Saudisk science fiction

Weekendavisen den 14. august 2020

Fremtidsfrygt. Da den saudiske by Jedda søgte om værtsskab for World Science Fiction Societys verdenskongres 2022, sagde forfatterne fra i en protestnote.

I forrige uge var der røre i Andromedagalaksen, da Saudi Arabien annoncerede et tilbud om, at landets hovedstad Jedda skulle være værtsnation for science fiction-forfatternes årlige verdenskongres i 2022. Da dette års udgave af The World Science Fiction Convention blev gennemført – corona-online naturligvis – i New Zealand, skulle man også placere værtsskabet for jubilæumskongressen i 2020, hvor WorldCon fylder 80 år. To byer var med i opløbet, Chicago og Jedda. Continue reading “Saudisk science fiction”

Når håbet er forsvundet

Weekendavisen den 14. august 2020

Sidste uge begyndte så godt for den 61-årige zimbabweanske forfatter Tsitsi Dangarembga med nyheden om, at hendes roman This Mournable Body er blevet sat på long list til årets prestigefyldte Booker Prize. Men få dage efter blev hun anholdt i hovedstaden Harare, da hun bar skilte, der krævede politiske reformer i Zimbabwe. WE WANT BETTER. REFORM OUR INSTITUTIONS, stod der på de hjemmelavede plakater. Tsitsi Dangarembga krævede desuden frihed for den fængslede journalist Hopewell Chin’ono, der i juni afslørede korruption og svindel med værnemidler mod corona i mange millioner dollars-klassen. Tsitsi Dangarembgas protest skulle have været en del af oppositionens demonstration imod magtmisbrug og himmelhøj inflation på toårsdagen for præsident Emmerson Mnangagwas magtovertagelse, men myndighederne havde på forhånd forbudt demonstranter i gaderne – og de mente, hvad de sagde: Tsitsi Dangarembga blev arresteret af AK-47-bevæbnede betjente i panser og plade, der kørte hende væk i et salatfad. Ifølge hende selv foregik anholdelsen høfligt og udramatisk. Anklagen mod forfatteren omfattede opfordringer til vold og brud på anti-corona-reglerne. Kort efter blev Tsitsi Dangarembga løsladt mod kaution på 5.000 Zimbabwe Dollars, svarende til godt 400 danske kroner, men hun er tilsagt i byretten i Harare den 18. september. Tre dage før bliver det afgjort, om This Mournable Body – der er en fortsættelse af den moderne afrikanske klassiker Nervous Conditions, som vandt African section of the Commonwealth Writers Prize i 1989 (ingen af romanerne er oversat til dansk) – også når Booker Prize short list. Romanen handler om en ung pige, der prøver at klare sig gennem dagens mange ydmygelser uden fremtidsudsigter i nutidens Harare. Ifølge priskomiteen spørger This Mournable Body hvor livet går hen, når håbet er forsvundet.

NB: Tsitsi Dangarembga, der her forlader byretten i Harare, kan både tweete og skrive romaner. Alligevel ligner coronamundbindet en symbolsk mundlås.

Nazilægen og schæferhundene

Weekendavisen den 7. august 2020

William Heinesen, den store færøske forfatter og maler, tænder en smøg for den unge tronfølger, prinsesse Margrethe. Desværre er fotografiet ikke dateret, men lad os antage, at det er fra 1959, da vor senere dronning som nittenårig, besøgte Færøerne for første gang. Tórshavns Kvindeforening forærede tronfølgeren en færøsk nationaldragt, som hun har båret ved alle sine senere besøg på øerne. Hvis denne datering passer, er William Heinesen 59 år på billedet, for han blev født i år 1900. Gad vide, hvad de passiarede om, digteren og dronningen in spe? Årene inden havde det gode forhold mellem Danmark og Færøerne været i dyb krise. Lægen Olaf Halvorsen havde været nazist under krigen, var blevet ekskluderet af Lægeforeningen og kunne ikke opnå ansættelse i Danmark. Men på hospitalet i Klaksvík ville man gerne have ham. Det forhindrede de danske-færøske myndigheder dog, hvilken den færøske selvstændighedsbevægelse opfattede som utidig indblanding i lokale forhold. Diplomati kunne ikke løse striden, og Danmark sendte 120 betjente med schæferhunde, to orlogskuttere og en fregat af sted. I Klaksvík holdt bevæbnede mænd vagt på havnen og spærrede indsejlingen med et gammelt skib fyldt med sprængstof. I Land og Folk skrev William Heinesen om politihundene: ”Dette moment ville man rimeligvis i Danmark eller den øvrige verden, hvor brugen af politihunde er almindelig, ikke have hæftet sig så meget ved. På Færøerne, hvor man i øvrigt ikke kender til den måde, hvorpå politi gør brug af afrettede schæferhunde, har det altid været betragtet som en uhørt råhed at anvende hunde som våben mod mennesker – kun en usling, hjemfalden til alles ringeagt, ville på Færøerne pudse sin hund på en modstander”. Gad vide om tronfølgeren og William Heinesen talte om Klaksvíkaffæren?

NB: William Heinesen bærer en orden eller medalje i jakkens revers. Men Holberg Medaljen modtog han først i 1960, så hvis fotoet virkelig er fra 1959, må det være en anden pris, men hvilken vides ikke.

Dette ene underlige øjeblik i historien

Weekendavisen den 31. juli 2020

One World. Ivan Krastev analyserer coronaparadokser og Slavoj Žižek fantaserer om katastrofekommunisme
og barbari med et menneskeligt ansigt i to nye pamfletter
.

Slavoj Žižek: Pandemi! Covid-19 ryster verden. Oversat af Niels Ivar Larsen. 128 sider, 148 kr. Forlaget Politisk Revy.

Ivan Krastev: Hvornår er det i morgen? Pandemiens paradokser. 109 sider, 199,95 kr. Oversat af Lotte Follin. Informations Forlag.

I coronapandemiens tidlige fase skrev en dansk journalist til Slavoj Žižek for at bede om et interview om den slovenske filosofs umiddelbare tanker om virusens politiske, økonomiske og sociale konsekvenser. Han svarede: ”Sorry, too depressed to give interview.”

Journalisten (min søn, når sandheden skal frem) måtte nøjes med at citere Slavoj Žižeks svar i et tweet. Men kort efter må tungsindet været lettet hos den slovenske filosof. I hvert fald har han fundet energi til skrive en klassisk pamflet, Pandemi! Covid-19 ryster verden, netop om virusens politiske, økonomiske og sociale konsekvenser. Samtidig udkommer et andet eksempel på intellektuel akutlitteratur, nemlig den bulgarske politolog Ivan Krastevs Hvornår er det i morgen? Pandemiens paradokser. Continue reading “Dette ene underlige øjeblik i historien”

Sort bekymring

Weekendavisen den 31. juli 2020

Racisme. Endnu en hvid chef er blevet presset til at sige op efter beskyldninger om diskrimination. Hele Philadelphias biblioteksvæsen ligger underdrejet.

For en måned siden kunne vi berette om to amerikanske litterære organisationer, The Poetry Foundation og National Book Critics Circle, som kæmper for at finde et ståsted efter at de kom galt af sted, da deres sympatierklæringer til Black Lives Matter blev opfattet som alt for hvide og alt for stedmoderlige (Kontroversen den 26. juni 2020).

Nu har endnu en amerikansk litteraturinstitution fået problemer, og endnu en chef er blevet presset til at stoppe. Den mangeårige direktør for Philadelphias biblioteksvæsen, Siobhan Reardon, har – på direkte opfordringer fra byens borgmester og bibliotekets bestyrelse – valgt at forlade sit job. Bag opsigelsen ligger en protest mod direktøren (som er hvid) fra biblioteksvæsenets sorte medarbejdere, som bliver bakket op af betydelige forfattere, ikke mindst Colson Whitehead, (der sit efternavn til trods er sort). Continue reading “Sort bekymring”