Af Klaus Rothstein

Weekendavisen den 4. december 2020

Roman. Sidsel Falsig Pedersens nye roman viser, at under fællesskabets fernis hersker kun ensomhed.

Sidsel Falsig Pedersen: Svaret kommer med posten. 106 sider, 200 kr. Forlaget Epilog.

Sidsel Falsig Pedersen (f. 1970) har i efterhånden mange år været en af dansk litteraturs best kept secrets, ganske vist belønnet med Beatriceprisen af Det Danske Akademi i 2016, men i øvrigt ganske overset af etablissementet.

Med sin nye kortroman – 106 små sider – rekonfirmerer Sidsel Falsig Pedersen nu sin position som en særegen og underspillet fortæller, der bringer mindelser om så store antydningskunstnere som Helle Helle og Pia Juul (ak ja, så alt for tidligt afdøde).

Svaret kommer med posten handler om en navnløs kvinde på en navnløs arbejdsplads i en navnløs by i et navnløst land. Her hersker en udpræget social kontrol, som ikke tjener noget tydeligt politisk formål, men alligevel har en formynderisk kim i sig. Et fejltrin kan betyde, at ens skrivebord er blevet fjernet, men hvorhen? Hvilken etage skal man nu arbejde på? Man ser kolleger, der vandrer rundt på gangene og leder og leder. Continue reading “Svaret blæser i vinden”

Weekendavisen den 27. november 2020

Krise. Carsten Jensen siger med Mary Shelley, at vi må acceptere vores egen død, men ikke den fælles.

Carsten Jensen: Øvelser i afsked. En coronakrønike. 352 sider, 250 kr. Politikens Forlag.

Først sænker han sin læser grundigt ned i pessimismens mørkedyb, hvor vi med åndenød læser om den antropocæne epokes fatale klimaødelæggelser af vores klode – men derefter tænder Carsten Jensen et lillebitte, håbefuldt og forsigtigt flakkende lys for en mulig fremtid hen mod afslutningen på dette vanvittige coronaår:

”Betragt den nuværende tilstand som en åndelig beredskabsøvelse. Frivilligheden blomstrer sammen med hjælpsomhed, uegennytte og omsorg. Sammen finder vi en fælles mening, der ikke handler om selvtilstrækkelighed. Det er det velgørende værdiskred midt i pandemien, den store stille opfordring til fællesskab.” Continue reading “Nu har han set verden slutte”

Den 27. november 2020

Roman. Nanna Wendt Sølvsteen debuterer med lille roman om en stor families fortællinger, fortielser og fortrængninger.

Nanna Wendt Sølvsteen: Et andet billede. Roman. 318 sider, 249,95 kr. Gyldendal.

I Hvorring, en (fiktiv) flække ved Vesterhavet, voksede seks søskende op i familien Brask. Moren var skolesekretær, faren embedsmand i kommunen, begge med kærlighed til kunsten – sønnerne er opkaldt efter kendte kunstnere og døtrene efter kunstnernes muser og modeller –og en tårnhøj bevidsthed om, at det var noget ganske særligt, at være en Brask. Man skulle nærmest tro, at der var tale om Kennedy-klanen på nordjysk.

Nu er alle børnene voksne og i vej med egne ægtefæller og afkom, men hvert andet år samles hele flokken til jul i det gamle hus. Sidste gang gik faren amok og hældte bitter galde ud over alle sine børn. Så fik han en styrtblødning og faldt død om på køkkengulvet. Continue reading “Løgnen og lykken”

Weekendavisen den 6. november 2020

Roman. Den der leder skal finde. Men ikke det, hun leder efter. Vigdis Hjorth har skrevet ny, fremragende roman om de fysiske og mentale ar, der splitter familier.

Vigdis Hjorth: Er mor død. Oversat af Karen Fastrup. Roman. 336 sider, 299,95 kr. Turbine.

Moderen er på mode. Nivaagaards Malerisamling viser for tiden Historier om mødre, og når den lukker den 24. januar, går der blot tre dage, så åbner Louisiana (5,6 km. længere oppe ad kysten) udstillingen om samme tema, Mor!

Samtidig spiller moderskabet en dominerende rolle i dansk samtidslitteratur, hvor forfattere – og døtre – som Maja Lucas, Kamila Hega Holst, Vita Andersen, Merete Pryds Helle, Kirsten Thorup, Liv Nimand Duvå, Dy Plambeck, Cecilie Lind og Olga Ravn de seneste år har skrevet virkelig god litteratur, om at frigøre sig fra sin egen mor, og om at begribe, at man selv er blevet en. Continue reading “Livsløgnen”

Information den 28. oktober 2020

Dagbog. Åsa Linderborg udfletter metoo og medierne. Og sig selv. Det er helt saliggørende, at læne sig op ad et vaklende orakel.

Åsa Linderborg: Året med 13 måneder. En dagbog. På dansk ved Lisbet Kjær Johansen. 416 sider, 299,95 kr. Gutkind.

Den svenske historiker, journalist, kommentator og forfatter Åsa Linderborgs Året med 13 måneder er et imponerende skånselsløst og usminket selvopgør fra den svenske #metoo-debats voldsomme år 2017-18.

Det, der gør bogen så brutal i sin ærlighed, er, at Åsa Linderborg fortæller meget mere, end hun behøver. Og her tænker jeg ikke så meget på de pinagtige scener, hvor kæresten forlader hende og hun dulmer sin egen hjertesmerte med selvbebrejdelser og vin.

Jeg tænker heller ikke så meget på det professionelle kontroltab, når hun skriver ophidsede aviskommentarer uden at kunne huske sine egne argumenter bagefter. Og jeg tænker heller ikke på hendes flagellantiske erkendelse af, at hun og Aftonbladets artikler om teaterdirektør Benny Frederikssons seksuelle krænkelser, var medvirkende til, at han begik selvmord (artikler, som det svenske pressenævn har kritiseret for at overskride grænserne for god publicistisk etik). Continue reading “En fribytter i ord og tanke”