Af Klaus Rothstein

Weekendavisen den 16. juli 2021

Kommentar. Ti år efter den 22. juli på Utøya: De gode romaner problematiserer forestillinger om fællesskabet i stedet for at reproducere dem.

Pludselig er der gået ti år siden 67 politisk aktive unge blev likvideret af en højrenationalistisk karnevalsfigur på Utøya i Tyrifjorden, dertil døde to i flugtforsøg. I Oslo omkom otte personer ved en bombesprængning.

I de første uhyggelige dage efter tragedien søgte nordmændene – med os andre som empatiske vidner – trøst i en blanding af det verdslige og det åndelige. I en domkirke forvandlet til nationalt sorghus talte daværende statsminister Jens Stoltenberg storartet om at svare terroren igen med mere åbenhed og mere humanisme. Læs videre “Vi er ikke stærke sammen”

Weekendavisen den 16. juli 2021.

Det lykkelige Arabien. Christine Wunnickes kammerspilsroman om Carsten Niebuhrs møde med en persisk astronom er elegant og underfundig.

Christine Wunnicke: Damen med den bemalede hånd. 180 sider, 199,95 kr. Roman. Café Monde.

Den navnkundige geodæt, kartograf og videnskabelige polyhistor Carsten Niebuhr (1733-1815) fik med Thorkild Hansens formidable dokumentarroman Det lykkelige Arabien (1962) et værdigt litterært eftermæle. Senere udkom en skriftrække i Carsten Niebuhrs navn om den arabiske verden og islamisk kunst og kultur, begyndende med hans egen Reisebeskrivelse fra Arabien og Andre omkringliggende Lande, og afsluttende med Anne Haslund Hansens Niebuhrs Museum (Carsten Niebuhr Biblioteket, Forlaget Vandkunsten, 2003-16).

På den måde blev der 200 år efter den legendariske Den Arabiske Rejse (1761-67) taget hul på moderne udgivelser om den ekspedition, som kun bondesønnen fra Niedersachsen vendte hjem fra. Alle hans kolleger bukkede under for malaria, hvorefter han overtog deres opgaver. Læs videre “Viden om verden”

Weekendavisen den 9. juli 2021

N**** Den italienske forfatter Natalia Ginzburg skrev ‘negro’, men det svenske forlag ville ikke oversætte ordet direkte, fordi det er et racistiske invektiv. Oversætteren bøjede sig – og fortrød.

I sidste uge erkendte den svenske oversætter Johanna Hedenberg, at hun havde truffet et forkert valg i sit arbejde med den italienske forfatter Natalia Ginzburgs erindringsroman Lessico famigliare, da hun undlod at oversætte negro til ‘neger’.

Natalia Ginzburgs (1916-91) roman, der udkom i 1963 og skildrer livet i en antifascistiske familie under et fascistisk styre, er almindelig anerkendt som et moderne europæisk hovedværk, og forfatterskabet bliver genopdaget mange steder i disse år. Men romanen rummer altså også dette forkætrede N-ord ord, som uafbrudt skaber hovedbrud i disse års sprogrevisionistiske debat. Læs videre “Ikke et hvilket som helst ord”

Weekendavisen den 2. juli 2021.

Nazisme. Sjón minder os om, at det var hvide, kristne kulturmennesker, der sønderrev humanismen og demokratiet.

Sjón: Korngult hår, grå øjne. Roman. På dansk ved Kim Lembek. 120 sider, 199,95 kr. Grif.

Min kamp, hed Adolf Hitlers berømt-berygtede bog, og titlen giver dobbelt genlyd i Sjóns kraftfuldt kondenserede romanportræt af en islandsk nazist ved navn Gunnar Kampen, idet fornavnets oldnordiske etymologi betyder ‘krig’ eller ‘kamp’, og efternavnet giver sig selv. Han har vist aldrig eksisteret i virkeligheden, efterkrigstidsnazisten Gunnar Kampen, men Sjón giver ham liv og mæle side om side med autentiske personer fra den ariske bevægelse, og at den slags nordiske nazister vitterlig fandtes efter krigen – og endnu i dag – er desværre sandt. Læs videre “Med hævet arm og udstrakt hånd”

Weekendavisen den 25. juni 2021.

Roman. Vietnamkrigen og hjemmets slagmark spejler hinanden i Katrin Ottarsdóttirs dæmpede drama.

Katrin Ottarsdóttir: Pigen i verden. Roman. 288 sider, 249,95 kr. Lindhardt & Ringhof.

En færøsk pige på elleve år er på sommerferie hos sin mormor og morfar i en lille bygd. I radioen hører hun, at amerikanerne kaster bomber over Vietnam:

”Hun også har set et billede af en grædende pige, der kommer løbende. En pige som hende selv, bare pænere og med skæve øjne. Pigen var blevet bombet med noget, der åd sig ind i hendes krop, åd kødet af knoglerne. Børn kunne altså ikke stole på, at alle de voksne ville dem det godt.”

Jeg antager at der er tale om det legendariske foto af den niårige Kim Phuc, der flygter fra et sydvietnamesisk napalmbombardement. Det billedet blev taget i juni 1972, så når forlagets pressemeddelelse oplyser, at romanen foregår i 60’erne, passer det altså ikke. Læs videre “Hvem tør stole på de voksne?”