Pyrrhussejren i Århus

Kommentar i Weekendavisen den 14. februar 2009.

Liberalister & nazister. Venstres Ungdom lider af frihedsfilosofsforstoppelse og roterende ytringsfrihedsfis i kasketten.

I år 279 vandt kong Pyrrhus af Epirus et slag mod romerne i Heraclea og Asculum, men sejren kostede ham nærmest hele hans hær, mens romerne hele tiden fik nye rekrutter. Denne dyrekøbte sejr har siden været knyttet til kongens navn. En Pyrrhussejr, er en sejr man gerne ville have undværet, men netop sådan en sejr er Venstres Ungdom i Århus ved at vinde i disse dage.

På mandag holder de nemlig politisk debatmøde, hvor de har inviteret den forvildede flok af danske nazitosser på besøg. Det har helt forudsigeligt fået bl.a. Enhedslisten og Socialistisk Ungdoms Front op i det højrøde felt med krav om statsministerens indgriben, og lige så forudsigeligt har Anders Fogh Rasmussen med kønsløs retorik slået fast, at han ikke blander sig i, hvem partierne arrangerer møder og debatter med. Nej, heldigvis ikke!

Venstre Ungdom er i deres gode ret til at invitere Johnny fra Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse, DNSB, til debatmøde i Århus, hvor de liberale talenter har varslet et stormløb mod den nazistiske ideologi, som de på alle måder vender sig imod. De har nemlig ikke inviteret nazisterne for at blåstemple dem, men for at besejre dem i åben ordkamp.

Jeg er enig med VU Århus i mangt og meget, bl.a. i at nazismen ikke bør kriminaliseres og at nazisterne også har ret til at ytre sig. Derfor er det f.eks. helt fint, at de kan drive deres forening, lokalradio og hjemmeside fra førerbunkeren på Greve Strandvej, ligesom de har ret til at demonstrere, uddele løbesedler og sætte klistermærker på byens lygtepæle. At en politisk ekstremgruppe har den ret, betyder jo ikke at demokratiet giver dem ret.

Hvad er så problemet? Problemet er først og fremmest ikke at VU på nogen måde sympatiserer med DNSP, for naturligvis gør de ikke det, basta. Problemet er derimod, at Venstres Ungdom i Århus lider af frihedsfilosofsforstoppelse og roterende ytringsfrihedsfis i kasketten. I hvert fald har de ikke helt forstået, at det klassiske voltaireske diktum, som de ellers citerer – Jeg er uenig i hvad De siger, men jeg vil til døden forsvare Deres ret til at sige det – nok kalder til kamp for ytringsfriheden, men ikke forpligter sig til aktivt at hjælpe f.eks. nazister med at komme til orde. Spørgsmålet er altså, om ikke de unge århusianere kunne have nøjedes med at gå ind for en principiel ytringsfrihed til nazisterne uden at hjælpe dem med eksponering.

Formand for VU Århus, Kristian Leer, skriver på sin hjemmeside, at der er tale om et ”lovligt og fredeligt møde, der baserer sig på dialog.” Desuden oplyser han, at der også tidligere har været inviteret ”ikke-mainstream” grupper til partiets mandagsmøder, f.eks. Sexarbejdernes Interesseorganisation og globaliseringsskeptikere fra ATTAC. Hertil kan man nok indvende, at nazisterne ikke just ligger i samme felt som glædespigernes fagforening…

Men Kristian Leer slår fast: ”Kun gennem dialog er der en mulighed for at blive klogere på hinanden, og få be- eller afkræftet forudindtagede holdninger. Det er ikke altid, at man kan omvende folk gennem dialog, men man kan heller ikke tabe noget. Det er sundt at få et demokratisk modspil, som vi kan give hinanden gennem dialog. I VU Århus har vi et stærkt frisind, der tillader at selv ekstreme holdninger kan komme til orde.”

Landsformanden for VU, Thomas Banke, bakker sin lokalformand op: ”DNSB er en lovlig forening! Der er ikke love og forbud mod politisk analfabetisme, og godt for det, for vi tror på at man bedst bekæmper den slags politisk virksomhed ved at få det frem i lyset. Desto mere, desto bedre,” skriver han – hvilket jo må betyde at VU også har tænkt sig at invitere til dialogmøder med antidemokratiske islamister, og vel at mærke ikke dialog i PET’s efterretningsbetydning, men dialog som en del af den demokratiske, politiske kultur.

Nu har statsministeren ganske vist sagt, at han ikke forholder sig til, hvilke politiske møder, partierne indkalder til, heller ikke hans eget ungdomsparti. Men vi husker jo, at Venstres politiske ordfører, Inger Støjberg, tidligere har vendt sig meget markant mod tanken om dialog med de antidemokratiske muslimer, og hun må derfor nødvendigvis være arg modstander af VU’s initiativ, hvilket i sig selv rejser spørgsmålet om, hvad det liberale Danmark mener, når det kommer til spørgsmålet om dialog med de grupper, der udgør demokratiets antitese.

I Danmark har vi en begrænset nazistisk menighed, der provokerer ved sin eksistens, men i øvrigt er yderst marginaliseret, og ifølge VU kan denne marginalisering bedst fastholdes ved at eksponere dem. Det er en tvivlsom logik, men vi lader tvivlen komme de unge liberale til gode.

På mandag har de chancen for at vise, hvordan man nedkæmper nazister i en ærlig dialog. Hvilke sjæle de vil vinde, ved jeg ikke, for næppe nogen nazist går hjem som liberalist, og næppe nogen ungliberal forlader mødet som overbevist nationalsocialist. Derimod får mødet sandsynligvis en massiv eksponering, for medierne har allerede dækket det nidkært, og gad vide om ikke tv-stationerne sender deres reportere til Århus til en vaks lille reportage fra dialogen mellem de frihedselskende ungliberale og de holocaustfornægtende, historierevisionistiske, antisemitiske racister? Dermed, og under alle omstændigheder, scorer DNSB en formidabel gang ufortjent PR, og mens nazisterne får delt en masse løbesedler ud, kan VU Århus overveje, om ikke de er i gang med at vinde dette års største Pyrrhussejr i dansk ungdomspolitik.