændigt, at der ikke er sikre og seriøse institutionspladser nok, nu hvor den kriminelle lavalder bliver sænket. Som formanden for Kriminalforsorgsforeningen (som er fagforeningen for de civilt ansatte pædagoger, lærere m.m. i Kriminalforsorgen), John Hatting sagde onsdag aften til DR Nyheder, er det en skamplet på Danmark. Han kaldte det også en samfundsmæssig falliterklæring, at vi sender børn i fængsel p.g.a. pladsmangel på institutionerne. Ifølge FN’s Børnekonvention kan børn kun helt undtagelsesvist fængsles sammen med voksne, men i Danmark sker det altså systematisk, sagde han.
John Hatting har ret. Det er en skamplet, og det er på ingen måde til gavn for samfundets tryghed. Al forskning viser at småkriminelle bliver færdiguddannet som rigtigt kriminelle i fængslerne. Og en helt ung kriminel har altså ikke brug for at komme i mesterlære i et rigtigt fængsel med vokse rollemodeller. Som lektor i sociolog ved Aalborg Universitet og ekspert i bandekriminalitet Michael Hviid Jacobsen sagde i en kommentar til statsministerens ønske om at nedsætte den kriminelle lavalder: ”Det er en dårlig idé. De unge bliver låst fast i den kriminelle løbebane og kan ikke komme videre med et normalt liv efter en fængselsstraf”.
En undersøgelse fra Rambøll Analyse sidste år, viste at især vælgerne fra lov-og-orden-partiet De Konservative faktisk var imod at sænke den kriminelle lavalder. Partiet var oprindelig også negativ stemt overfor nye regeringschefs idé, men pludselig vendte de på en tallerken. Det lugtede langt væk af, at Lars Løkke Rasmussen
havde lovet Dansk Folkeparti en solid retspolitisk luns, og så måtte De Konservative værsgo at rette ind.
Samtidig var der sjovt nok slør i signalerne fra Venstre selv, hvor statsministeren blev trumfet af partiets retsordfører Kim Andersen, som ligefrem mente at den kriminelle lavalder helt skulle afskaffes. Han understregede dog, at det var vigtigt at de unge ikke skulle ind og ruske tremmer, men måske flyttes til en ny by, hvor de kunne bo sammen med pædagoger. I dag må Kim Andersen konstatere, at der er risiko for at de unge netop kommer til at ruske tremmer.
Så altså: Alle eksperter fra det juridiske og børnefaglige område samt ikke mindst regeringens egen Børnekommission, har på det skarpeste advaret imod at sænke den kriminelle lavalder. Men stramningen var et bestillingsarbejde fra Dansk Folkeparti. Alligevel har retsordfører Peter Skaarup – der som sagt gerne ville sænke lavalderen til 12 år – faktisk betonet, at børn ikke skal behandles på samme måde som voksne kriminelle, f.eks. sagde han i april 2009:
”Vi forestiller os, at man opretter såkaldte ungdomsdomstole, hvor der blandt dommerne er en særlig pædagogisk indsigt i, hvad det vil sige at have med unge mennesker at gøre. Forbilledet er ti andre europæiske lande, der allerede har såkaldte ungdomsdomstole.”
I dag – halvandet år efter den udtalelse – er lovændringen med den sænkede lavalder så en realitet – men hvad blev der af den interessante og fornuftige idé om ungdomsdomstole med dommere med forstand på unge og pædagogik? Den hørte vi ikke mere til
Regeringen fremlagde lovforslaget sidste efterår med nogle luftige ord om, at kriminelle børn bør mødes med ”konsekvens og fasthed” indenfor det strafretslige system. Fair nok. Men hos politiet mener man ikke, at der er brug for at nedsætte lavalderen. Og i går kunne Politiken oven i købet citere flere politianklagere for, at loven næppe får den store betydning.
Ok, hvad skal vi så med den? Kan vi mon få opklaret, hvorfor denne aldersændring var så vital for regeringen? Ifølge Danmarks Statistik var der i 2008 6.430 anmeldte lovovertrædelserbegået af børn mellem 10 og 14 år. I forhold til året før, var det et fald på 20%, og i øvrigt det laveste tal i ni år. Udviklingen går altså i forvejen den helt rigtige vej, og der er ingen derfor synlig grund til at gøre sænke lavalderen nu. Spørgsmålet er derfor, om balladen om loven, der i princippet kan sende 14-årige i spjældet, blot er stor ståhej for ingenting, fordi den nye statsminister havde brug for at charme sig ind hos Dansk Folkeparti?