Af Klaus Rothstein – Side 286 – klaus@rothstein.dk / 30 13 83 64

Ian McEwan: For You. The Libretto

Anmeldelse i Weekendavisen den 25. juli 2008.

Libretto. De var unge og berusede af musik og kærlighed. Men en måned senere kneppede han oboisten. Mens vi venter på Ian McEwans næste roman, kan vi nyde hans raffinerede operaplot.

Dæmonisk morgenmusik

Den engelske forfatter Ian McEwan er ifølge sit eget website i gang med en ny roman (og efter Soning, Lørdag og Ved Chesil Beach tripper hans store publikum utålmodigt), men skriveriet lever også tid til sideprojekter, for Ian McEwan dukker hele tiden op med nye essays, kommentarer og overraskende projekter. I denne sommer har han bl.a. udbudt et stort essay i antologien The Portable Atheist, redigeret af Christopher Hitchens, han har skrevet forord til sin bortadopterede brors erindringer (broren dukkede op for et par år siden uden at Ian McEwan havde kendt til hans eksistens i 60 år!), og han har udsendt en kort erklæring, hvor han forsikrer at han ikke har det fjerneste mod islam og muslimer, men blev misforstået af visse kommentatorer efter et avisinterview, hvor han lagde sig ud med militante jihadister. Ja, og så har han også lige skrevet teksten til en opera – og mens vi venter på den nye roman, kan vi nyde librettoen med det raffinerede plot: Læs videre “Ian McEwan: For You. The Libretto”

En hellig idé

Kommentar i Weekendavisen den 25. juli 2008.

Magt. Den norske forfatter Dag Solstad kritiserer ytringsfriheden, fordi han er imod tidsånden.

Norge fik sin del af Muhammedkrisen da det lille vækkelseskristne stridsorgan Magazinet i 2006 genoptrykte Jyllands-Postens tegninger – og dermed også den logiske debat, som vi selv havde herhjemme i karikaturkrisens anden fase: Var det nu nødvendigt, spurgte mange sig selv, da flere aviser solidaritetsgenoptrykte tegningerne efter afsløringen af attentatplaner mod Kurt Westergaard. Og hvis man skal tro den norske forfatter Dag Solstad, så var hverken tryk eller genoptryk nødvendigt, ja faktisk har vi alt for meget ytringsfrihed i omløb. Hvis jeg ellers har forstået hans programartikel i det seneste nummer af det politiske kulturtidsskrift Samtiden korrekt. Læs videre “En hellig idé”

Leonardo Padura: Den ulastelige cubaner + Forårsblæst over Havana

Mord i Havana. Leonardo Padura er ti gange, nej hundred gange, bedre end sine danske krimikolleger.

Den modvillige betjent

Forlaget Sohns fortjenstfulde udgivelse af cubanske Leonardo Padura er skæmmet af uklarhed om hvilke titler, der indgår i forfatterens internationale gennembrud, og i hvilken rækkefølge Havana-kvartetten skal læses. Så vidt jeg kan gennemskue er der rod i oversættelsernes kronologi, og af de fire titler der er oversat, indgår kun tre af dem i kvartetten, hvoraf vi altså mangler sidste bind. Til gengæld fik vi i fjor en roman uden for nummer, hvilket var svært at gennemskue, da også den handlede om kvartettens hovedperson, den melankolske politimand Mario Conde.

Så for overblikkets skyld: Havanna-kvartetten, eller cyklusen ’De fire årstider’, som forfatteren selv kalder bøgerne, består af fire romaner, der er skrevet i denne rækkefølge: Den ulastelige cubaner, Forårsblæst over Havana, Maskespil i Havana og Paisaje de otoño (som ikke er oversat endnu). På dansk udkom først nummer tre, derefter nummer et og til sidst nummer to, og midt i det hele kom romanen Adiós Hemingway, der var et bestillingsarbejde fra Leonardo Paduras forlægger i Brasilien, der udgav en serie under titlen ’Litteraturen eller Døden’. I forordet til denne krimi om Ernest Hemingway siger forfatteren selv, at Efterårslandskab (altså den endnu uudgivne roman) udgør afslutningen på kvartetten, hvormed vi kan konkludere, at vi har fået romanerne om Mario Conde på dansk i rodet rækkefølge, og selvom vi har fire, har vi ingen kvartet. Læs videre “Leonardo Padura: Den ulastelige cubaner + Forårsblæst over Havana”

Lars Lenth: Den samme flod

Anmeldelse i Weekendavisen den 11. juli 2008.

Fisk & filosofi. Man kan ikke gå ud i den samme flod to gange, sagde en af de gamle grækere. Ny nordmand er enig.

Floden og fluen

Kan man gå ud i en flod som fluefisker og vende tilbage som forfatter? I tilfældet Lars Lenth er svaret ja, for uden floden, fluen og fisken, ville forfatteren ikke være brudt frem, og vi ville ikke have fået den autentiske historie om dengang han forlod kæreste og studier for at bo ved en god fiskeflod i fem måneder – af hedonistiske og æstetiske grunde.

Den samme flod handler om fiskeriet, naturen, ensomheden og selvindsigten. I de fem måneder ved Skrukkedalsrenna slås Lars Lenth med sig selv, sine drømme, forventninger, tanker – og isolation. Hans eneste læsestof er Friedrich Nietzsches Also Sprach Zarathustra, som han citerer flittigt fra, men han kan også sin Hemingway, og jeg skulle mene at også H.D. Thoreaus Walden og Izaak Waltons The Complete Angler har spøgt i baghovedet, ligesom Den samme flod flyder i kølvandsstriben på nærbeslægtet nyere norsk litteratur som Erlend Loes Doppler og Tomas Espedals Gå, der begge skildrer en lidenskabelig trang til at vende hverdagen ryggen til fordel for skovene og de åbne vidder. Læs videre “Lars Lenth: Den samme flod”

Yasmina Khadra: Sirenerne i Bagdad

Terror. Humanismen er pointen i Sirenerne i Bagdad, der er en af sommerens absolut vigtigste romaner

Bristede illusioner

Da Yasmina Khadras Attentatet udkom på dansk i fjor, læste jeg den på én gang som en indsigtsfuld og loyal analyse af hvad der gør et menneske til selvmordsbomber og som et humanistisk opråb om at afstå fra terror. Nu udkommer så Sirenerne i Bagdad, som går i sin forgængers fodspor, men med dybere aftryk. Igen får vi en grundig beskrivelse af de følelser, der skaber en terrorist – og igen ser vi humanismen som det altafgørende korrektiv. Det er slet og ret en vigtig bog. Læs videre “Yasmina Khadra: Sirenerne i Bagdad”