Forfatternes Klimaaksjon, februar 2017.

Essay om klimakritik i litteraturen:

https://forfatternesklimaaksjon.no/2017/02/18/eftertiden-finnes/#more-9207



Weekendavisen den 17. februar 2017.

Kommentar. Stort set ubemærket har Lars Løkke Rasmussen givet sin støtte til oprettelsen af ”sikre faciliteter” for flygtninge i Libyen.

I forrige uge mødtes EU’s regeringschefer på Malta for at diskutere flygtningekrisen i Middelhavet. Da de tog hjem havde de bevilget 1,5 milliarder kroner til en massiv forbedring af den libyske kystvagt, så den kan bremse og evakuere de både, der udskibes fra landets lange kyststrækning, inden de når ind i europæisk farvand. Det handler altså om, at gøre Libyen ansvarlig.

På mødet kom statsminister Lars Løkke Rasmussen med en ret så opsigtsvækkende udtalelse, stort set ubemærket. Han erklærede sin støtte til en tysk-østrigsk idé om at EU skal oprette egne flygtningelejre i Libyen og andre nordafrikanske lande. Vi skal, sagde han, låse bagdøren til Europa: ”Vi skal sørge for at understøtte nogle sikre faciliteter på den anden side af den dør og så diskutere, i hvilket omfang vi skal åbne hoveddøren og invitere visse folk indenfor på en kontrolleret måde.” Læs resten »



Weekendavisen den 17. februar 2017.

Kommentar. Fra giganten Knausgård til debutanten Korsgaard har den journalistiske læsning overtrumfet den litterære.

Den kendte forfatter og journalist Morten Sabroes kone Do Windfeld har engang købt en revolver hos en skummel våbenhandler i Los Angeles med henblik på at dræbe en rig businessman, der mange år forinden havde voldtaget hende. Do Windfeld lokkede manden ud på et øde sted, hvor hun havde planlagt at udføre drabet, og…

Hvad der videre skete må De selv læse Dem til i Love me Do, Morten Sabroes aktuelle roman, hvor han skildrer sin kones hævntogt. Og så kan De løse billet til et arrangement i Politikens Hus den 21.2., hvor forfatteren mødes med sin kone til en samtale, der sælges på denne måde: ”Morten Sabroe sparer ikke på beskrivelserne af Do Windfeld i romanen. Meget er virkelighed, lige så meget fiktion. Men er det i orden at blive skrevet ind i en roman uden indsigelse og ikke få lov til at læse den, før den er klar til tryk? Hvordan føles det at få sit liv lavet om, så omverden tror, at der er en sandhed i det?” Læs resten »



Weekendavisen den 10. februar 2017.

Fra Borgen. Den politiske kultur er lummer, rådden og hierarkisk. Og forfatteren er ny og naiv.

Susan Simonsen: Det underdanige og det magtfulde. Essays. 108 sider, 200 kr. Forlaget Gladiator.

Den ligner en pjevset pamflet, som er blevet trykt på en stencilbrænder med håndsving, men Susan Simonsens lille Det underdanige og det magtfulde rendte i sidste uge med gavmilde foromtaler og interviews alle vide vegne. Så var hun i Aftenshowet, så i 24syv, og både Politiken, Euroman og webmagasinet Vice (som de unge læser!) havde flotte photo shoots fra søjlegangen på Ridebanen bag Christiansborg, hvor forfatteren poserede i bekymring over al den fortræd, hun havde oplevet i sin tid som praktikant hos Venstre på Borgen og som medarbejder i Social- og Integrationsministeriet. Læs resten »



Weekendavisen den 10. februar 2017.

Klassikere. Et er et søkort at forstå… Noget andet er at hente en kandestøber ind i nutiden. Nej, så hellere en tur til Absurdistan!

Ludvig Holberg / Thor Bjørn Krebs: Den politiske kandestøber. Instruktion: Søren Iversen. Folketeatret, København, til den 11. marts, derefter turné landet over. // Eugène Ionesco: Den skaldede sangerinde. Instruktion: Maria Vinterberg. Teatret ved Sorte Hest, København, til den 11. marts. // Samuel Beckett: Ikke jeg, Hva’ Joe?, Krapps sidste bånd. Instruktion Walter Asmus og Morten Grunwald. Østre Gasværk til den 1. marts.

For et par uger siden gik Bertel Haarder i rette med de bedrevidende hoveder fra meningsindustrien, der kan fixe alle samfundsproblemer, vupti. Hvorfor går I ikke ind i politik, når nu I er så kloge, spurgte manden med Danmarkshistoriens mest solide ministererfaring, hvortil erhvervsoraklet Asger Aamund svarede, at folketinget er fyldt med inkompetente kolbøtter.

Det man siger, er man selv. Og Asger Aamund er vor tids svar på Herman von Bremen, der hellere vil sidde på kroen og disputere, end at passe sin egen næringsvej og støbe kander til kunderne. Folkene fra Rådet i Hamborg bilder kandestøberen ind at han er blevet valgt til borgmester, fordi han er så klog, og Herman von Bremen hopper på limpinden. Men så vælter sagerne ned over ham. Pludselig er han ikke kun politicus i teorien, men i praksis. Og han indser, at ”et er et søkort at forstå”… Læs resten »



Ældre indlæg »