Af Klaus Rothstein

Anmeldelse i Weekendavisen den 17. juli 2009.

Muren. Peter Sís har tegnet en erindringsbog om at vokse op i kommunismens Tjekkoslovakiet.

Hjernevaskens tid

Når efteråret kommer, vil 20-året for kommunismens kollaps og Murens fald blive markeret efter alle kunstens regler, og børnebogsforlaget CDR (som skal læses sådan her: Se Det Er…) er allerede på pletten med en oversættelse af den Peter Sís’ fine erindringsbilledbog Muren. At vokse op bag Jerntæppet.

Peter Sís blev født i Prag i 1949, året efter at Sovjetunionen for alvor havde indlemmet Tjekkoslovakiet i den røde blok. Drengen vokser op med alle de kommunistiske symboler og obligatoriske medlemsskaber af Pioneerne og Kommunistisk Ungdom. Han blev udkommanderet til 1. maj demonstrationer og Spartakiade, han passede sin russiskundervisning og deltog pligtskyldigt i indsamling af metalaffald til genbrug (dét var da fornuftigt), han lærte at mene de rigtige ting, og i skolen fik han at vide, at han skulle angive sine forældre, hvis de formastede sig til at mene noget forkert.
Han stillede ikke spørgsmål til det, han fik at vide. Når tjekkiske studenter blev sendt imarken for at hjælpe bønder med at bekæmpe kartoffelbiller, troede han på at USA stod bag billeplagen. Det var – siger Peter Sís – hjernevaskens tid. Læs videre “Peter Sís: Muren. At vokse op bag Jerntæppet”

Anmeldelse i Weekendavisen den 10. juli 2009.

Tid&Skrift. Litteraturmagasinet Standart relancerer sig selv og opruster litteraturkritikken. Men redaktionen skal passe på…

Det konservative urpunkt

Klog, krævende og kritisk – sådan træder litteraturmagasinet Standart nu ind i nyt design og en ny stil, her midt i tidsskriftets 23. årgang. Med en bundløs tro på litteraturens og litteraturkritikkens nødvendighed, går redaktionen (som jeg nævner her idet jeg erkender at jeg ikke ved mere om dem, end kolofonen røber, nemlig deres navne: Poul Bjerregaard, Johannes Henriksen, Kasper Green Krejberg, Søren Mogensens Larsen, Jakob Østergaard Nielsen, Jonathan Nielsen, Allan Sortkær og Sara Tanderup) til arbejdet med anmelderi, essays, portrætter, temaartikler og nye faste klummer om elektronisk litteratur og bogobjekter, ligesom der fast skal anmeldes tidsskrifter. Det er ambitiøst, og det meste er også skarpt. Læs videre “Litteraturmagasinet Standart # 2”

Anmeldelse i Weekendavisen den 26. juni 2009.

Generationsroman. Hvad gør man ikke, når man hader sine bedste venner?

Verdenssmerte

Man har ligesom set det før: To enspænderdrenge bliver bedste venner. Den ene får en kæreste. Den anden dyrker sin opposition til alt. De tre er uadskillelige, og fremtiden ligger for deres fødder. Pludselig bliver trenigheden brudt, følelserne bryder ud af kontrol, tingene eskalerer og det hele bryder sammen i vold, hærværk og svigt. Var der nogen der sagde Janus, Tore og Helle? Eller Jac, Stankelben og Lisa? Eller Bjørn, Claus og Anni?

Ja, Tore Renberg skriver i samme rille som Klaus Rifbjerg i genrationsromanernes mesterstykke over dem alle, Den kroniske uskyld og Bo Green Jensen og Bjarne Reuter i firserklassikerne Dansen gennem sommeren og Når snerlen blomstrer – og mange, mange andre forfattere, der har ramt plet med deres skildringer af de satans vidunderlige og vanskelige teenageår.

I Mig og Yngve er vi i Stavanger netop som 1990’erne begynder. Den kolde krig er forbi, og de unge på 17 er i fuld gang med at nærme sig voksenlivet uden rigtigt at opdage, at verden af i morgen er helt anderledes end verden af i går. De synes stadig at kapitalismen har spillet fallit, og at udbytterne skal stille op ad en mur og skydes når revolutionen kommer. Mens resten af verden omstiller sig til et liv uden Berlinmur, Sovjetunionen og apartheid, mener de unge i Stavanger stadig at samfundet er råddet. Men det vigtigste er nu at musikken spiller, og der er øl og piger i farvandet. Læs videre “Tore Renberg: Mig og Yngve”

Kommentar i Weekendavisen den 19. juni 2009.

Intolerance. Den Europæiske Jødiske Kongres advarede mod Dansk Folkeparti. De danske jøder fik advarslen slettet.

I sidste uge bragte Ritzau en historie med den spektakulære overskrift ”Jøder angriber Dansk Folkeparti”. Det kunne jeg ikke få til at stemme. Sagen er nemlig snarere, at de danske jøder for længst har taget Pia Kjærsgaard og hendes partifæller til sig, hvilket skyldes tre forhold: For det første er Dansk Folkeparti de største zionister i dansk politik, for det andet er Dansk Folkeparti imod muslimsk indvandring til Danmark, og for det tredje vil Dansk Folkeparti holde Tyrkiet (og dermed islam) ude af EU. Det er tre politiske punkter, hvor Dansk Folkeparti og mange danske jøder finder hinanden. Den fælles frygt for terror, muslimsk indflydelse og antisemitisme har skabt alliancen. Læs videre “Israelsk frugt”

Amnesty International 2/09, juni 2009.

Eksilet er et kendt tema, både i livet og i kunsten. Det kan man denne sommer konstatere i så forskellige værker som en Hollywood-film med Harrison Ford og en kunstudstilling med 35 danske og udenlandske kunstnere i Silkeborg.

”Vi er alle i samme båd!”

Sådan lød et godt, gammelt revyrefrain engang, og ordene genlyder nu med symbolsk kraft i Gerda Thune Andersens, Moustafa Al Yassins og Marit Benthe Norheims kunstværk af samme navn – We Are All In The Same Boat. Værket kan netop nu ses på KunstCentret Silkeborg Bad, der har valgt at gøre eksilet til tema for en stor kunstudstilling, der samler bidrag fra 35 kunstnere fra ind- og udland.

Eksilet har altid været et vilkår i menneskers liv – og derfor et eviggyldigt stof for kunstnere, der har fundet inspiration i hjemløsheden, fremmedgørelsen og mødet mellem fremmede verdener. I udstillingen EXILE tolker kunstnerne begrebet eksil på hver deres måde. I maleri, skulptur, installation, video og fotografi skildrer de det at være rodløs og fremmed, hvad enten man er fordrevet af krige og konflikter, eller søgt ud i verden for at arbejde langt væk fra hjemmet.

Gerda Thune Andersen har foldet papirbåde af udenlandske aviser:

”Vi ser bådflygtninge i medierne hver dag, flygtninge der nægtes adgang ved kysten, som om de ikke eksisterede. Min installation beskriver deres rejse over havet, drømmen om nye horisoner og håbet om at nå frem i sikker havn. Papirbådene er foldet af aviser fra hele verden og på mange sprog. Aviserne rummer oplysninger om de flygtninge, der enten dør eller bliver afvist,” forklarer hun. Læs videre “Over grænsen”