Weekendavisen den 27. december 2019.

Den litterære debat 2019. Litteraturen er den perfekte slagmark, når nationerne diskuterer sig selv.

https://www.weekendavisen.dk/2019-52/boeger/statsracisme-fascisme-skraekvaelde

”Kys mig røven!” brølede Dag Solstad til nogle lige lovligt nidkære kritikere, der mente at han stavede og satte kommaer som en brækket arm, og dermed vil den norske romans nestor nok blive husket for litteraturdebattens bedste oneliner i 2019. I hvert fald i Norge.

Det litteraturår, der nu lukker og slukker (og sukker) havde – helt efter planen – et herligt udbud af skænderier og skærmydsler. Ævl og kævl ilter jo i sig selv luften i det litterære miljø, men det meste af døgnets strid bliver på længere sigt nok kun husket af de implicerede. Fnidder og fjendskaber går i Glemmebogen. Den er tyk. Læs resten »

Weekendavisen den 20. december 2019.

Kommentar. De velhavende og velgørende fonde bør købe det historiske palæ, som Københavns Bymuseum har forladt, og etablere…

https://www.weekendavisen.dk/2019-51/boeger/koebenhavns-litteraturhus-vesterbrogade-59

Norske forfattere og forlagsfolk har ofte en fuldkommen ubegrundet lillebrorfølelse overfor os her i Danmark. Jeg tror at det skyldes noget så simpelt som vores geografiske placering på det europæiske kontinent. Ganske vist er vi kun en undselig polyp, men vi er fastlandforbundne, og København har altid været porten mod syd.

Hver gang jeg møder norske kulturfolk, der ser op til København – Køben, som de ofte siger – takker jeg høfligt og beder dem om at gøre op med deres ubegrundede underlegenhed. Norge har, siger jeg, for det første en helt fantastisk samtidslitteratur, som andre lande halser efter. Dernæst har Norge mange flere litteraturfestivaler, en meget bedre indkøbsordning af litteratur til bibliotekerne og en tidsskriftstøtteordning, som gør at man kan købe magasiner om kunst, kultur, filosofi og litteratur i enhver kiosk og boghandel (det kan man mildest talt ikke i Danmark, for i Danmark udkommer tidsskrifter kun som trodshandlinger i kulturlivets marginalzoner). Læs resten »

Weekendavisen den 13. december 2019.

https://www.weekendavisen.dk/2019-50/samfund/i-en-fremmed-by

Essay. Den mærkelige historie om digteren Viggo F. Møller, der i 1943 blev interneret af nazisterne, fordi han havde set en cirkusartist, som så trist og ensom ud.

Klokken er kvart i seks om morgenen den 29. august 1943. Det buldrer på døren i stuelejligheden Under Elmene 14B på Amager. Lejlighedens ejer, en trivelig herre med hvidt hår, mørkt overskæg og et godt sovehjerte, tumler ud af sengen. Han har haft selskab aftenen før og er først kommet i seng ved ettiden. Ude fra gaden råber en stemme at han skal lukke op øjeblikkelig, ellers bliver døren sprængt. Den søvndrukne mand adlyder. Udenfor står tre mand, to civile og en stor, fed underofficer, helt rød i hovedet. Han sigter en revolver mod manden. Gestapo er kommet. Læs resten »

Weekendavisen den 13. december 2019.

https://www.weekendavisen.dk/2019-50/boeger/det-som-unn-ikke-siger

Roman. Tarjei Vesaas foruroligende kammerspil om en bjergtaget pige og hendes veninde er både klar og sløret besættelseslæsning.

Tarjei Vesaas: Is-slottet. Oversat af Jannie Jensen og Arild Batzer. 216 sider. 300 kr. Batzer & Co.

Tarjei Vesaas’ mesterlige Is-slottet (1964), er på én gang en gotisk vinterfortælling fra en sært besjælet norsk natur og et erotisk kammerspil for to purunge piger. Noget af det mærkeligste, uroligste og fineste, jeg længe har læst.

Unn er 11-12 år da hun flytter ind hos sin moster i den lille bygd. Hendes mor er netop død, faren har hun aldrig kendt. I skolen holder hun sig i udkanten af pigeflokken med Siss i centrum: ”De så på hinanden som fremmede. Sådan måtte det være. Hun var forældreløs, det satte hende i et særligt lys, et skær de ikke uden videre kunne forklare.” Læs resten »

Weekendavisen den 5. december 2019.

Nobel. På torsdag den 10. december bliver Nobelpriserne atter uddelt. En ny stor biografi tegner for første gang et fuldt billede af den gådefulde industrimagnat, der så gerne ville være forfatter, men ikke havde talentet. Det viser alle de efterladte udkast til episke digte, idépolitiske romaner og budskabsrige skuespil. Til gengæld skabte Alfred Nobel verdens vigtigste litteraturpris i sit eget navn.

https://www.weekendavisen.dk/2019-49/boeger/hvor-findes-der-mon-sympati-for-mig

Sankt Petersborg, 1859. En ung mand står på en bro over Neva og stirrer ned i det mørke flodvand. Byens nattestilhed er balsam i hans hærgede sjæl.

”Kastellet ligger der, strengt og truende, og månens sølvlys giver granitmurene en spøgelsesnuance som får selv det stærkeste bryst til at bæve. Vagtpostens taktfaste fodtrin, det døende ekko af en fjern stemme og raslende lyd af en fejende vind. Foran mig rejser sig kajerne, zarernes Vinterpalads, en anstalt for forbrydere og de prostituerede, som man kalder kurtisaner og brudepiger…”

Den unge melankolske mand er i tvivl om sit næste træk i livet. Hvad skal han stille op med karrieren i farens ingeniørfirma? Efter gode tider, truer nu konkursen. Har han noget at se frem til i kærlighedslivet? Hans bror har lige lokket den pige til sig, som han selv ville tilbyde ægteskab. Og vil det nogensinde lykkes ham at skrive gode digte? Læs resten »