Weekendavisen den 13. januar 2017.

Kommentar. Ny kulturforskning undersøger ubehaget ved selv at have det godt, når andre har det elendigt.

En norsk mand står på sit hotelværelse i Venedig og ser ud ad vinduet. Han betragter en somalisk mand, der sælger illegale kopitasker på gaden. Pludselig ser gadesælgeren op mod hotellet, og med et smil om munden betragter han ham, som han selv bliver betragtet af. Konfrontationen med den fremmede mands blik, giver den norske mand en følelse af skyld. Skyld over at have sit på det tørre i en ond og uretfærdig verden.

Alle ved efterhånden, at nordmændene har inficeret os med Skam. Men færre ved, at næste bølge deroppefra handler om skyld. Nu er der blot ikke tale om en intelligent, banebrydende dramaføljeton til teenagere (som også bliver slugt af voksne), men om et stykke akademisk forskning, der undersøger, hvordan vi priviligerede skandinavere reagerer, når vi gennem skolebøger, nyhedsfortællinger, litteratur og film orienterer os i en ond og uretfærdig verden. Vi føler ubehag – og skyld. Læs resten »



Weekendavisen den 13. januar 2017.

Roman. Peter Aalbæk bad Katrine Marie Guldager skrive en roman. Det er et tilbageskridt for forfatterskabet.

Katrine Marie Guldager: En uskyldig familie. Roman. 304 sider, 300 kr. Politikens Forlag.

De eneste mennesker, vi ikke kan hjælpe, er dem vi er i familie med. Sådan lød lærdommen i Katrine Marie Guldagers meget vellykkede romansekstet, Køge-Krøniken, (2010-2016). Nu – kun tre måneder efter seriens fuldbyrdelse med Ilden – kommer så en ny, fritstående roman, der har denne kongstanke som smertepunkt.

Hippieparret Jytte og Holger flytter ind i en nedslidt villa på Strandvejen i Svendborg engang i 70’erne, hvor de får tre børn, Frederik, Lene og Jakob. At kærligheden er til stede, er der ingen tvivl om, men familiebåndene brister, og snart er alle i drift mod egne ståsteder og identiteter. Mens Jytte lever sit seksuelle frisind ud, bliver Holger biodynamiker på Drejø. De tre børn vælger hver deres genre af ungdomsoprør:

Frederik ser op til 80’ernes boheme, Klaus Riskær Petersen, melder sig under VU’s faner og begynder på Handelshøjskolen. Hans karrierevej er udstukket til New York, hvor han kommer til at arbejde i kapitalismens højborg hos selveste Goldman Sachs. Det har naturligvis sine konsekvenser for hans sinds helse. Læs resten »



Weekendavisen den 13. januar 2017.

Roman. Roy Jacobsens roman om en kvindes ekstreme og ubændige selvopholdelsesdrift er ustabil, men formidabel når den er bedst.

Roy Jacobsen: Hvidt hav. Oversat fra norsk af Camilla Christensen. 212 sider. 250 kroner. Rosinante.

Den 27. november 1944 bombede britiske jagerfly et nazistisk troppetransportfartøj i et sund i Nordnorge. Troede de. Men dampskibet fragtede primært russiske krigsfanger, og det anslås at 2.500 mennesker omkom, hvilket gør sænkningen af MS Rigel til en af historiens største skibskatastrofer målt i antal dødsofre.

I norske Roy Jacobsens Hvidt hav spiller bombardementet en vigtig rolle for øboen Ingrid. Vi mødte hende første gang i De usynlige (2014), som skildrede livet på Barrøy frem til 1928, hvor familien blev splittet for alle vinde. Nu vender den voksne kvinde tilbage. Læs resten »



Weekendavisen den 6. januar 2017.

Digte. Et tidligt hovedværk af arabisk poesis store modernist udkommer nu til støtte for Syriens ofre.

Adonis: Sange af Mihyar fra Damaskus. Oversat af Anna Stigsgaard og Salim Abdali. Digte. 212 sider, 250 kr. Lindhardt & Ringhof.

I 1947 begyndte man i det litterære miljø i Syrien at få øjnene op for den 17-årig digterspire Ali Ahmad fra landsby al-Qassabin, der skrev under navnet Adūnīs. Talentet brød igennem, og gav sin sekulære politiske støtte til lige rettigheder til alle borgere, uanset deres religiøse eller etniske tilhørsforhold. Prisen var en tur i fængsel og derefter, i 1956, afsted i eksil, først til Libanon og siden Paris, hvor han har boet siden midten af 70’erne.

I årevis har rygtemøllen malet om den 87-årige digter som kandidat til Nobelprisen, men enten kan det Det Svenske Akademi ikke enes, eller så vil de ikke politisere med et sympatisignal om krigstragedien i digterens hjemland. Krigen kan med andre ord have forpurret Adonis’ Nobelprischancer. Men om ikke nu, hvornår så? Læs resten »



Weekendavisen den 30. december 2016.

Nordisk kvindelitteraturhistorie. Køn er ikke noget entydigt, ikke engang noget tvetydigt. Forskningsantologi udvider feltet.

Anne Marie Mai (red.): Nordisk kvindelitteraturhistorie. Over alle grænser 1990-2015. 294 sider, 325 kroner. Syddansk Universitetsforlag.

Da Cecil Bødker var en ung og ukendt debutant, vidste anmelderne ikke om det sjældne fornavn gemte på en mand eller en kvinde. Det betød, at de kritikere, som mente at Cecil var et pigenavn, bedømte hende hårdere, end de, der antog at Cecil var en dreng.

Det skriver litteraturforsker Jon Helt Haarder i en ny antologi, Nordisk kvindelitteraturhistorie. Over alle grænser 1990-2015. Jon Helt Haarder bruger det lille eksempel til at konkludere, at køn spiller en rolle for læsning af litteratur, og at forfatteren i århundreder var en – mand. Ligesom at anmelderne var mænd dengang Cecil Bødker debuterede i 1955. Det er der naturligvis ikke meget nyt i, men dengang havde man vist så småt vænnet sig til karismatiske kvinder, som skrev bøger, tænk bare på Thit Jensen, Karen Blixen og Tove Ditlevsen. Læs resten »



Ældre indlæg »