Af Klaus Rothstein

Kommentar i Weekendavisen den 14. september 2007.

Citater. Anmeldere bliver tit citeret på bogomslag, men skal vi nu også til at skrive decideret markedsføring for forlagene?

En ny tendens er kommet til bogmarkedet. Forlaget People’s Press gør ofte tingene på en befriende anderledes måde, og nu lancerer de også den amerikanske model, hvor en litterær ping bliver citeret på omslaget for nogle stærkt rosende ord om bogen – selvom der ikke er tale om en andenudgave eller et genoptryk, og derfor heller ikke kan være tale om et citat fra en anmeldelse.

Nej, til førsteudgaven af en ny roman har man fået en estimeret litterat til at skrive en lækker, anprisende oneliner. Min særdeles højt værdsatte Politiken-kollega Bo Tao Michaëlis er på forsiden af Skyggeland, der udkom i denne uge (se min anmeldelse inde i sektionen) citeret for, at dette er en ”sensationel og grandios afslutning på Stig Dalagers romantrilogi”, og på bagsiden får man citatet i fuldt udtræk, og nu er værket ”kort sagt en suite om at være menneske i senmodernitetens epoke på godt og ondt.” Læs videre “Kritiker eller anpriser”

Anmeldelse i Weekendavisen den 14. september 2007.

9/11. Stig Dalagers store romanprojekt slutter uden den tyngde, der bar det undervejs.

Terror er trumf

Det er de store omvæltningers tid, der præger Jon Bæksgårds liv, sådan som det rulles ud i det stort anlagte og særdeles ambitiøse trefløjede romanværk af forfatteren Stig Dalager. Med Skyggeland afslutter han nu beretningen om advokaten, som i Glemsel og erindring (1992) oplever DDR-socialismen og i Labyrinten (2005) jagter en østrigsk naziforbryder samtidig med at de etniske udrensninger hærger Balkan. Og denne gang er New York og Vestbredden i terrorens tegn scenen for Jons hvileløse søgen efter mening, menneskelighed og moralsk retfærdighed. Læs videre “Stig Dalager: Skyggeland”

Filmanmeldelse i Amnesty, september 2007.

James Gregory var en hvid, sydafrikansk systemracist, der kom på bedre tanker. Som personlig censor og fangevogter for Nelson Mandela, lærte han langsomt at respektere sin fange, og der opstod angiveligt et respektfuldt venskab. Mens James Gregorys’ kritikere siger, at han forfalsker historien, tager Bille August hans ord for pålydende i filmen om fjender, der bliver venner.

Da svenske Clark Olofsson i 1973 holdt en gruppe mennesker som gidsler i fem dage under et bankrøveri i Kreditbanken på Norrmalmstorg, skulle verden lære en ny psykologisk mekanisme at kende – nemlig offerets forbløffende solidaritet med forbryderen. Kriminologen og psykologen Nils Bejerot, der bistod politiet med at løse konflikten, opdagede, at gidslerne udviklede en overraskende sympati med deres fangevogter, og han gav fænomenet navn efter den by, hvor det blev beskrevet: Stockholmsyndromet.

Bille Augusts nye film, Farvel, Bafana, viser, at dette syndrom også kan udvikle sig med modsatte fortegn, så det er fangevogteren, der udvikler forståelse for og loyalitet med den fange, som han er opdraget og uddannet til at foragte og bevogte – i hvert fald når fangen er så karismatisk, moralsk og viljestærk som Nelson Mandela.

Ja, den autentiske historie om den hvide systemracist James Gregory, der i 1968 håndplukkes til at tage sig af den sorte terroristleder på fængselsøen Robben Island, er fortællingen om en mand, der mister sine idealer og reviderer sine værdier. Fra at være overbevist og idealistisk racist, bliver han langsomt en tvivler og til sidst en humanist. Han er offer for Mandelasyndromet. Læs videre “Mandelasyndromet”

Kommentar i Weekendavisen den 7. september 2007.

Kommentar. Vi ser forventningsfulde frem mod litteraturen i DR 2008.

Litteratur nedbryder grænser og skaber overraskende alliancer. Hvordan skulle sådan en som mig ellers kunne være fuldtonet enig med sådan nogle som Ole Hyltoft, Kathrine Winkel Holm og – noget mindre overraskende, trods alt – Johannes Riis? Læs videre “Litteraturens revanche”

Anmeldelse i Weekendavisen den 7. september 2007.

Romandebut. Da Vinci Mysteriet møder Rosens Navn i ambitiøs thriller, som desværre holder mindre end den lover.

Passiv læsning er ingen spøg!

Det begynder sådan set meget godt – og forventningerne har da også fået et tryk seksten af forlaget Aschehougs velskabte hype. Allerede sidste måned åbnede Euroman ballet med et interview med den nye, ukendte forfatter Mikkel Birkegaard, hvis debutroman Libri di Luca er under filmatisering hos Nordisk Film, endnu før den er udkommet ”på bog”.

Samtidig – og det skulle være meget usædvanligt – er det engelske agentur Andrew Nurnberg i gang med at sælge rettigheder til verdensmarkedet. Man forstår altså at noget særligt er under opsejling, og på det seneste har aviser – fra Berlingske Tidende til Information – bragt forventningsfulde versioneringer af den samme historie om Mikkel Birkegaard, den unge IT mand fra Danmarks Apotekerforening, der i samfulde fem år fik sit manuskript refuseret af diverse forlag, men nu endelig står overfor sit verdensgennembrud. Læs videre “Mikkel Birkegaard: Libri di Luca”