Weekendavisen den 14. december 2018

Kommentar. Édouard Louis’ støtte til De Gule Veste kammer over i protofascisme.

Der er for få forfattere, der fægter med flammesværd, skummende af indignation og forurettelse over al den urimelighed, ulighed, undertrykkelse og fortræd, der finder sted i verden. Mange forfattere finder i stedet deres egen selvbeskrivelighed mere inspirerende og interessant, end hele den værkbrudne verden omkring dem.

Måske hænger det samme. Måske er det krisernes mangfoldighed – klimaet, krigene, finanserne, migrationen, mistilliden – der gør det så oplagt at underkaste sig selv en grundig litterær endoskopi, som om al den komplekse uoverskuelighed, der stresser og bekymrer os, skulle kunne finde et slags modsvar i vores egne uudforskede hulrum. Det kunne jo være en slags psykologisk forklaring på, hvorfor autofiktionen fylder så meget i disse år. Læs resten »

Forord til AKT1 Ny nordisk radiodramatik, december 2018

Tirsdag den 19. marts 1963 havde Radioteatret premiere på Ernst Bruun Olsens nye radiospil, Men boghandleren kan ikke sove. Elith Pio og Clara Pontoppidan spillede hovedrollerne som boghandlerægteparret, der forsøger at holde fanen højt for den litterære og kulturelle dannelse i den lille, navnløse provinsby et sted i Danmark.

Dengang sad danskerne i måske hundredtusindvis foran radioapparaterne – og lyttede. Herren i huset bakkede på sin pibe imens, og fruen havde et håndarbejde i skødet. Allerede samme år kunne man læse radiospillet, der udkom i Gyldendals serie af både klassisk og ny teater, herunder radiodramatik. I mit eksemplars kolofon står der ”2. oplag, hermed trykt i 3000 eksemplarer”!

Ok, Ernst Bruun Olsen, nok tog du fat i tidens kulturløse dårskab, men du havde et publikum. Et stort et, oven i købet. Åh, de gode gamle monopoldage. Åh, dengang, hvor alle medier var asociale og autoritative, og alle og enhver ikke var selvrapporteurer ned til den mindste kop latte. Men evigt ejes kun det tabte (sagde Ibsen). Læs resten »

Weekendavisen den 7. december 2018.

Frie ord? Norsk ytringsfrihedsfond blander sig i fyringen af redaktøren for The New York Review of Books, der bragte kontroversielt essay om #MeToo.

Mystikken stiger om fyringen af den hollandske historiker, menneskerettighedsprofessor og forfatter Ian Buruma, som i september fik sparket som redaktør af The New York Review of Books (NYRB) efter kun et år på posten. Fyringen kom efter at magasinet havde bragt en artikel, hvor den canadiske musiker og radiovært, Jian Ghomeshi skrev om, hvordan han havde oplevet at blive beskyldt for en lang række seksuelle krænkelser i 2014.

Jian Ghomeshis ‘Reflections from a Hashtag’, som var bestilt af redaktøren selv i anledning af debatten om #MeToo, blev hurtigt mødt med massiv kritik, ikke mindst i en storm på Twitter (BØGER den 21. september), hvorefter magasinets ejer Rea Hederman, bad chefredaktøren om at pakke papkassen. Ian Buruma selv sagde, at han var blevet fyret af Twitter. Han havde ønsket, fortalte han, at nuancere #MeToo-debatten, men han blev tvunget væk, fordi de magtfulde universitetsforlag truede med at trække deres dyrebare annoncer væk fra magasinet. Læs resten »

Weekendavisen den 30. november 2018.

De tyve. Mystisk nok findes der ingen forskning om institutionen, selvom det er landets fineste litterære forsamling af forfattere, lektorer og professorer. I dag holder Det Danske Akademi årsmøde.

Når sekretæren for Det Danske Akademi, digteren Søren Ulrik Thomsen, i eftermiddag går på talerstolen i den smagfulde rokokosal i Designmuseum Danmark for at aflægge sin beretning ved Akademiets årsmøde, vil han nok tale til en litterær forsamling i elegante Kaare Klint-stole, men ikke til nogen større offentlighed.

Søren Ulrik Thomsen vil træde op på talerstolen i banketsalen og byde velkommen til alle, særligt til årets prismodtagere. Hvad han har tænkt sig at reflektere over i talen, ville han gerne afsløre, men bestemt ikke citeres for, da Weekendavisen i sidste uge mødte ham i museets café til en samtale om Det Danske Akademi som optakt til årsmødet. Han havde ikke skrevet sin tale endnu, sagde han, men han havde en idé om, hvad han gerne ville sige. Læs resten »

Weekendavisen den 23. november 2018.

Digte og billeder. Digteren Naja Marie Aidt og billedkunstneren Cathrine Raben Davidsen opløser sig i et fællesudtryk.

Naja Marie Aidt & Cathrine Raben Davidsen: Blå og mørke spor. 136 sider. 249,95 kr. Gyldendal.

Billedkunstneren Cathrine Raben Davidsen færdes i et enigmatisk og glædesløst univers, hvor ansigter og kroppe forskydes, og hvor der opstår sære, uheldssvangre og gotiske stemninger. Der hviler en unheimlich og ubekvem atmosfære af forlokkelse og straf over tegningerne, som på én gang virker middelalderlige og nutidige. Det handler om længsel og fængsel, om deformiteter og symbioser, om dominans og vold, om fugle og frihed. Læs resten »