Weekendavisen den 29. december 2024
Drama. Erlend O. Nødtvedt har skrevet en farceagtig komplotroman, som fridigter begavet videre på virkeligheden.
Erlend O. Nødtvedt: Mordet på Henrik Ibsen. Oversat af Thomas Mangaard Hansen. 268 sider. 200 kr. Forlaget Silkefyret.
Mange – eller alle – kender fortællingen om den purunge H.C. Andersen, der stod af postvognen på Valby Bakke i 1819 for at blive en stor mand på teatret i København.
I Norge har de en tilsvarende historie. Vi skal blot frem til 1851, hvor en ung mand ved navn Henrik Ibsen stod af i Bergen for at opbygge et ægte nationalt norsk teater.
Mens H.C. Andersen troede, at han skulle være skuespiller, vidste Henrik Ibsen med det samme, at han var sat i verden for at forny verdensdramatikken, og historien om den unge Henrik Ibsens ankomst til Bergen ligger til grund for den norske lyriker, forfatter og skrivekunstlærer Erlend O. Nødtvedts (f. 1984) farceagtige komplotroman Mordet på Henrik Ibsen. Læs videre “Hvem slog Henrik Ibsen ihjel?”