Blinded Angels

Filmanmeldelse i Euroman, juni 2007.

Se, nu stiger solen, Jakob Knudsens smukke salme, lyder slet og ret fantastisk, når den sydafrikanske skuespiller Bonnie Mbuli synger den på sit afrikanske modersmål. Til gengæld dør den i munden på instruktøren Jon Bang Carlsen, der nynner, mens han kommenterer sin egen film. Han vil ikke blot fortælle en historie, men også historien om historien. Det betyder lige lovlig mange lommefilosofiske klicheer om gud, engle og instruktøren selv, og lige lovlig lidt skuespil. Rune T. Kiddes debuterer i rollen som en paraglider, der er blevet blind. Han opsøger det sydafrikanske bjerg for at svæve endnu en gang. Undervejs møder han kærligheden. Se om ikke andet filmen pga. hans uforglemmelige Rasputinansigt, der er alle pengene værd.

Blinde siger også ”vi ses”…

Interview i Euroman, juni 2007.

SPØRGSMÅL & SVAR RUNE T. KIDDE
Tegneserielegende, forfatter, digter, fortæller, globetrotter – og nu også skuespiller. Rune T. Kidde har karrierer nok til flere liv, og projekterne kører som på samlebånd. Der er netop udkommet en ny børnebog, og senere i år følger et bind erindringer. I støbeskeen er også opera, film og en bog med citater om øl. Klaus Rothstein har talt med multikunstneren, der fylder 50 til september, og netop nu er aktuel i sin skuespildebut i Jon Bang Carlsens Blinded Angels. Læs videre “Blinde siger også ”vi ses”…”

Firmafodbold

Af Weekendavisens udsendte medarbejder, den 25. maj, 2007.

You’ll never walk alone. Det er svært nok at forklare sig gennem et nederlag. Men at gøre det til akkompagnement af de andres sejrssange er nærmest umenneskeligt. Liverpool tabte Champions Leauge-finalen mod Milan med 1-2.

ATHEN – De hænger med hovedet, Liverpool-spillerne, og de gider absolut ikke snakke, men de gør det alligevel. På vej ud til spillerbussen, stopper de modvilligt op i mixed zone bag Det Olympiske Stadion i Athen, hvor en bræmme af reportere kræver deres ret.

Bevæbnet med blokke, båndoptagere, kameraer og dybt forudsigelige spørgsmål om aftenens nederlag, hænger journalisterne ind over rækværket. De har brug for citater. Norske John Arne Riise og hollandske Dirk Kuyt afgiver deres pligtskyldige kommentarer, mens de i deres stille sind forbander banemændene fra Milan, som i selv samme øjeblik giver vinderglæden frit løb i omklædningsrummet lige bag ved. Det er svært nok at forklare sig gennem et nederlag. Men at gøre det til akkompagnement af de andres sejrssange, er nærmest umenneskeligt. Læs videre “Firmafodbold”

Jonathan Franzen: Ubekvemmelighedszonen

Anmeldelse i Weekendavisen den 25. maj 2007.

Erindringsessays. Jonathan Franzen udleverer sig selv, sin samvittighed og sine forældre i perspektiverede tilbageblik på barndom og ungdom.

Middelmådigt og originalt

Når man er født i 1959, er det måske lidt vel tidligt at skrive sine erindringer, men amerikanske Jonathan Franzen har sådan et oplagt talent for at kombinere det personlige – ja, det private, ikke mindst barndoms-, opvækst- og modningsår – med tankevækkende overvejelser om kunst, kultur, politik og livets genvordigheder, at begrebet ”erindringer” bliver udvidet gevaldigt. Der er snarere tale om reflekterende essays baseret på erindringer, end om traditionelle erindringer baseret på hukommelse. Det er meget newyorker-
intellektuelt!

Forfatteren – der brød igennem med den prisbelønnede bestseller Korrektioner i 2001 – udgav senest den fremragende essaysamling Hvordan man er alene, og med Ubekvemmelighedszonen bliver han i den genre, hvor jeget og begivenhederne er autentiske. Forfatterskabet består dermed af to tidlige romaner (ikke oversat til dansk), en bred gennembrudsroman, og to smalle erindrings- og refleksionsbøger. Det er en relativ beskeden titelliste, men Jonathan Franzen rangerer alligevel blandt de store, nulevende kanoner i moderne amerikansk litteratur. Ja, faktisk er han så stor, at The Simpsons har parodieret ham, hvilket må siges at være et meget stærkt bidrag til brandet, eftersom det plejer at være folk som Tom Wolfe og Thomas Pynchon (med en papirpose over hovedet), når der er forfattere med i det formidable tegnede satireshow, som i øvrigt snart rammer biograferne med en hel film. Læs videre “Jonathan Franzen: Ubekvemmelighedszonen”

Jesper Lemmich: Den tabte by

Anmeldelse i Weekendavisen den 25. maj 2007.

Nørrebro-Amazonas. Jesper Lemmich debuterer med en lovende medicinsk thriller.

Menneskejagt

Detaljerne kan til tider være svære at holde styr på – det vrimler med lige lovlig mange medicinske enkeltheder – men Jesper Lemmichs debutroman, Den tabte by, vinder alligevel på et godt plot og en stabilt opadgående spændingskurve med velplacerede overraskelsesmoment-
er. Romanen må samlet set kaldes en lovende debut – og et spændende forlæg for en film?

Vi følger Josef, en nyudklækket ph.d. fra Danmarks Tekniske Universitet. Han er træt af sine studier, modvillig overfor at skulle forske, han er rodløs, kæresteløs og uden forpligtelser overfor job, familie osv. Desværre har han en tendens til at drikke for voldsomt, og da han pludselig bliver viklet ind i en voldtægtsanklage, tager han imod et tilbud fra medicinalforskeren Harald Prinz, der sender Josef til Ecuador for at redde et strandet forskningsprojekt og finde projektlederen Nikolaj Frost, der er forsvundet et eller andet sted i Amazonas. Læs videre “Jesper Lemmich: Den tabte by”