Weekendavisen den 17. november 2017.

Roman. Ung Mand, hedder hovedpersonen, i Hallgrimur Helgasons nye dannelses- og kunstnerroman. Han brækker sort galde op, som kan selvanantænde.

Hallgrimur Helgason: Søsyg i München. Oversat af Kim Lembek. 326 sider, 299 kr. Lindhardt og Ringhof.

Det er understrømmen af alvorligheder, man skal bemærke i islandske Hallgrimur Helgasons formelt set fjollede coming of age-roman, Søsyg i München. Godt nok omtales vores hovedperson – som må antages at være forfatterens alter ego, plus minus, nok mest minus – konsekvent som Ung Mand, og godt nok læser han allerede på første side i James Joyces A Portrait of the Artist as a Young Man. Men det er som forstadiet til ung mand, vi møder ham. Han træder ikke i den selvbevidst James Joyce’s spor. Snarere sjosker han efter den mere tvivlrådig Dylan Thomas, som parafraserede Joyce, men kaldte sine ungdomserindringer for Portræt af kunstneren som hvalp. Og det er netop dét, han er, den genert bumsebefængte, uskyldige 21-årige, der i 80’ernes begyndelse rejser fra det omverdensbeskyttede Reykjavik til München for at blive kunstner: en hvalp. Han indlogerer sig hos en tysk enke, der arbejder for Siemens, og han indser, at hun er selve Europa. Men selv er han ”en stum kulturkylling, en skovbo fra et skovløst land, Kasper Hauser fra Ishavet.” Læs resten »



Weekendavisen den 3. november 2017.

Flammetale. Da Kirsten Thorup takkede for Nordisk Råds Litteraturpris 2017 talte hun om, hvor litteraturen befinder sig – i teltlejrene, i smerten, i sorgen…

HELSINKI – Værstlandet Finland havde allerede gjort rent bord med filmprisen, musikprisen, miljøprisen og en halvpart i børnebogsprisen (svenske Ulf Stark, desværre nyligt afdød, og finske Linda Bondestam), og forud for uddelingen af den store litteraturpris, vendte mange blikket mod Laura Lindstedt, ofte nævnt som favorit med romanen Oneiron, og på hjemmebane her i sin egen by, Helsinki. Men Finland fik ikke fuldt hus ved prisuddelingerne denne onsdag aften i Alvar Aaltos smukke marmorhvide koncert- og kongresbygning skråt overfor den enorme parlamentsbygning, der knejser stejlt på Mannerheimintie (eller Mannerheimvägen på svensk) og får mennesker til at føle sig som myrer. Herinde har politikere og embedesmænd fra Nordisk Råd har holdt session i disse dage. Læs resten »



Iscene.dk den 30. oktober 2017.

Bevægelse i modvind



Weekendavisen den 27. oktober 2017.

Roman. Europa har brug for livgivende næring. Kaspar Colling Nielsen spænder vores fremtid ud mellem velfærdsparadiset på Lolland og flygtningebyen i Mozambique.

Kaspar Colling Nielsen: Det europæiske forår.352 sider, 299,95 kr. Roman. Gyldendal.

Der er en påfaldende ekspansion af det geografiske udgangspunkt i titlerne på Kaspar Colling Nielsens nu tre bøger. Det begyndte med fortællingerne Mount København (2010), så kom Den danske borgerkrig 2018-2024 (2013), og nu endnu en roman, Det europæiske forår. Titlerne bevæger sig altså – bevidst eller ubevidst – fra hovedstaden til hele landet og videre ud i Europa.

Men som det såkaldte ‘Arabiske forår’ blot blev forstadiet til krig og endnu hårdere totalitarisme, er også Det europæiske forår en forfaldshistorie. Her bliver det gamle aftenland afskrevet som en døende olding, der har forkastet sine egne værdier. Til gengæld kommer den mest ydmyge del af Udkantsdanmark til ny ære og værdighed. Det er på Lolland, fremtiden formuleres. Læs resten »



Robinsonade. Nietzsche-inspireret tysk tandlæge hiver tænderne ud på sig selv, fordi han vil være eneboer på Galapagos, spise moden frugt og blive 140 år. Ny norsk roman baseret på virkelige begivenheder i 1930’erne.

Ida Hegazi Høyer: Fortællingen om øde. Oversat af Allan Lillelund Andersen. 268 sider, 240 kr. Forlaget Silkefyret.

I 1929 fik den tyske tandlæge Friederich Ritter nok af tilværelsens trivialiteter i Berlin, og sammen med sin patient og elskerinde, Dore, vendte han civilisationen ryggen. De overlod deres respektive ægtefæller til hinanden og emigrerede derefter til en af øerne i Galapagos ud for Ecuador, hvor de ville gå nøgne rundt under solen og leve af naturens herligheder. Så sikre var de på at de aldrig mere skulle spise kød, at dr. Ritter bortopererede deres tænder. I stedet investerede de i et stålgebis. Til deling.

Den norske forfatter Ida Hegazi Høyer elaborerer over denne autentiske historie, som hun skærer til efter forgodtbefindende i romanen Fortællingen om øde. For eksempel ignorerer hun Dore helt ud af begivenhederne. Dr. Ritter hedder heller ikke længere Friederich, men Carlo. Men ellers er anslaget i overensstemmelse med kilderne. Læs resten »



Ældre indlæg »