Weekendavisen den 14. september 2018.

Essay. Jens Christian Grøndahl afslutter sin lille dannede trilogi om Europa. Den lader sig lettest læse, hvis man kender til….

Jens Christian Grøndahl: Europa er ikke et sted. Essay. 160 sider, 199,95 kr. Gyldendal.

Det kræver gode nerver – og en høj grad af selvbevidsthed – at skrive: ”Jeg spiste frokost med Ole Wivel på Brøndums Hotel en efterårsdag…” Og kort efter: ”Vi talte om forfattere, kunst, Europa.”

Heldigvis er nerver og selvbevidsthed i fuld behold hos Jens Christian Grøndahl, for sådan nogle formuleringer er jo i risiko for at blive bortdømt som både indbildske og opblæste. Men de ulastelige sætninger er faktisk vigtige, for de skaber forbindelseslinjer – ikke bare mellem forfattere fra to generationer og fortiden, og ikke bare til det litterære Skagen, men til et vigtigt fællesskab. Og – nok så afgørende – til en vigtig splittelse. Læs resten »

Weekendavisen den 7. september 2018.

Kommentar. Grænserne mellem kunst og virkelighed er arbitrære, når en forfatter bliver sit eget værk på Instagram.

Kan man nu til dags – i disse SoMe-tider – skille en forfatter fra værket? Hvis forfatteren er en aktivt poserende selvrapporteur, må svaret være nej.

Forfatteres selvfremstilling på sociale medier, og denne selvfremstillings samspil med de øvrige medier, er et af tidens store litteratursociologiske emner, eller måske snarere forfattersociologiske. Spændt ud mellem det autentiske og det performative hænger forfatteren og dingler som en figur på mediehimlen. Kan hun begå sig? Er hun promotable, som de siger i USA. Læs resten »

Weekendavisen den 31. august 2018.

Modborger. Terroristen fra Krudttønden og synagogen gled gennem fingrene på det danske system. Det er forstemmende læsning.

Aydin Soei: Omar – og de andre. Vrede unge mænd og modborgerskab. 361 sider, 299,95 kr. Gads Forlag.

For nogle år siden gik jeg sammen med min søn en sen aften hen ad en mørk sti langs Mjølnerparken, Nørrebro. Det var inden Realdania og Superflex rykkede ind med gentrificering og byrumskunst for millioner. Og det var inden kuglerne fløj om ørerne på beboerne. Et stykke foran os havde en gruppe knægte gang i et eller andet. Pludselig stod en skraldespand ved en bænk i lys lue. Som vi nærmede os, kunne vi se drengenes ansigter i flammeskæret. De stod og vippede med hagerne, som om de sagde: ”Var der noget?” Da vi gik forbi dem, sagde jeg: ”Godaften drenge, pas på I ikke brænder jer, og husk at sluk ilden, når I er færdige…” Vi gik videre. Så hørte jeg en af drengene hovere over for de andre på den mjølnerparkdialekt, som de selv kalder perkerdansk: ”Hvad sagde jeg? Det er ikke alle danskere, der er racister!” Læs resten »

Weekendavisen den 24. august 2018.

Amager. Morten Papes nye roman er forsmædelig racismerealisme, desværre hentet ud af virkeligheden.

Morten Pape: Guds bedste børn. 440 sider. 300 kr. Politikens Forlag.

Vi er på Amager for ti år siden. Et par fætre, Simon og Mickey, på 17 og 15 strejfer rundt i en bil som et par vaskeægte wannabegangsterne. Drengene kommer fra sønderbrudte hjem, og intet giver dem mulighed for at bryde den negative sociale arv. De lever skæve på dope og høje på racisme, og nu leder de efter et slagsmål, der kan tage dampen af kedlen for et øjeblik.

På et gadehjørne ser de to fyre, der spiser pizza. Det er avisbudene Zeki og Jamil, der er færdige med ruten. De danske drenge synes, at de to perkere stirrer provokerende efter dem. Simon kaster bilen rundt i en u-vending. Mickey stiger ud, tager et boldtræ i bagagerummet, og smadrer kraniet på Zeki. Læs resten »

Weekendavisen den 24. august 2018.

Sara Danius. Den afsatte permanente sekretær for Det Svenske Akademi tog bladet fra munden i lørdags. Der bliver ikke sparet på spydighederne.

I lørdags tog Sara Danius bogstavelig talt bladet fra munden. I Sommar i P1, den navnkundige sommerserie på Sveriges Radios, havde den detroniserede permanente sekretær fra Det Svenske Akademi en times uafbrudt taletid, og hun greb chancen og fyrede et par noble antiartigheder mod sine akademiske banemænd.

Set med nyhedsjournalistiske briller var der tre interessante pointer i enetalen, som blev fremført i et roligt tempo og med omhyggelig diktion – og i øvrigt dedikeret til Aretha Franklin, dagens afdøde. Læs resten »