Weekendavisen den 17. august 2018.

Poetisk krænkelse. Et uskyldigt digt om hjemløshed har fået to redaktører og en forfatter til at lyde som kulturrevolutionens systemfjender på genopdragelsesskole.

Dette er historien om to lyrikredaktører med rygrad som en regnorm. Først antog de et digt til deres tidsskrift – et fint digt, oven i købet. Dernæst opdagede de, at digtet måske ikke var så fint alligevel, for der var nogle derude der følte sig – oh! – krænkede! Så skyndte de to redaktører sig at skrive en flagellantisk undskyldning.

Magasinet er The Nation, et flagskib for den progressive presse i USA, og det ældste endnu udkommende tidsskrift i hele landet. Det så første gang dagens lys i 1865, og siden da har mange store kanoner bidraget med dagsordenssættende journalistisk, analyse, litterær kritik – og lyrik. Læs resten »



Weekendavisen den 10. august 2018.

Empatipris. Modstanden rejser sig mod den alternative Nobelpris, som gode mennesker har taget initiativ til.

For et måned siden (den 6. juli) fortalte vi i disse spalter om Den Nya Akademien, et svensk påhit, der her i 2018 skal uddele en stor international litteraturpris som erstatning for den Nobelpris, der er blevet suspenderet i år som konsekvens af Det Svenske Akademis sammenbrud.

Nu er alle nomineringerne, som blev indsendt af svenske bibliotekarer, på plads, og frem til den 14. august kan alle og enhver afgive deres stemme. De tre forfattere med flest stemmer, går videre til en pulje, hvor der også vil være et fjerde navn, som bibliotekarerne har udvalgt. Derefter træder en ekspertjury sammen for at træffe det endelige valg. Af de fire forfattere i finalerunden, skal der være to mænd og to kvinder (men der er hverken taget højde for etnicitet eller transseksualitet). Den 14. oktober offentliggøres vinderen og den 10. december bliver prisen overrakt ”under højtidelige former” – altså på den dag, hvor Nobelprisen plejer at blive uddelt med kongegalla og halløj. Læs resten »



Weekendavisen den 10. august 2018.

Langeland. Endnu en mistrøstig opvækst i provinsen er blevet omsat til erindringsroman.

Heidi Kølle Andersen: Døden kommer med ål. En hjemstavnsfortælling. 139 sider, 249 kr. Byens Forlag.

Elendighedserindringerne i tidens litteratur vil ingen ende tage, og her kommer endnu en selvoplevet roman om en opvækst med forældredruk og børneangst i provinsen.

Det begynder så fint i debutanten Heidi Kølle Andersens Døden kommer med ål (titlen refererer til en lille skildring af åls adfærd i strandvaskere). Vi er i Bagenkop på Sydlangeland, sådan cirka der, som Merete Pryds Helles principielt beslægtede Folkets skønhed også groede ud fra. Fortælleren vokser op som enebarn hos en hjemmegående mor og en fiskerfar. Moren bruger mest tid på rengøring og kaffeslabberas med nabokonen. Faren er en underholdende og ansvarsløs spradebasse, der sejler sin kutter (Inge af Bagenkop, opkaldt efter moren) på lange hummertogter til Kattegat, inden slipsedrengene på Christiansborg og kvotetosserne nede i EU presser ham til at fiske torsk i Østersøen. Læs resten »



Weekendavisen den 3. august 2018.

Sporjagt. Den verdensberømte islamekspert Bernard Lewis døde kort før sin 102 års dag i maj. Hvad ingen ved er, at han engang skrev en bog om Danmark under pseudonym.

Da den britisk-amerikanske Mellemøstekspert, islamforsker og orientalist Bernard Lewis døde den 19. maj – blot fjorten dage før han ville være fyldt 102 år – bragte aviser over hele verdens store nekrologer, der ikke mindst understregede hans politiske indflydelse som islamrådgiver for præsident George W. Bush efter terrorattentatet på World Trade Center den 11. september 2001.

Men nekrologerne rummede også en lille faktuel oplysning, som måske kun havde interesse, hvis man læste den med danske briller: Bernard Lewis var nemlig fra 1947 til 1974 gift med Ruth Helene Oppenhejm, en jødisk kvinde fra København. Og han lærte sig at tale dansk. Læs resten »



Weekendavisen den 3. august 2018.

Essay. Hovedet bad om nedsat tempo. Men selvom man hverken læser eller skriver helt så meget, dukker litteraturen og digterne hele tiden op.

I sidste uge gik jeg forbi et brødudsalg i en dansk by. Bag disken kunne man se ud i bageriet. Der stod en mand og æltede dej. Jeg genkendte han straks. Han er digter.

Jeg siger ikke hvilken by, jeg siger ikke hvilken digter. Jeg har på fornemmelsen, at han helst vil være i fred med sit brød. Da han debuterede, blev han fremhævet som noget særligt, men der var noget selvudslettende og genert over ham, noget langsomt og tøvende. I et interview sagde han, at han først skriver, når lokummet brænder. Der er nu gået over ti år, og han har ikke udgivet noget siden. Læs resten »



Ældre indlæg »