Weekendavisen den 9. november 2018.

Sexcensur. Tjekkisk radio bragte 35 sekunder oplæsning om bøssesex fra en roman af Alan Hollinghurst. Så kaldte et radiorådsmedlem forfatteren for en homoseksuel aktivist forklædt som forfatter.

”Hvad bliver det næste? Pædofili? Terror mod børn? Ritualdrab?”

Forargelsen var til at tage at føle på, da Tomáš Kňourek, journalist og medlem af Radiorådet for Český rozhlas, den statslige radiostation i Tjekkiet, i oktober harcelerede over det han kaldte ”åbningen af et kunstnerisk vindue”, hvilket absolut ikke skulle opfattes som en anerkendelse, men som en anklage.

Sagen var nemlig, at lytterne ifølge Tomáš Kňourek var blevet tilsmudset med ”pornografi”. Det begyndte eller så uskyldigt i sommer, da den tjekkiske radios svar på DR’s P1, kulturkanalen Radio Vltava, sendte en to timers udsendelse om vand som et litterært tema. Læs resten »



Weekendavisen den 2. november 2018.

Nordisk Råds Litteraturpris 2018. Auður Ava Ólafsdóttirs vinderroman er humoristisk. Siger juryen. Og kritikerne. Forfatteren selv siger kategorisk nej.

OSLO Tirsdag kl. 21.30, Operaen i Oslo. Set ud fra et dansk synspunkt vil denne aften blive husket for – ingenting. Absolut ingenting. Ikke én eneste af Nordisk Råds priser gik de danskes vej.

Men de nordatlantiske mandater kom hjem med lommerne fulde. Færøske Bárður Oskarsson vandt børnebogsprisen for Træet om vennerne Hilbert og Bob, og miljøprisen gik til grønlandske Naturressourcerådet i Attu. Rigsfællesskabet længe leve!

Mens hundredvis af politisk delegerede og deres embedsværk fouragerer ny nordisk mad i den smukke foyer efter et par travle sessionsdage for Nordisk Råd, står den islandske forfatter Auður Ava Ólafsdóttir (60) henne i et hjørne, omgivet af kommunikationsfolk og journalister, lykkelig over at være aftenens vinder af Nordisk Råds Litteraturpris 2018, og også ganske udmattet efter at have brugt flere dage med en karavane af kolleger, der har optrådt i både Helsinki og Oslo. Alle har æren af at være nomineret, men kun én ender som vinder. Læs resten »



Weekendavisen den 2. november 2018.

Kommentar. Abespillet er i gang igen. Hvad kan en forfatter tillade sig at skrive om andre mennesker?

En forfatter afleverer et nyt romanmanuskript til sin forlagsredaktør. I manuskriptet bliver hovedpersonen – romanens fortæller, som minder meget om forfatteren selv – meldt til politiet for en voldtægt, der ifølge kvinden fandt sted syv år tidligere. Da der hverken er vidner eller tekniske beviser, bliver sagen henlagt med henvisning til bevisets stilling. Manden går fri, og kvinden beskyldes for at have afgivet falsk vidnesbyrd, hvilket er en kriminel handling. Hvad skal forlagsredaktøren gøre?

Spørgsmålet lyder omsonst. En roman er jo en roman. Hvorfor skulle sådan et plot få en forlægger til at aktivere andet end sit litterære jugement? Ikke desto mindre er der netop nu spørgsmålet i en litterær debat i Norge, hvor de igen-igen-igen-igen diskuterer hvad forfattere – og deres udgivere – kan og ikke kan tillade sig at udgive. Læs resten »



Atlas Bogtillæg og atlasmag.dk, oktober 2018

I.

På et kæmpemæssigt, firskåret hotel i det centrale Moskva stiger forfatteren Günter Grass i et adstadigt tempo op på talerstolen foran nogle tunge brunlige gulv-til-loft-gardiner i den gul-beige mødesal. Han skubber sig til rette foran mikrofonen, og ser på os med tunge øjne bag brilleglassene over den kompakte hvalrosmoustache.

Det var i maj måned år 2000 til årskongres for den verdensomspændende sammenslutning af forfattere og journalister, International PEN, der arbejder for ytringsfrihed og imod censur. Det var ikke mange år siden, at organisationen var blevet tilladt i kongressens værtsland efter årtiers undertrykkelse. Året før havde hovedtaleren modtaget Nobelprisen i litteratur. Læs resten »



Weekendavisen den 26. oktober 2018.

Kommentar. Bogmesserne er værdipolitiske centre for humanisme, imod højreradikal intolerance. Men er det nok?.

Der er en øredøvende forskel på den danske bogmesse, BogForum (som åbner i dag i København), og efterårets to toneangivende søstermesser i Frankfurt og Gøteborg. Og det er ikke kun størrelsen, det handler om. Det er fraværet af litterært-politisk konfliktstof.

Som samfunds- og kulturinstitutioner har Frankfurter Buchmesse og Bokmässan Göteborg i dén grad – og mere end de har haft lyst til – udgjort det, som man i den svenske messes selvforståelse kalder ”den demokratiske arena”. Ideelt set er denne arena et mødested, hvor civiliserede mennesker ypper kiv. Høvisk kiv. Problemet er blot, at meningsbrudene har været så radikale, at dem, der ejer den demokratiske messearena, føler hele demokratiet truet. Læs resten »



Ældre indlæg »