Weekendavisen den 12. juli 2019.

Kommentar. Litteraturens sande skønhed ligger i det faktum, at pennen er svagere end sværdet.

”Stop, stop, stop!”, råbte Mickey Mouse til sin nevø Mik, der løb gennem stuerne og slog sin bror Mak i hovedet med en stok. ”Husk at pennen er stærkere end sværdet,” formanende han. Mik lyttede opmærksomt og takkede for det gode onkelråd – hvorefter han oversprøjtede sin bror med fyldepen og blækhus.

Jeg tænker af og til på denne fine stribe, skrevet og tegnet i 1948, hvor verden endnu slikkede sårene efter 2. Verdenskrig. Dybest set viser joken, hvor svært det kan være at overbevise kamphaner om, at afvæbning og pacifisme er vejen frem. Sværdet repræsenterer nyttesløs, ubegavet vold. Pennen er konfliktløsning, intellektuel argumentation og civiliseret humanisme.

I sidste uge måtte jeg lige genlæse striben, fordi den var det perfekte apropos til den litterære debat om den amerikanske nationaldag, 4th of July og migrationskonflikten ved den sydlige grænse. Nationaldagen udmærkede sig i år ved at præsident Trump havde bestilt en militærparade i Washington, selvom bystyret havde sagt ”Thanks, but no tanks”. Det gav visse mindelser om Komplottet mod Amerika, Philip Roths gysende geniale kontrafaktiske dystopiroman, hvor en republikansk præsident med stærke antidemokratiske instinkter opruster i krigsopvigling mod jøderne. Læs resten »



Weekendavisen den 28. juni 2019.

Samechok. Samisk Forfatterforening er splittet af sprogstrid efter kontroversiel beslutning om at afvise samiske forfattere, der ikke skriver på samisk.

Sámi girječálli lea suhttan go dušše girječállit geat čállet sámegillii besset miellahttun Sámi Girječálliid Searvái.

Kniber det med at læse samisk? Ok, så slår vi over i norsk bokmål: ”Flere er sjokkerte over at Samisk Forfatterforening har valgt å ekskludere samiske forfattere som kun skriver på norsk.”

Nyheden er oprindelig fra april i fjor, men sprogstriden er atter blusset op efter at Samisk Forfatterforening i forrige uge stadfæstede den omdiskuterede beslutning på årsmødet 2019. Mødet – der blev afholdt i Kautokeino (eller på samisk: Guovdageainnu suohkan) helt oppe i den nordnorske kalot mellem Tromsø mod vest og Murmansk mod øst, lige syd for Alta og lige nord for Finland – var ikke bare et hvilket som helst årsmøde. Det var også 40 års-jubilæet for oprettelsen af Samisk Forfatterforening. Læs resten »



Weekendavisen den 21. juni 2019.

Faktafejl. Den amerikanske forfatter Naomi Wolfs nye bog er blevet trukket tilbage før udgivelsen i USA efter afslørende radiointerview.

Det begyndte ellers så fint, da den amerikanske feminist og forfatter Naomi Wolf den 23. maj var gæst i ‘Free Thinking’, BBC’s kloge og kultiverede radioprogram. Men efter ti minutter tog samtalen en overraskende drejning.

Programværten Matthew Sweet indledte med en række høflige og nysgerrige spørgsmål om Naomi Wolfs nye bog, Outrages: Sex, Censorship and the Criminalization of Love. Det er en undersøgelse af den britiske lovgivning, der i sidste halvdel af det 19. århundrede fik en række nye muligheder til bekæmpelse af homoseksualitet. Læs resten »



Weekendavisen den 14. juni 2019.

To-i-én-roman. Mario Vargas Llosa portrætterer vellykket feministpioneren Flora Tristán og hendes barnebarn, Paul Gauguin.

Mario Vargas Llosa: Vejen til paradis. På dansk ved Rigmor Kappel Schmidt. 352 sider, 299,95 kr. Klim.

Den biografiske roman er en litterær genre, som rummer visse risici, når festens genstand allerede er (sand)synliggjort for vores øjne. Derfor kræver den peruanske forfatter Mario Vargas Llosas kunstnerbiografiske roman om Paul Gauguin, Vejen til paradis, en omhyggelig balancelæsning.

Det vi i forvejen ved om manden og maleren, skal ikke stå i vejen for det, vi læser. Men det vi læser, viser sig så til gengæld ikke at være i modstrid med det knæsatte billede af Gauguin. Deri ligger min eneste væsentlige anke imod romanen. Men heldigvis kompenserer Mario Vargas Llosa sin læser rigeligt med parallelsporet om Gauguins karismatiske kvindesagsforkæmper af en mormor, Flora Tristán (1803-44). Læs resten »



Weekendavisen den 14. juni 2019.

Den Store Dansker. Henning Albert Boilesen var torturbøddel for den brasilianske militærjunta. Ny roman trækker ham ud af glemslen.

Sune de Souza Schmidt-Madsen: Kannibalens lov. 272 sider, 249,95 kr. Lindhardt & Ringhof.

Han ved det ganske udmærket, Sune de Souza Schmidt-Madsen: Han slipper ikke fra sin romandebut uden at Henrik Stangerup spøger i baggrunden – og det er jo ikke nødvendigvis rart for en førstegangsforfatter.

Kannibalens lov baserer sig på knaldhamrendespændende stof fra virkeligheden: Den danske erhvervsmand Henning Albert Boilesen blev i 1971 likvideret på åben gade i São Paulo. Han udvandrede fra Danmark i 1939 og blev en uhyre magtfuld mand i Brasilien, som direktør for et konglomerat af virksomheder, blandt andet Latinamerikas største gaskompagni, og han havde dybe forbindelser til den brutale militærjunta, som han hjalp til magten. Henning Albert Boilesen leverede altid varen: kup, korruption, tortur, bortskaffelse af lig. Læs resten »



Ældre indlæg »