Robinsonade. Nietzsche-inspireret tysk tandlæge hiver tænderne ud på sig selv, fordi han vil være eneboer på Galapagos, spise moden frugt og blive 140 år. Ny norsk roman baseret på virkelige begivenheder i 1930’erne.

Ida Hegazi Høyer: Fortællingen om øde. Oversat af Allan Lillelund Andersen. 268 sider, 240 kr. Forlaget Silkefyret.

I 1929 fik den tyske tandlæge Friederich Ritter nok af tilværelsens trivialiteter i Berlin, og sammen med sin patient og elskerinde, Dore, vendte han civilisationen ryggen. De overlod deres respektive ægtefæller til hinanden og emigrerede derefter til en af øerne i Galapagos ud for Ecuador, hvor de ville gå nøgne rundt under solen og leve af naturens herligheder. Så sikre var de på at de aldrig mere skulle spise kød, at dr. Ritter bortopererede deres tænder. I stedet investerede de i et stålgebis. Til deling.

Den norske forfatter Ida Hegazi Høyer elaborerer over denne autentiske historie, som hun skærer til efter forgodtbefindende i romanen Fortællingen om øde. For eksempel ignorerer hun Dore helt ud af begivenhederne. Dr. Ritter hedder heller ikke længere Friederich, men Carlo. Men ellers er anslaget i overensstemmelse med kilderne. Læs resten »

Weekendavisen den 13. oktober 2017.

Kommentar. Nazisterne har sat bogmessen i Göteborg under historisk stærkt pres.

De slikker sårene i Göteborg efter forrige uges miserable Bokmässan, hvor alle opbyggelige tanker om bogmesseinstitutionen som det frie ords mødested fik en ordentlig blodtud. Spørgsmålet er, om den demokratiske drøm overhovedet kan genetableres. Alt ser ud til, at fronterne er trukket så skarpt op, at der er tale om high noon i ytringsfrihedsbranchen.

Det begyndte i fjor, da det nationalistiske tidsskrift Nya Tider bookede en stand på messen. Først fik de afslag, helt sikkert af meningspolitiske årsager, så opstod der debattumult, og så fik de alligevel lov til at være med som tålte gæster, ikke velkomne. Messeledelsen havde lagt sig fast på, at bogmessen er en demokratisk arena med lige adgang for alle. Læs resten »

Weekendavisen den 13. oktober 2017.

Dobbeltdagbog. Grotesk grimhed og nysgerrig livsglæde klæder hinanden i Jørgen Haugen Sørensens tegninger og Peter Poulsens digte.

Jørgen Haugen Sørensen og Peter Poulsen: Vi må videre. Dobbelt dagbog. Tegninger og digte. 200 sider, 299,95 kr. Lindhardt & Ringhof.

Intet er skønt, intet er kønt, og intet er helligt i Jørgen Haugen Sørensen dagbogstegninger. Her er muselmænd, sodomitter, kannibaler og flommede, forvrængte kroppe i danse macabre med skelletmennesker med knokkelkranier. Og så er her et stort, kropsklumpet væsen, der holder sig selv for næsen og vrænger ansigt, mens det går i knæ og skider på en flok udtværede menneskeskikkelser. Over tegningen har kunstneren skrevet: ”Gud”. Læs resten »

Weekendavisen den 29. september 2017.

Kommentar. Når nazisterne marcherer i Göteborg i morgen, er det en studie i demokratiets paradokser og praksis.

I 1977 proklamerede det nynazistiske parti i USA en march gennem Skokie, Illinois, hvor der boede mange jødiske østeuropæiske flygtninge fra Holocaust. Til manges forbløffelse forsvarede borgerretsorganisationen American Civil Liberties Union nazisternes forsamlings- og demonstrationsfrihed, ikke fordi organisationen på nogen måde sympatiserede med nazisterne, tværtimod. Men ACLU stod fast på, at de grundlæggende rettigheder er for alle, uanset holdning og ideologi, dels fordi organisationen mente, at nazisterne bedst kunne bekæmpes i det åbne. Som lederen af ACLU, Aryeh Neier, selv jødisk flygtning, senere skrev om, hvorfor han valgte at forsvare sin fjende: ”Friheden indebærer visse risici, men undertrykkelse af friheden er den sikre opskrift på en katastrofe.” Læs resten »

Anmeldelse i scenekunstmagasinet Teater1 #179, september 2017.

Inger Merete Hobbelstad: Å leve med Shakespeare. Essays. 575 sider, 399 kroner. Tiden 2016.

Man behøver ikke at være professor i Shakespeare for at vide, at Romeo og Julie er en tragedie om umulig kærlighed, at Macbeth er et drama om magt og mord, at En skærsommernatsdrøm er en sfærisk fortælling om forelskelser og forviklinger, eller at Hamlet er den ultimative spøgelses- og hævnhistorie fra en rådden stat. Det er common knowledge blandt belæste.

Til gengæld skal man være lidt mere end almindelig velbevandret i det samlede korpus af Shakespeares dramatik for at kende Coriolanus (1607-08), et sjældent spillet skuespil, der står udenfor den normale kanon. Men Inger Merete Hobbelstad, kritiker og kommentator ved den norske avis Dagbladet, kan meget mere end sit fadervor, når det handler om den gamle dramatiker fra Stratford-upon-Avon, og alene hendes perspektiverende læsning af dette oversete, men højaktuelle, skuespil er en bærende kvalitet ved den store essaybog Å leve med Shakespeare. Læs resten »