Se guldet forsvinde

Kommentar i Weekendavisen de 27. juli 2007.

Bogsalg. Køb bøger, køb bøger! En opfordring til kollegerne i den danske bogverden.

For nylig var jeg på vej ind i min lokale boghandel. I døren mødte jeg en fyr fra nabolaget, der smilende sagde: ”Hvad laver du her? Du får jo alle bøgerne gratis fra avisen!”

Ja, jo. Heldigvis skal vi anmeldere ikke også betale for vores læseeksemplarer. Men hvis vi vil læse noget andet, må vi til lommerne. Som regel, i hvert fald. Og derfor var jeg på vej ind i boghandelen for at købe Günter Grass og Per Øhrgaard.

Som en af de første butikker, indførte min lokale boghandler en chipterminal til Dankortet. ”Du skal se guldet forsvinde,” siger de altid, når de vejleder kunder i, hvordan kortet skal stikkes ned i maskinen, og hjulpet af denne mnemoteknik, stikker jeg kortet lodret ned, indtil det uforklarlige guldmærkat lige over kontonummeret forsvinder for mine øjne. Transaktionen er godkendt, og jeg går med mine nye bøger under armen. Jeg køber nemlig bøger.

Ja, jeg køber bøger. Jeg, som ellers i årevis har joket med, at jeg ikke har købt en ny bog siden 1986, hvor jeg gjorde min entré i den danske bogverden og successivt blev en del af den imponerende udveksling af frieksemplarer, anmeldereksemplarer og dedikationseksemplarer fra forfattere, som man hen ad vejen kommer på bog med. Som årene går, bygger man et personligt og professionelt netværk op i dette lille land, hvor forfattere, forlæggere og anmeldere ofte kender hinanden i flere konstellationer.

For folk i branchen er vejen til en gratis bog ganske nem. Naturligvis bør man ikke score flere gratis bøger, end godt er. Personligt spørger jeg gerne forlag – også dem jeg ikke kender – om de vil stille et frieksemplar til rådighed af de bøger, som jeg gerne vil læse, når vi skal nominere titler til denne avis’ årlige litteraturpris – det er jo et rent professionelt behov. Men jeg benytter mig da også i ny og næ af mine personlige kontakter til at få en bog med hjem under armen fra et møde, når lejligheden byder sig. Og ja, i enkelte tilfælde ringer eller mailer jeg til en god ven og spørger om han eller hun kan afse netop den og den titel, som jeg særlig gerne vil læse. Som anmelder har man jo brug for at holde sig bredt orienteret, og alle i branchen kan som regel se en god pointe i denne form for bogcirkulation.

Men boghandlerne og forfatterne kan jo ikke leve af, at alle bogbranchefolk udveksler gratis bøger. Nu tages bøgerne ganske vist ikke fra det oplag, der skal sælges, men fra den mindre del, der på forhånd er afsat til presse og promovering uden honorarafregning, så ingen bliver snydt, når en forlægger deler et frieksemplar ud. Alligevel er det en sær situation, for burde bogbranchens egne folk ikke også bruge lidt af deres privatøkonomi på at købe bøger? Jeg mener at det er Hans Hertel, der engang har skrevet om, hvor mange penge der aldrig kommer i omløb, fordi vi branchefolk så tit udveksler gratis bøger med hinanden.

Vi skal passe godt på vores boghandlere. De er vigtige for vores kulturelle mangfoldighed og for borgernes adgang til litteratur. Nu hvor en række biblioteker står foran lukning, er det måske vigtigere end nogensinde før, at borgerne rent faktisk har mulighed for at få en bog mellem hænderne – og selvom jeg er vild med og afhængig af det offentligt finansierede gratis bogudlån, tænker jeg at bibliotekslukningerne måske vil have en positiv effekt, så der bliver solgt en paperback eller sågar en nyhed mere i ny og næ i nærmeste boghandel. Hvilket naturligvis forudsætter, at boghandlerne findes.

Mange boghandlere må i dag hente deres primære indtjening hjem på alt mulig andet end ny litteratur, bortset fra de få bestsellere, der slår igennem og sælger i tusindvis. De ca. 400 boghandlere, der er medlemmer af brancheforeningen, omsætter omkring 4 milliarder kroner om året, men kun halvdelen stammer fra bogsalg. Ofte er boghandlere i dag nemlig også storudbydere af legetøj og andet krimskrams, ja i provinsen er bøgerne nu ofte integreret i butikker, der også sælger kioskvarer og fungerer som posthus, hvilket betyder at ekspedienten er ude af stand til at rådgive og vejlede om den del af boghøsten, som ikke lige er på bestsellerlisten og eksponeret gennem medier og markedsføring.

Køb bøger, køb bøger! Opfordringen er først og fremmest henvendt til mine kolleger i bogverdenen, forlæggere og kritikere især. Vi er så vant til at få bøger gratis eller med massiv brancherabat, at vi helt har glemt, hvordan man går ind i en boghandel og køber en ny roman til 350 kroner. Men da det er i vores egen interesse at boghandlerne overlever, bør vi gøre en indsats for at støtte vores lokale butik. Lad os skrue op for bogkøbet, også i situationer, hvor vi har et gratis alternativ. Hvem skulle ellers gå forrest i en indkøbsbevægelse for boghandlernes overlevelse?

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *