Weekendavisen den 27. marts 2015.
Balkan. Jens-Martin Eriksen er tilbage med en galgestrik af en roman, som lader både fortælleren og læseren hænge og dingle.
Jens-Martin Eriksen: Et hvidt reb til Philippe Deprez. 200 sider, 250 kr. Gyldendal.
Det er en intrikat og intelligent litterær sporjagt, Jens-Martin Eriksen hvirvler sin læser ud i i romanen Et hvidt reb til Philippe Deprez, som handler om en britisk journalists fatale rejse ind i mørkets hjerte på det barske Balkan.
Dette ulyksalige hjørne af Europa har forfatteren tidligere gennemrejst og beskrevet i de analytiske essays Hadets anatomi, Krigens scenografi (s.m. Frederik Stjernfelt) og Fra skorpionernes verden, og også i romanen Vinter ved daggry (1997) hentede Jens-Martin Eriksen stof i borgerkrigene, der hærgede det opløste Jugoslavien i halvfemserne.
I Et hvidt reb til Philippe Deprez er uglerne ikke hvad de giver sig ud af for at være. Romanen er konstrueret som en både karismatisk og enigmatisk kliché: Fortælleren er en forfatter, som har lært titelfiguren at kende i 1996 da begges bøger om oplevelser under krigen på Balkan skulle udkomme på fransk. I 2002 modtager han så en mail med en masse noter om en mildest talt farlig rejse, Philippe Deprez netop har afsluttet i Albanien, Kosovo og Serbien. Ti år efter bliver noterne redigeret sammen til en helhed af jeg’et, der forestiller sig fortællingen som et hvidt reb (deraf titlen), der fører ned gennem Balkan. Hvis man følger rebet, kan man skabe fortællingen. Men det hvide reb er også farligt at følge: ”Og alligevel fortsatte Philippe Deprez.”
Turen ad denne brødkrummesti fører os ind i en dramatisk fortælling om krig, kriminalitet og – naturligvis – en kvinde. På en reportagerejse bliver den britiske journalist pludselig opsøgt af en mørk og mystisk kvinde, der beder om hans hjælp. Tereza Halili er albansk fotograf, bosat i Paris, nu tilbage for at tage en række reportagebilleder for et bureau på vegne af et serbisk magasin. Men kvinden er blevet bestjålet, har mistet alt, og har hårdt brug for hjælp. Philippe Deprez træder til, men hvirvles dermed – meget klassisk, når en journalist møder en kvinde med en fortid – ind i en uoverskuelig konspiration, der har tråde tilbage til krigens rædsler og i øvrigt er forankret i nutidens mafiavælde. Før han ved af det har han overlevet en fixet trafikulykke og et granatkast mod det hotelværelse, hvor han overnatte med kvinden.
Hvad er kvindens hemmelighed? Hvem stræber dem nu efter livet? Det begynder Philippe Deprez dumdristigt at opklare, da Tereza forsvinder efter et politiforhør. Han har hendes brune notesbog med navnene på alle de steder, hun skulle fotografere efter planen, blandt andet ‘Det gule hus’. Når han spørger folk hvad de ved om dette hus, reagerer de voldsomt afvisende. Mere kan jeg næppe sige uden at plot spoile for meget.
Med Et hvidt reb til Philippe Deprez er Jens-Martin Eriksen tilbage med en solidt galgestrik af en roman. Grebet om rebet er sikkert, og forfatteren har nerver nok til at lade både fortælleren og læseren hænge dér og dingle, for naturligvis er går plotkabalen ikke op, det her er jo ikke en gemen krimi. Og så alligevel: der er et entydigt kriminalistisk element og en massiv konspiration (ikke at forveksle med en konspirationsteori), som med garanti også er beskrevet i konventionelle thrillers, nemlig krig og organhandel. Men Jens-Martin Eriksens mål er heldigvis ikke at underholde læseren alene for underholdningens skyld. Hans ærende er – her som i andre bøger – at afdække krigens og nationalismens blodige rum, både det fysiske og det mentale.
Når Et hvidt reb til Philippe Deprez er bedst, beskriver den moderne europæisk samtidshistorie i romanform. En nøjere granskning vil vise nære kontaktflader til dokumentarisk virkelighed som beskrevet i Jens-Martin Eriksens non fiction fra Balkan, f.eks. er romanens serbiske nationalist Milivoje Ivaniševićs ikke en til lejlighed opfundet fiktiv person. Heller ikke navnet Philippe Deprez er hentet ud af fiktionens blå luft. Han deler navn med en amerikansk filmmand, der blandt andet har instrueret The Hunting Party om en udenrigsreporter på jagt efter en krigsforbryder på Balkan. Sådan kan læseren – som en anden Philippe Deprez – følge romanens hvide reb.