Hvor er Innocent Bahati?

Weekendavisen den 20. maj 2022

Kommentar. Åbent brev til udlændingeministeren. Her er det spørgsmål, du skal stille Danmarks asylpartner Rwanda:

Kære Kaare Dybvad Bek

Tillykke med posten som udlændingeminister. Og ”tillykke” med den varme kartoffel, du har arvet fra din forgænger, nemlig de mystiske og åbenbart lyssky planer, I har for etableringen af et dansk asylcenter i Rwanda.

Når du og dine folk næste gang rejser til Kigali for at stikke hovederne sammen med de rwandiske myndigheder, bør du sætte et nyt punkt på dagsordenen for lige at lodde dybden i det demokratiske sindelag hos dine forhandlingspartnere. Punktet lyder sådan her: Hvor er forfatteren Innocent Bahati?

Du skal nok ikke forvente den store imødekommenhed fra rwanderne. Innocent Bahati blev nemlig forsvundet – som man sagde om forfatterne bag jerntæppet under den kolde krig – den 6. februar 2021. Ifølge en lang række afrikanske PEN-centre vendte han aldrig hjem efter et besøg i det sydlige Rwanda, og hans telefon har været slukket lige siden. På YouTube og Facebook, hvor han plejede at publicere sin poesi, har der været tavst.

Innocent Bahati var kendt som en skarp kritiker af den politik, der har skabt fattigdom og sult i Rwanda, og da han allerede i 2017 blev smidt i fængsel i tre måneder uden retssag, fordi han havde skrevet kritisk om regeringen, er der grund til at frygte, at myndighederne igen står bag.

På etårsdagen for Innocent Bahatis forsvinden underskrev en lang række internationalt anerkendte forfattere et brev til Rwandas præsident, Paul Kagame. Her udtrykte de dyb bekymring for, at Innocent Bahatis regeringskritiske poesi kunne være årsagen til at han pludselig er forsvundet. Forfatterne påpeger, at de rwandiske myndigheder nu har brugt et år på at gøre – ingenting.

Brevet er underskrevet af den kurdiske forfatter Burhan Sönmez, der leder International PEN, og flere end 300 kolleger har siden signeret, blandt andet flere store kanoner med litterære samvittighed, for eksempel Paul Auster, Margaret Atwood, Ben Okri, J.M. Coetzee, Jonathan Franzen, Yann Martel, Elif Shafak og Michael Ondaatje.

Et overgreb på en forfatter er et overgreb på selve litteraturen. Derfor hæfter underskriverne sig ved en tale, som Rwandas kulturminister, Edouard Bamporiki, holdt i marts 2021. Han advarede poesien mod at forlade den rette vej og vildlede befolkningen. Forfatterne skriver, at der tegner sig et mønster af intolerance overfor litteraturen, og at Innocent Bahatis forsvinden næppe er tilfældig: ”Poesi er ikke en forbrydelse”, skriver de.

I et svar skrev de rwandiske myndigheder, at ”Mr. Bahati har krydset grænsen til Uganda med hjælp fra anti-Rwanda elementer”. I Rwanda ved menneskerettighedsadvokater imidlertid godt, at ”krydse grænsen til Uganda” er en eufemisme for at være skaffet af vejen.

Den danske asylaftale med Rwanda – så mystisk og underbelyst, som den er – bliver hele tiden præsenteret som nytænkning, der skal gøre op med menneskesmugling over Middelhavet. Godt så. Endnu har jeg ikke set en forklaring på, hvordan flygtningene skal komme gennem ørkenen og junglen, men jeg er overbevist om, at menneskesmuglerne nok skal få omlagt deres ruter, og så er alle lige vidt.

Flygtningeret, menneskeret, ytringsfrihed. Et samfunds kvalitet kan måles på de vilkår, der gælder for oppositionsstemmer, herunder de litterære. I et demokrati kan man udøve systemkritik uden at risikere andet, end at komme i fjernsynet. I et despoti kommer man i fængsel. Eller ”krydser grænsen til Uganda”. Og et land, der forfølger sine forfattere, er et land uden legitimitet.

Jeg er overbevist om, at Paul Kagame og hans folk ignorerer forfatterne fra International PEN. Den slags professionelt bekymrede intellektuelle har jo ikke forstand på statssager. Men, Kaare, du er minister fra et land, som Rwanda gerne vil arbejde sammen med, oven i købet et land, som hele verdens øjne hviler på i denne sag. Og Danmark forsvarer jo altid ytringsfriheden (ups, der var en svipser med Tibet). Derfor opfordrer jeg dig nu til at sætte Innocent Bahatis navn på dagsordenen, når du og dit ministerium næste gang forhandler menneskeskæbner med Rwanda.