Af Klaus Rothstein

Weekendavisen den 2. juli 2020

Oslos Odysseus. At læse Ole Robert Sundes tanker om hans dødsmærkede kone er som at flyde på en bevægelig bølge af bevidsthed.

Ole Robert Sunde: Penelope er syg. Oversat af Jannie Jensen og Arild Batzer. 224 sider, 300 kr. Batzer & Co. Roskilde Bogcafé.

For tre år siden påstod den norske forfatter Finn Iunker i et underligt essay, at kollegaen Ole Robert Sunde ikke er i stand til at udtrykke sig skriftligt. Det var, synes jeg nok, udtryk for et helt utroligt litterært snæversyn.

Jeg kom i tanker om frontalangrebet, mens jeg læste Ole Robert Sundes dybt rørende og ganske enestående Penelope er syg, der er skrevet i hans helt særlige og meget karakteristiske stilart, hvor digressive associationsrækker hele tiden afløser hinanden – som når mennesker tænker. Continue reading “Hun klager aldrig, jeg klager hele tiden”

Weekendavisen den 2. juli 2020

Da det i dag hårdt lidende Det Danske Akademi så dagens lys for første gang i 1960, udgjorde følgende tolv litterater den oprindelige flok: Knud Sønderby, Paul V. Rubow, Jacob Paludan, Tom Kristensen, Agnes Henningsen, Christian Elling, Hans Brix, H. C. Branner, Thorkild Bjørnvig, Karen Blixen, Karl Bjarnhof og Kjeld Abell. Initiativet til oprettelsen af Det Danske Akademi kom – på opfordring fra Det Svenske Akademi – fra forfatteren og statsradiofonimanden Karl Bjarnhof, og det stiftende møde blev holdt hjemme hos den kræsne kunsthistoriker Christian Elling. Kun seks år efter var halvdelen af medlemmerne døde, men nyt blod var også kommet til. Dagens foto er fra 1963, året efter Karen Blixens død. Hun ønskede, at Rungstedlund skulle danne rammer for akademiets arbejde, og det gør det fine forfatterhjem endnu den dag i dag. Vi ser, hvordan sekretæren, Karl Bjarnhof (1898-1980), byder velkommen til et nyt medlem, forfatterarkitekten m.m.m. Poul Henningsen, aka PH (1894-1967), i Ewalds Stue, hvor Baronessens memorabilia fra Afrika pryder væggene. Det er i tiden lige efter PH’s udgivelse af Erotikkens historie I-III og kort før, han træder til som redaktør på forbrugerbladet Tænk. Det Danske Akademis nyligt aftrådte sekretær Søren Ulrik Thomsen sagde for et par år siden, at PH ikke kunne åbne sin hoveddør for bare blomsterbuketter, dengang han blev indvalgt som nyt medlem. Til efteråret er der 60-årsjubilæum i det splidagtige og decimerede hurlumhejhus, som har plads til flere nye medlemmer. Hvem mon man skal sende blomster til? Kro

NB: Det var gode tider for rygerne. Karl Bjarnhof har gang i cigaren. PH er ved at rulle en smøg. Og på den franske modetegner René Bouchés portrætmaleri sidder Baronessen med en slank cigaret.

Weekendavisen den 26. juni 2020

Hvid afmagt. To amerikanske litterære organisationer er kommet i alvorlige problemer på grund af kontroverser om støtte til Black Lives Matter-bevægelsen.

I begyndelsen af juni udsendte The Poetry Foundation og Poetry Magazine en venlig ment tekst, hvor de ønskede ”at udtrykke solidaritet med det sorte samfund og afvise uretfærdighed og systemisk racisme”.

Men de gode viljer gav bagslag. Over 2.000 digtere, kritikere m.m. har underskrevet et protestbrev, der kritiserer teksten for at være overfladisk og ukonkret. I en tid, hvor der sker statssanktionerede politidrab på sorte, er sådan et statement værre end ingenting, skriver afsenderne. De kræver en ny ledelse, der arbejder for retfærdighed for farvede, handicappede, transpersoner, queerpersoner og immigranter. Fonden og tidsskriftet skal desuden indfri organisationens moralske gæld til sorte forfattere og anerkende sin uretfærdige behandling af latinamerikanske digtere, transdigtere, queerdigtere og handicappede digtere, hedder det i det åbne brev. Endelig kræver underskriverne en omfordeling af ressourcer, så mere bruges på minoriteter og antiracisme, samt en omorganisering af fondens personale, så medarbejderne – der primært er hvide – kommer i bedre overensstemmelse med demografien i Chicago, hvor The Poetry Foundation hører hjemme. Continue reading “Minoriteternes oprør”

Weekendavisen den 26. juni 2020.

For 228 år siden, den 31. juli 1792, nedlagde Kronprins Frederik grundstenen til Frihedsstøtten udenfor Københavns Vesterport. Nationen skulle ære sig selv for stavnsbåndets ophævelse. Samme år udstedte kongen en forordning, der forbød slavehandel i de danske kolonier (ganske vist først fra 1803), og 1792 er dermed et danmarkshistorisk frihedsår.

I disse dage, hvor fortidens helte ofte er nutidens slyngler, og historiske monumenter tages op til revision, bør vi kaste et blik på Frihedsstøttens to tekster, der er skrevet med politisk omtanke og litterær omhu. På østsiden:

Kongen kiendte
at Borgerfriehed bestemt ved retfærdig Lov
giver Kierlighed til Fædreland
mod til dets Værn/ lyst til Kundskab
Attraae til Flid
Haab om Held.

Og på vestsiden:

Kongen bød Stavnsbaandet skal ophøre
Landboe Lovene gives Orden og Kraft
at den frie Bonde kan vorde
kiek og oplyst
flittig og god
hæderlig Borger
lykkelig.

Disse tekster lyser op på en hvilken som helst regnvejrsdag på Vesterbrogade.

Manden bag ordene, Thomas Thaarup (1749-1821), var i sin samtid en stor kanon og patriotisk lejlighedsdigter. I dag er han gledet i komplet glemsel, men han bør huskes, og ikke kun for teksterne på Frihedsstøtten. I 1813 oversatte og udgav han nemlig den tyske forfatter Frederich Buchholz’ antisemitisk kampskrift Moses og Jesus eller om Jødernes og de kristnes intellektuelle og moralske Forhold, der både førte til en stor litterær strid og til en bølge af vold og hærværk mod danske jøder, kendt som Jødefejden. Så altså: De opbyggelige ord på Frihedsstøtten er med historiens lunefuldhed skrevet af en stor antisemit. Værd at vide, værd at huske.

NB: I 1960 skød byens første højhus op ved siden af Frihedsstøtten, Arne Jacobsens 70 meter høje Hotel Royal, hvor fotografen fandt en smuk vinkel.

Weekendavisen den 19. juni 2020

Kommentar. Meget passende har den nye leder af det splittede Det Danske Akademi skrevet en bog om, hvordan man lærer at leve med dem, man hader.

En tidlig sommerdag for et par år siden skulle jeg interviewe professor, dr. phil. Lasse Horne Kjældgaard på Københavns Hovedbibliotek. Solen stod blødt ned over byen, og inden arrangementet, sad vi og sludrede lidt på den lave stensætning foran synagogen, der ligger lige overfor biblioteket i Krystalgade.

På scenen skulle vi tale om Lasse Horne Kjældgaards bog Meningen med velfærdsstaten: Da litteraturen tog ordet – og politikerne lyttede, hvor han påviser at velfærdsstatsdebatten i sin tid også var en kulturdebat, hvor skønlitterære forfattere deltog. Continue reading “Kriger uden våben”