Af Klaus Rothstein

Weekendavisen den 24. september 2021.

Gudernes gunst. Holger Dahl er ikke kynisk og spekulativ nok til at skrive en effektiv pageturner.

Holger Dahl: Ming-selskabet. Roman 368 sider, 249,95 kr. Grønningen 1.

Tintin møder Murakami. Sådan står der i forlagets pressemeddelelse om Holger Dahls underholdningsroman Ming-selskabet, og det må være årets tilsnigelse. Snarere er der tale om, at Da Vinci Mysteriet møder Batman Begins, der møder Indiana Jones, der møder en lille smule Mulan.

Holger Dahl, Berlingskes fortræffelige arkitekturskribent, er også en anerkendt amatørsinolog og rejsebogsforfatter, og her i sin skønlitterære debut placerer han sin hovedperson i Beijing i 1982 – dengang, har jeg læst, boede han rent faktisk selv i byen, hvor han studerede kinesisk sprog og kunsthistorie. Læs videre “Det himmelske mandat”

Weekendavisen den 24. september 2021.

Afropolitanisme. Fiston Mwanza Mujilas nye roman er litteratur til tiden og tidsånden.

Fiston Mwanza Mujila: Stodderdansen. Roman. På dansk af Mette Olesen. 290 sider, 289 kr. Jensen & Dalgaard.

I Lubumbashi i det sydlige Zaïre lå i slutningen af 1990’erne en natklub ved navn ‘Mambo og fest’, hvor et frenetisk menneskehav af svindlere, stræbere, håbefulde og hedonister slog sig løs i stedets berømte stodderdans: en fod til venstre, en fod til højre, vrikke med enden, en grimasse på fjæset, fremstrakte arme, åbne hænder…

Fiston Mwanza Mujilas (f. 1981) magiske og maleriske roman har titel efter denne signaturdans på ‘Mambo og fest’, og selvom man er blank, hvad zairisk rumba angår, giver Stodderdansen stemningsskildringer klare mindelser om massedansen til den hypnotisernede ‘Zu Asche zu Staub’ på natklubben ‘Moka Efti’ i Tom Tykwers og Volker Kutschers Babylon Berlin fra 1920’ernes tyske hovedstad. Læs videre “De fredløse og arveløse”

Weekendavisen den 17. september 2021

Kommentar. Fremover vil forlagene ikke kun vurdere bøgernes litterære værdi eller markedsværdi. Moralværdien bliver afgørende.

I slutningen af august skrev forfatteren Anna Grue ifølge Politiken sådan her på Facebook:

”Er jeg den eneste, som finder det stærkt usmageligt, at Danish Crown står bag en mindesten for pølsevogne i Danmark, der til forveksling ligner de snublesten, der rundt omkring lægges til minde om mennesker, der døde i koncentrationslejre under krigen?”.

Den mindesten, Anna Grue skrev om, er en lille kvadratisk firkant, som pølsebranchen havde fået lov at nedsætte på Rådhuspladsen i København i anledning for pølsevognens 100-års dag. Og ja, den ligner ganske rigtigt de stolpersteine, som den tyske kunstner Gunter Demnig har opfundet, og som nu også findes rundt omkring i København på de adresser, hvor deporterede jøder boede. Læs videre “Følsomme læsere”

Weekendavisen den 27. august 2021.

Dommedag. Morten Brask har skrevet en dystopisk, kristen vækkelsesroman, der synker i knæ under sin egen alvorstyngde.

Morten Brask: Måske et spinkelt jordskælv. 186 sider, 249,95 kr. Roman. Lindhardt og Ringhof.

Morten Brasks nye roman er en stor nadveropdækning af apokalyptisk kristensymbolik, og vist også en trosbekendelse. God litteratur er det dog ikke.

Måske et spinkelt jordskælv fortælles af Daniel, der altså har navn til fælles med Daniel fra Daniels Bog fra Det Gamle Testamente i Bibelen. Denne Daniel var jo ekspert i profetiske drømmesyn og apokalyptiske forudsigelser, og på samme måde vågner romanens Daniel op på første side med sære fornemmelser af forandringer. Læs videre “Størst af alt er håbet”

Weekendavisen den 20. august 2021.

Undskyld. Da prisbelønnet forfatter blev kritiseret for at beskrive en skoleelev med ”chokoladebrun hud”, kom verdensberømt forfatterkollega hende til undsætning. Det kom han til at bøde for..

Den verdensberømte fantasyforfatter Philip Pullman er blevet undsagt af Society of Authors (SoA), den store britiske forfatterorganisation, hvor han er præsident. Det kunne The Guardian fortælle i fredags.

I sidste uge sendte SoA en mail til alle sine medlemmer, hvor forfatteren Joanne Harris, der leder bestyrelsen, gjorde det klart, at titlen som præsident udelukkende er honorær, og at Philip Pullman ikke har noget at gøre med den demokratisk valgte ledelse af organisationen, og ikke taler på SoA’s vegne. Konflikten handlede i første omgang slet ikke om Philip Pullman, der normalt vader i anerkendelse, han er både adlet og overhældt med et hav af internationale priser, ikke mindst Astrid Lindgren Prisen i 2005. Læs videre “Præsident Pullmans privilegier”