Weekendavisen den 26. august 2016.

Biografi. Hvor instrumentelt styrende bør en biografiforfatter være? Rune Skyum-Nielsen går et skridt for langt i sit fascinationsportræt af Jakob Ejersbo.

Jakob var der

Rune Skyum-Nielsen: Jakob var her. Bogen om Ejersbo. 464 sider, 300 kr. Gyldendal.

I fjor havde Christian Holten Bonkes dokumentarfilm, Ejersbo premiere. Den fulgte Jakob Ejersbos (1968-2008) to nære venner Christian Kirk Muff og Morten Alsinger på en mærkelig mission. Morten havde på Jakobs dødsleje lovet at sprede sin vens aske på Kilimanjaros top, som forfatteren havde haft udsigt til i de formative ungdomsår, da han boede i Tanzania.

Denne private sag blev til en dokumentarfilm, fordi journalist Rune Skyum-Nielsen i sin research til en Jakob Ejersbo-biografi mødte Morten Alsinger, der havde haft blikbeholderen med aske stående siden 2008. Rune Skyum-Nielsen tog initiativ til en Kilimanjaro-ekspedition, sørgede for fondsstøtte, deltog selv i rejsen (august 2013), og var desuden medforfatter på filmen. Og nu udkommer så hans Jakob var her. Bogen om Ejerso, hvor askespredningen er en vigtig del af det litterære narrativ.

Men kan/bør man som forfatter være så indflydelsesrig og instrumentelt styrende for det, man skriver om? Hvis Rune Skyum-Nielsen ikke havde taget initiativet ud af Morten Alsingers handlingslammede hænder, ville den lille dåse med aske jo stadig stå på Mortens hylde. Hvorfor lod biografen den ikke stå? Hvorfor skrev han ikke blot om det uindfriede løfte? Går han ikke et skridt for langt, når han sørger for realiseringen af den rituelle askepåkastelse på bjerget? Jo, det gør han ganske afgjort. Læs resten »



Weekendavisen den 19. august 2016.

Roman. Som Liv Ullmann sagde om sin datter Linn Ullmanns roman: ”Noget er digt, noget er løgn, en masse er sandhed”. Vi kan tilføje: Min sjæl, hvad vil du mere?

Dødsknaldet i Eldoradodalen

Linn Ullmann: De urolige. På dansk ved Karen Fastrup. Roman. 408 sider, 300 kr. Gyldendal.

Generøst modtaget af anmelderne, bestseller hos læserne, omdiskuteret i medierne og en sandsynlig favorit til Nordisk Råds Litteraturpris, jo Linn Ullmanns autofiktive De urolige har ti måneder efter udgivelsen i Norge markeret sig som en roman, der ikke er til at komme udenom.

Og det, man ikke kan komme udenom, må man jo gå direkte igennem. Spørgsmålet er blot, hvilken rute, man skal tage gennem denne spændstige og stærke roman, som på den ene side skildrer nogle karakterer, som vi alle har en forhistorie med, fordi deres forlæg er offentlige personer på højt niveau, nemlig forfatterens forældre, mesterinstruktøren Ingmar Bergmann og skuespilleren Liv Ullmann samt Linn selv, og på den anden side insisterer på at blive læst som fiktion. Måske nok er forankret i en subjektiv husket virkelighed, men ikke afhængig af den. Læs resten »



Weekendavisen den 19. august 2016.

Roman. Intet menneske er en ø og ingen ø er en ø. Tankevækkende debutroman om færøsk identitet og eksil.

Ithaka i Nordatlanten

Siri Ranva Hjelm Jacobsen: Ø. 246 sider, 250 kr. Roman Lindhardt & Ringhof.

En for tiden temmelig omtalt podcast, er Den nordiske Odyssé, en rejse i sporene på den italiensk historiker Felice Vincis fabelagtigt underholdende teori om, at den græske sagnhelt Odysseus’ hjemø i virkeligheden ikke var Ithaka, men Lyø, og at hans færd hjem fra krigen i Troja slet ikke fandt sted dernede i Grækenland, men rent faktisk udspillede sig i de nordiske farvande!

Podcasten (som min nevø i øvrigt har været med til at lave) tager os blandt andet med til Færøerne, hvor den italienske historiker mener at kunne lokalisere mange af Odysseens steder. Den udsendte reporter rejser for eksempel til Storra Dimun på Færøerne, som angiveligt skulle være identisk med Ogygia, nymfen Kalypsos ø, hvor Odysseus blev holdt fanget i syv år. Vidtløftig snak, måske, men særdeles underholdende. Læs resten »



Weekendavisen den 12. august 2016.

Kommentar. Mette Frederiksen inklinerer for Dansk Folkeparti. Peter Skaarup spiller kostbar og hoverer over Poul Nyrup Rasmussens stigmatiserende kritik af Pia Kjærsgaard fra 1999. Ok, vi forsøger igen at kaste lys over sagens essens.

Forleden blev Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup interviewet i fjernsynet om de politiske tilnærmelser, som Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, netop har gjort til hans parti, og sarkasmen var til at skære i, da han mindede om, at der var engang, hvor socialdemokraterne mente, at Dansk Folkeparti aldrig kunne blive stuerent.

Aha, så skal vi altså til at tage en ny tur i manegen. Mette Frederiksens forgængers forgængers forgænger, Poul Nyrup Rasmussen, udtalte de herostratisk berømte ord i folketingets åbningsdebat i oktober 1999: ”Derfor siger jeg til Dansk Folkeparti: Uanset, hvor mange anstrengelser, man gør sig, set med mine øjne: stuerene, det bliver I aldrig.” Læs resten »



Weekendavisen den 12. august 2016.

Teater. Festival for undergrunden i dansk teater viser tekster med fint potentiale. Men skuespilpræstationerne – uha, uha…

Et vildskud er et skud fra den grundstamme, som en forædlet plante er podet på, for eksempel en rose. Men Vildskud er også navnet på en festival for små, uafhængige frie og frivillige grupper i den mere ukonsoliderede del af scenekunstmiljøet. I navnet ligger, tænker jeg, et ungdommeligt frygtens fravær og et mod til at slå en skæver, til ikke at ramme målet. Hatten af.

Mandag aften blev årets Vildskud skudt i gang. Festivalen har været afholdt siden 2003 i prøvelokalefællesskabet TeaterHUSET i København, altså i det gamle kulturhus i Magstræde, hvor en masse flowerpoweraktivister i 1970 i tidens ånd omdannede Styhr & Kjærs gamle værktøjsfabrik til et hjemsted for alskens kollektiv krea. Her er blevet spillet pigtråd, punk og new wave, læst digte og jazzet, og her er blevet junket og røget fede i stride strømme. I dag ligger her stadig en række skumle og skramlede off-off-scener, hvor en række teatergrupper udlever deres drøm om at skabe independent-teater, og nede i gården hænger ungdommen ud med øl, smøger, kaffe og kage. Læs resten »



Ældre indlæg »