Artikel i Weekendavisen den 23. januar 2009.
CO2. Professor Claus Felby afviser CONCITO’s rapport om biobrændstoffer.
Eksperterne strides! I sidste uge hævdede tænketanken CONCITO her i avisen at biobrændsel ikke reducerer CO2-udslip, tværtimod. Men nu får formand Martin Lidegaard og hans medforfattere til rapporten om biobrændstoffer i dansk klimapolitik svar på tiltale.
Professor Claus Felby fra Skov og Landskab ved Københavns Universitet og funktionschef Karen Margrethe Oxenbøll fra verdens førende virksomhed indenfor bioinnovation, Novozymes, mener begge, at rapporten, går galt i byen på vigtige punkter.
”Der er en fejl i både forudsætninger og antagelser, og forfatterne er ikke ajour med den seneste viden og teknologi indenfor området. Derfor overestimerer de CO2 effekten af at afbrænde biomasse og underestimerer CO2 effekten af biobrændsler,” siger Claus Felby om CONCITO’s rapport, der er skrevet af den tidligere Radikale klimaordfører, Martin Lidegaard, i samarbejde med Jørgen Henningsen, der er tidligere klimaforhandler for EU og professor i miljøeffektiv teknologi ved Syddansk Universitet, Henrik Wenzel. Læs videre “Vi har jo også sol og vind”