I forkøbet

Den 28. marts 2015.

Kommentar. Dansk PEN har ekskluderet en forfatter fra bestyrelsen for illoyalitet. Men foreningen har et helt andet grundproblem.

Torsdag den 19. marts mistede forfatteren Birgithe Kosovic sin post i bestyrelsen for ytringsfrihedsorganisationen Dansk PEN efter at et stort flertal på foreningens generalforsamling vedtog et mistillidsveto, som formanden, Anders Jerichow, så sig nødsaget til at fremsætte.

Birgithe Kosovic blev stemt ud, fordi hun havde være illoyal overfor den bestyrelse, hun selv var medlem af, og det var mig, der rapporterede hendes illoyalitet til foreningens daglige leder. Det foregik på denne måde: Den 27. februar modtog jeg en mail, som Birgithe Kosovic sendte til medlemmerne af netværket Fri Debat, hvor jeg er medlem. Mailen bestod af en videresendelse af en mail fra sekretariatet i Dansk PEN – hvor jeg også er medlem – til foreningens bestyrelse. I mailen var vedhæftet baggrundspapirer fra justitsministeriet om ‘Høring over Straffelovrådets udtalelse om de juridiske konsekvenser af en ophævelse af straffelovens §140 om blasfemi’. Sekretariatet spørger, om der er nogen fra bestyrelsen, der vil skrive et udkast til PEN’s holdning.

Disse papirer er ganske uhemmelige og sendt i høring hos en lang række organisationer, bl.a. Trykkefrihedsselskabet, Amnesty International, Dommerforeningen, Politiforbundet, Journalistforbundet og mange flere, og der er derfor absolut intet problematisk i, at Birgithe Kosovic sender mailen videre. Papirerne er ikke fortrolige. Problemet opstår alene fordi, hun samtidig opfordrer Fri Debat til ”at komme PEN i forkøbet”.

Da jeg altså er medlem af både Dansk PEN og Fri Debat (i lighed med flere andre), modtog jeg mailen med Birgithes opfordring. Jeg kunne – og kan – ikke opfatte denne opfordring som andet
end illoyal overfor den bestyrelse, som hun blev indvalgt i på bestyrelsesmødet i fjor. Derfor valgte jeg at give sekretariatet besked. At det ville føre til et mistillidsvotum kunne jeg ikke forudse. Personligt havde jeg gerne set, at hun havde fået en reprimande og sagt undskyld. Om formanden først prøvede en mildere model, inden han besluttede at fremsætte sit mistillidsvotum, ved jeg ikke.

Dagen efter generalforsamlingen skrev Birgithe Kosovic en mail til Fri Debat. Hun orienterede om, at hun var blevet fyret fra bestyrelsen fordi hun havde videresendt en såkaldt fortrolig mail. Men det var jo ikke sådan det var. Mailen var ikke fortrolig. Derfor er det ærgerligt, at den version er genfortalt på Radio 24/7, i Jyllands-Posten og Berlingske. Vist nok også alle mulige steder på Facebook, men det ved jeg ikke, for jeg har ingen profil dér.

Birgithe Kosovic blev ekskluderet fra bestyrelsen (men ikke fra foreningen) fordi hun illoyalt havde opfordret en anden forening til at komme Dansk PEN i forkøbet. Det var dét, og alene dét, jeg reagerede på da jeg orienterede sekretariatet. Og det var nøjagtig dét, jeg understregede på generalforsamlingen (og inden mødet under fire øjne direkte til Birgithe). Jeg mener nemlig, at skal leve op til den tillid, som generalforsamlingen viser én, når man bliver valgt til en bestyrelse. Hvis man prioriterer en anden forening højere, hvad Birgithe tydeligvis gjorde, har man svigtet generalforsamlingens tillid. Vis mig den forening, der kan leve med det.

At Birgithes handling var uetisk og illoyal overfor Dansk PEN, kan der ikke være to meninger om. Men sanktionen kan naturligvis diskuteres. Nogle mener – ikke mindst den ekskluderede selv – at mistillidsvotumet i virkeligheden dækkede over et politisk ønske om at få hende fjernet, fordi flere andre bestyrelsesmedlemmer ikke delte hendes holdninger i flere sager, bl.a. havde hun ønsket at engagere Dansk PEN i Dan Parks sag.

Måske har Birgithe Kosovic en pointe her. Jeg kan sagtens se, at der har fundet en værdikamp sted i bestyrelsen, hvor hun har tilhørt en lille ‘højrefløj’ overfor en større ‘venstrefløj’. Og her er vi ved kernen i det problem, som ikke bare Dansk PEN, men hele den internationale PEN-bevægelse, notorisk står overfor i disse år. Sagen er nemlig den, at PEN hviler på en dobbeltgrundlov, som gav mening da den blev skrevet, men som i dag er i konflikt med tiden.

PEN International blev stiftet i 1921 som en forening med en lidenskabelig tro på litteraturen og pressefriheden. Men i charteret står også, at foreningens medlemmer til alle tider ”bør udøve hvad de måtte have af indflydelse for at fremme god forståelse og gensidig respekt mellem nationerne. De forpligter sig til at gøre deres yderste for at fordrive race-, klasse- og nationalt had og til at kæmpe for idealet om en menneskehed, der lever i fred i én verden.”

Hm. Kan dette forenes med en betingelsesløs kamp for ytringsfrihed? Dét er organisationens eksistensdilemma, og det spørgsmål, som Dansk PEN må forholde sig til, når bestyrelsen mødes og konstituerer sig med nyt formandskab engang i april, er derfor hvordan man skal prioritere sin ytringsfrihedspolitik. At kæmpe for ytringsfrihed og samtidig kæmpe mod hate speach er nemlig uforeneligt, når det hele spidser til. Jeg opfordrer bestyrelsen til at vægte beskyttelsen af det fri ord højere, end noget som helst andet. Og medlemmerne til at være uenige, men ikke illoyale.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.