Af Klaus Rothstein

Kommentar i Weekendavisen den 10. oktober 2008.

Kommentar. Politiet er til for at hjælpe borgerne. Og de kvindelige krimiforfattere.

Nu er det vel ikke sådan en klog bog?

Liv Mørks nye roman Falken og falkoneren, der udkommer den 14. oktober, er en fremragende og GODT SKREVET (og hvor mange krimier kan man sige det om?) thriller, hvor politiet kommer på sporet af skurkenes nederdrægtige planer via telefonaftapning. Her på bladet står vi ikke tilbage for den slags, og kan som optakt til romanen derfor bringe en eksklusiv afskrift af en samtale, hvori det afsløres, at det slet, slet ikke er nemt at være kvindelig krimiforfatter i dag: Læs videre “”

Weekendavisen den 10. oktober 2008.

Kulde.Karen Fastrup skriver igen om hemmeligheder i menneskers liv.

Karen Fastrups forrige roman, Mine syvogtyve sansers elskede (2003), var en hemmelighedshistorie fra Saharas brændende ørken. Den nye roman, Begravelsen, har adskillige fællestræk, men denne gang er scenen sat i diametralt modsatte omgivelser, nemlig i det bundfrosne Småland, hvor den danske indvandrer, forfatteren Skarre, ligger død i annekset til sin ødegård og venter på at frosten går af jorden, så han kan blive begravet. Inde i huset flokkes begravelsesgæsterne, en mangfoldig blanding af familie, venner, bekendte – og en enkelt mystisk fremmed. Og så sker det, som kunne være rammen om en gyser: De sner alle sammen inde. Læs videre “Nu må vi vide… alt!”

Anmeldelse i Weekendavisen den 10. oktober 2008.

Trilogi. Religion eller individuelt menneskeansvar? Anne B. Ragde afslutter sin trilogi.

I det stille vand

Hvem sælger i dag 1 million bøger? Det gør Dan Brown, J.K. Rowling, Stig Larsson – og Anne B. Ragde. Den norske forfatters romantrilogi Berlinerpoplerne, Eremitkrebsene og Ligge i grønne enge om tre umage brøde – bonden, bøssen og bedemanden – har rejst sig som en hel bogtsunami over by, bygd og bogklub, men i forhold til f.eks. Stieg Larssons grotesk storsælgende krimier, har Anne B. Ragdes slægtssaga kun slået småskvulp mod de danske kyster. Det er synd.

Da første bind i serien udkom, skulle jeg diskutere den i DR2’s Smagsdommerne. Med i de orange stole var også balletkritikeren Erik Aschengreen, der ”på standens vegne” følte sig noget fortørnet over portrættet af den hysteriske, selvoptagne og oversensitive bøsse Erlend, der er brudt ud af det fordomsfulde, bornerte og bøsseforskrækkede bondemiljø ud for Trondheim og nu lever det søde bohemeliv i København med toetagers penthouselejlighed på Gråbrødre Torv og karriere som kunstnerisk og kolerisk vinduesdekoratør. Læs videre “Anne B. Ragde: Ligge i grønne enge”

Amnesty, september 2008.

Den amerikanske professor Leonard Weinberg, den engelske historiker Michael Burleigh og den fhv. danske operative PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen sætter i tre nye bøger fokus på den internationale terrorismens historie, baggrund og konsekvenser.

HAD, HÆVN OG HÆDER

Når terrorisme sætter spor i samfundet, sætter den også spor i litteraturen, og i disse år bugner bogmarkedet af romaner og fagbøger, der forsøger at placere 11. september og den tid og terror, der fulgte efter i et politisk, religiøst og menneskeligt-moralsk perspektiv – og blandt de seneste eksempler på dansk, er tre nye bøger af forskere og fagfolk fra USA, England og Danmark.

Leonard Weinberg, der er professor i politisk videnskab på University of Nevada, opridser i Global terrorisme historiske baggrunde og årsager, han tegner et portræt af terroristerne, og han forsøger at kikke fremad, bl.a. med en konstatering af, at historien ikke giver nogen grund til at tro, at den islamistiske strid fortsætter evigt. Alle terrorbevægelser har deres tid, siger Leonard Weinberg, og myndighederne har muligheder for at påvirke og afvikle terrortruslen.

Ofte ser man at myndighederne svarer igen med et ”undertrykkende statsapparatur”, der kan true det demokratiske samfunds forfatningsmæssige beskyttelse og den personlige frihed. Men, noterer Leonard Weinberg, ”hvis terrorkampagnen er tilstrækkelig alvorlig, kan disse omkostninger, når det kommer til stykket være værd at betale.” Læs videre “”

Anmeldelse i Weekendavisen den 3. oktober 2008.

Tro. Hvor er vi henne, når en erklæret sekulær forfatter debuterer med roman med religiøst motiv?

Mand i sandaler

Det er i sandhed Debutanternes Vagtparade på Gyldendal i år, og i dag skal vi så hilse på Lars Husum, der har skrevet en både voldsom og følsom roman om en voldsfikseret og destruktiv dum skid, der slås som en sindssyg for at opnå soning med fortiden. Midt i det hele dukker – som det fremgår af romanens irriterende titel – Jesus Kristus op. Eller gør han?

Historien er denne: Grith Okholm vokser op i en missionsk familie i Tarm. Da hun ønsker at flytte til København sammen med sin kæreste, postbudet Allan, bliver hun udstødt af sin familie efter at faren først har pisket hende med et bælte. I København slår hun imidlertid igennem som sanger, og da ægteparret tyve år senere bliver dræbt i en bilulykke, efterlader popikonet og folkeejet Grith mange, mange millioner til sine børn, datteren Søs og lillebror Nikolaj.

Tyveårige Søs er 13 år ældre end sin bror, og hun pålægger sig selv det fulde ansvar for deres liv, de to har kun hinanden. Men så dukker de missionske bedsteforældre, som de aldrig har set, op for at tage magten over den umyndige Nikolaj. Søs prøver at stoppe morfaren ved at true med et tæskehold med rygmærker på, men da morfaren ikke lader sig skræmme, beslutter Søs sig til at holde sig ord, og på et værtshus lægger hun kortene på bordet for nogle skumle typer. Læs videre “Lars Husum: Mit venskab med Jesus Kristus”