Weekendavisen den 17. maj 2013.

Kommentar. Skattesagen, dagpengesagen og tunesersagen – tre sager, som vi ikke ville kende til, hvis den kommende Offentlighedsloven var i brug.

En kontrafaktisk nyhed:

Statsminister Helle Thorning-Schmidt har besluttet at skære igennem og droppe alle regeringens planer om en ny Offentlighedslov. Hun argumenterer resigneret:

“Fagbevægelsen siger nej tak. Pressen siger nej tak. Organisationerne siger nej tak. Befolkningen siger nej tak. Man kan nærmest ikke finde nogen, som er for det.”

Lyder det urealistisk? Og lyder det samtidig en smule bekendt? I så fald er det fordi det fiktive citat er konstrueret over en autentisk udtalelse fra februar i fjor, hvor statsministeren netop tog en uønsket og uopulær sag af bordet, nemlig betalingsringen. Læs resten »

Anmeldelse i Weekendavisen den 8. maj 2013.

Afrikas Blixen. De sytten år på den afrikanske farm er international litteraturhistorie i dag. Men Karen havde et sygeligt forhold til sin mor…

Mit elskede snehvide lam…

Da Frans Lassons i 1978 udgav Karen Blixens breve fra Afrika, skrev han, at han på anmodning fra Thomas Dinesen, forfatterens bror, havde foretaget “forholdsvis få og for helheden uvæsentlige udeladelser” af “enkelte afsnit og sætninger”. Det var mildest talt usandt.

I indledningen til Karen Blixen i Afrika. En brevveksling 1914-31 noterer udgiverne Marianne Juhl og Marianne Wirenfeldt Asmussen, at de udfylder de huller, som Frans Lasson måtte nøjes med at markere med tre prikker, men de retter ingen kritik mod den eftergivenhed overfor Thomas Dinesen, som synes at have været gældende for udgivelsen dengang. Det er diplomati på højt plan, men det havde nu været på sin plads at rokke lidt ved den piedestal, Frans Lassons sidder på – ikke fordi han fandt det nødvendigt at tage visse hensyn, men fordi han i den grad søgte at nedtone omfanget. “Forholdsvis få og for helheden uvæsentlige udeladelser”… Nej, hele breve blev skamskåret med en hækkesaks, ialt manglede der 1000 sider! Læs resten »

Weekendavisen den 3. maj 2013.

Sorg. Anmelderen bliver sat skakmat, får dårlig samvittighed og bliver vred. Desværre hjælper det ikke romanen.

Tre hjerter i en krop

Der er en enkelt sætning i pressemeddelelsen til Morten Brasks nye roman, der sætter anmelderen skakmat: “En pige og en dreng er inspireret af hændelser i forfatterens liv.”

Jeg så det først efter at jeg havde læst romanen, men jeg havde det allerede på fornemmelsen, og jeg ved ikke, hvad jeg skal stille op. Romanen skildrer nemlig et ungt par, der mister deres for tidligt fødte tvillinger. Hvis dette er sket for forfatteren selv, er der jo tale om en dybt personlig tragedie og et – givetvis – terapeutisk skriveprojekt. Men det er der desværre ikke kommet god litteratur ud af, og det er min opgave at sige det. Læs resten »