Af Klaus Rothstein

Kommentar i Weekendavisen den 18. januar 2008.

Retsstat? Birthe Rønn Hornbech er ikke længere frihedens liberale stemme. Nu er hun tværtimod den ene minister, der skal skrive under på, at det er helt fint at udvise folk uden rettergang.

I notoriske trusselstider, skal man ikke være mere hellig end godt er, og derfor har jeg gennem de seneste år accepteret at lovgivningen skal strammes for at modvirke truslen om terror. Jeg har absolut forståelse for, at det kan være nødvendigt at kikke med i diverse mistænkelige korrespondancer på nettet, mens jeg omvendt ikke rigtig kan se, hvorfor Politiets Efterretningstjene uden dommerkendelse skal kunne tjekke hvilke bøger vi låner på bibliotekerne. Jeg synes at videoovervågning indskrænker vores individuelle frihedsrettigheder, men jeg har ikke de store principielle indvendinger imod a friendly eye in the sky, som englænderne siger, ved trafikknudepunkter og andre potentielle terrormål, mens jeg naturligvis heller ikke mener at vi skal have overvågning for overvågningens egen skyld. Læs videre “Trusselsterror”

Kommentar i Weekendavisen den 18. januar 2008.

Litteratur-tv. Gyldendals skjulte markedsføring på DK4 er sådan set helt i orden, men det genrejser bare spørgsmålet om et egentligt bogprogram på DR.

Kulturkrisen i Danmarks Radio betyder bl.a. at vi stadig savner det rene og skære litteraturmagasin på tv, som vi synes at vi fortjener, og som vi synes hører sig til. Kan være at Danmark i Kresten Poulsgaards velmagtsdage var for lille et sprogområde til at have en ballet – men af nøjagtig samme grund bør vi vel have et bogprogram på vores store public service station.

Litteratur, kritik og debat i fjernsynet, det var noget der fandtes da far var dreng, ofte beværtet af bedemænd med munkeminer. Nu til dags følger man på DR2 den filosofi, at bøgerne skal integreres i det almene programudbud, bl.a. hos de udskældte Smagsdommere, som jeg nu gerne holder hånden over, da jeg lejlighedsvis har været én af dem. Læs videre “Product placement”

Weekendavisen den 18. januar 2008.

Melankoli. Den belgiske forfatter Jean-Philippe Toussaint reflekterer i et essay over Zinedine Zidanes skæbne ved VM finalen i fodbold på Det Olympiske Stadion i Berlin, 2006.

Den 9. juli 2006 blev en skæbnedag for boldkunstneren Zinedine Zidane hans passion, hans kunst, fodbolden. Som anfører for sit land, Frankrig, skulle han krone en ufattelig smuk karriere med endnu en ultimativ triumf – verdensmesterskabspokalen. Men i stedet for at hæve trofæet i triumf, måtte han slukøret vandre mod omklædningsrummet efter den æreløse udvisning, der uundgåeligt måtte følge hans kraftfulde skalle mod brystkassen på en modstander.

På tribunen sad den belgiske forfatter Jean-Philippe Toussaint (ham med de minimalistiske romaner om badeværelser og fjernsyn). Han undrede sig sammen med en hel verden over, hvad det var der foregik, for udåden fandt sted mens publikums og kameraernes opmærksomhed var rettet mod bolden et andet sted på banen. Hvad var det, der skete? Læs videre “Det sorte kort”

Kommentar den 15. januar 2008.

Rose-Juste-Ellemann. Hvad tegner karikaturtegnere? De tegner karikaturer!

Jyllands-Posten, der har kæmpet så bravt for retten til at ytre sig, kommer nu efter Uffe Ellemann-Jensen med krav om rettelser og genmæle (oprindelig formuleret som et slet skjult krav til DR om at bortfjerne et programsat foredrag!), fordi han har sagt og skrevet at avisen dengang i 2005 bestilte ikke bare tegninger, men karikaturer af profeten Muhammed. Det er denne ulykkelige sags foreløbige groteske klimaks, og man må spørge sig selv, om Rose og Juste er helt fra snøvsen.

Sagens første uigendrivelige faktum er, at avisen ikke efterspurgte karikaturtegninger i henvendelsen til tegnerne. Men sagens andet uigendrivelige faktum er, at man sendte opfordringen om at tegne Muhammed til en række avistegnere, der jo har satire og karikatur som deres metier. Undskyld, men hvad havde man forventet at få? Jeg mener: Når man sætter sin hen på torvet og lader sig portrættere på ti minutter af en fidusmaler, så får man fiduskunst. Når man bestiller tegninger hos karikatur- og satiretegnere, så får man karikaturer og satire. Det bør en yderst begavet kulturredaktør som Flemming Rose være ganske klar over. Mildt sagt. Læs videre “Ytringsret”

Kommentar i Weekendavisen den 11. januar 2008.

Biblioteksdebat. Naturligvis skal bibliotekerne prioritere. Men kulturpolitik handler om at kompensere for markedskræfternes spil.

Den nytiltrådte leder af Københavns Kommunes Hovedbibliotek Pernille Schaltz har lanceret nogle kætterske tanker, som truer bøgernes forrang og hellighed. Bøgerne er, mener hun, kun et blandt flere medier, som bibliotekerne skal formidle og stille til rådighed for borgerne, og hvorfor skal litteratur som ingen gider låne og læse, tage pladsen fra titler, som publikum elsker?

Uha, uha, en bogstormer, en usurpator, en kætter, en krænker, en fjende af bøger, der vil varme sine kolde knogler ved en autodafé på torvet! Kritikken har naturligvis haglet ned over den nye bibliotekschef, og hendes kyniske cost benefitt analyse – som jo bare er helt i tidens toneklang – lyder da også som om, man har sat ræven til at vogte gæs. Men helt så simpelt er det ikke. Læs videre “Depotglemsel”