Og Henrik Nordbrandt digter om danskhed

Weekendavisen den 9. juli 2010.

Nye bøger på vej. Peter Høeg, Janus T. Bengtsson, Lars Husum… Her er nogle af de bøger, som vi kommer til at tale om i efteråret.

Hvad skal vi læse efter sommerferien? Weekendavisen har bladret lidt i nogle af de store forlags skønlitterære kataloger, og vi har fundet interessante ting og sager. Men vi lægger ud med en vaskeægte solonyhed om intet mindre end en genopstandelse:

Forlaget Brøndum udgiver igen! Efter mange års total tavshed, udgiver Hans Jørgen Brøndum endnu engang en bog fra kælderlokalerne i Nansensgade, og når det er en begivenhed, skyldes det to ting: dels at bøgerne fra Brøndums Forlag altid har været ufatteligt smukke symbioser af ord, grafik og boghåndværk, dels at det lille forlag ofte har haft stor indflydelse på litteraturen gennem opfordringer til forfattere – f.eks. havde vi aldrig fået Sommerfugledalen af Inger Christensen, hvis ikke det havde været for forlægger Hans Jørgen Brøndum og redaktør og forfatter Iselin C. Hermann. Og det er også de to, der har opfordret Henrik Nordbrandt til at skrive netop den digtsamling, der nu bringer forlaget ud af dvale. em>Vi danskere, hedder Henrik Nordbrandts kommende bog, der udkommer sidst i september, med et par grafiske arbejder af Lars Nørgaard, og som titlen antyder er der tale om tematiske digte om Danmark og danskhed.

Weekendavisen har haft lejlighed til at smuglæse, og vi kan røbe at digtene – udover at være umiskendeligt nordbrandske – også er fulde af kærlighed, ironi og sarkasme, f.eks. i det ultrakorte digt med den lange titel ’En kort beskrivelse af det særligt danske’, der i al sin enkelthed lyder sådan: ”Det er ligesom at være hjemme hos nogen. / Der lugter. / Og så ved de, hvor tingene skal stå.”

En anden opsigtsvækkende udgivelse fra en gammelkendt dansk digter, er Peter Poulsens Rulleteksterne, der udkommer i anledning af digteren 70-års fødselsdag den 29. juli. Det opsigtsvækkende handler om forlagsteknik (digtene selv venter vi med til udgivelsen). Sagen er nemlig at Borgen og datterselskabet Vindrose, hvor Peter Poulsen tidligere udgav sine bøger, er blevet grundigt mulet af finanskrisen, og derfor udkommer han nu på Lindhardt & Ringhof.

Eller udkommer og udkommer… Sagen er at Rulleteksterne kun kommer til at findes som e-bog. For en flad halvtredser kan man købe adgang til at downloade bogens tekster til sin computer, og hvis man gerne vil have den som et fysisk eksemplar, kan man for 200 kr bestille den som print-on-demand, hvorefter der trykkes på en knap og spyttes et enkelt eksemplar ud.

Hm, hvad skal man mene om det? Jeg synes faktisk at det er ret ydmygende for Peter Poulsen at blive henvist til e-bog og print-on-demand.

Hvilke bøger kommer vi til at tale om i efteråret? Ja, der er nyt fra bl.a. Ib Michael, Bjarne Reuter, Hanne Marie Svendsen, Katrine Marie Guldager, Suzanne Brøgger, Hans Otto Jørgensen og Kim Blæsbjerg (der forhåbentlig får sit store gennembrud med slægtsromanen Pyramiden), men jeg vover gerne det ene øje, og peger på nogle af de bøger, vi kommer til at tale om:

Peter Høeg skriver igen, denne gang om Elefantpassernes børn, som er Rosinantes bedste bud på en blockbusterroman. Vi møder søskendeparret Peter og Tilte Finø, der leder efter deres forsvundne forældre. Forældrene har tidligere været i myndighedernes søgelys på grund af svindel med mirakler, hedder det i foromtalen, og det lyder jo ret appetitligt.

Der er heldigvis også nyt på vej fra Jonas T. Bengtsson, forfatteren til Submarino (filmatiseret af Thomas Vinterberg). Romanen Et eventyr siges at være realisme på en helt ny, eventyrlig måde. Som hos Peter Høeg handler det også her om forsvundne forældre, eller i hvert fald en forsvunden mor. Vi følger en dreng, der bevæger sig gennem verden med sin far, en rastløs fritænker, og via farens eventyr får vi måske at vide, hvor moren er blevet af.

Og så er Lars Husum tilbage med en roman med den forventningsskabende titel Jeg er en hær, som tager fat i det faktum at Danmark er en krigsførende nation. Lars Husum fik et brag af en debut med Mit venskab med Jesus Kristus, som er solgt til en række lande, netop nu promoveres i England og er under seriøs forberedelse som film. Jeg har smuglæst Jeg er en hær, der ligner en af sæsonens vigtige bøger. Hold øje med Lars Husum.

Og så er det naturligvis interessant at Jens Christian Grøndahl for nylig brød med Politikens Forlag, hvor han ellers var havnet efter sit brud med Gyldendal, og nu er hans rundtur i de danske forlagshuse så foreløbig endt hos det unge og talentfulde forlag C&K. Til efteråret udsender de Jens Christian Grøndahls Det gør du ikke, som bl.a. beskriver forholdet mellem jøder og muslimer.

Af den oversatte litteratur, skiller fire titler sig ud:

Alle taler om den afdøde chilener Roberto Bolaño, der skulle være noget helt for sig. Vi ser frem til hans roman De vilde detektiver. Den amerikanske gigant Cormac McCarthy kommer med Blodets meridian, der omtales som forfatterskabets hovedværk fra 1985. Fra England kommer Ian McEwans nye roman, Solar, der skildrer den globale debat om det internationale klima, og så får vi bind to af den danske oversættelse af norske Karl Ove Knausgårds forkætrede megaprojekt, Min kamp i Sarah Kochs oversættelse.

Endelig har mange af the usual suspects skrevet nye krimier. Og nu slutter Kristian Ditlev Jensen sig til dem med Opstigende skorpion, der ifgl. Gyldendal handler om en sort luder med en skorpiontatovering, som bliver fundet myrdet på Vesterbro:

”Da politiet ikke kan opklare sagen, tilkalder de Wolfgang Thornblad, officer og lingvist med indsigt i astrologi. Parallelt med Thornblads opklaring af sagen oprulles hans egen grusomme fortid. En roman med krimiintrige om bl.a. trafficking,” skriver forlaget, og det kan jo lyde som en ganske durkdreven afkodning af succesopskriften på klog krimi.

Og så er der et nyt navn i krimikoret. Udover at digte om danskhed, har Henrik Nordbrandt nemlig også fundet tid til noget så sjældent som prosaen, for People’s Press kan fortælle, at de til december udgiver en julekrimi i 24 afsnit. Det er ret opsigtsvækkende, for Henrik Nordbrandt har ikke skrevet en krimi siden Finkelsteins blodige bazar for 27 år siden.

”Vi ved ikke, hvad vi skal forvente, andet end det uventede. Jo, en krimi med et twist. Henrik Nordbrandt kan ikke skrive som alle andre. Kun som sig selv,” skriver forlaget.

Åh, en krimi, der ikke er som alle de andre, som alle sammen lanceres som om de ikke er som alle de andre, men alligevel altid er som alle de andre – det skulle man måske ligefrem glæde sig til.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *