Weekendavisen den 11. februar 2022
Forbudte bøger. Konservative organisationer i USA øger angrebene på litteratur, der ikke understøtter klassiske familieværdier. Men de vinder ikke hver gang.
I sidste uge tiltrak det sig en del opmærksomhed, at McMinn County Board of Education i Tennessee, USA, har besluttet at fjerne Art Spiegelmans legendariske holocausttegneserie Maus I-II fra skolebibliotekerne. Årsag: Nøgenhed og bandeord.
Men også mange andre bøger er for tiden under censurpres over hele USA. Ifølge det litterære webmagasin lithub.com er der tale om et vanvittigt ny-puritansk bogforbud, der bunder i Republikanernes forsøg på at konsolidere lokal magt gennem en blanding af trumpistisk moralpanik og slet skjult fremmedhad.
Også The New York Times rapporterede i sidste uge, at forældre, aktivister, skolebestyrelser og lokalpolitikere over hele landet angriber uønskede bøger i et omfang, man ikke har set i flere årtier. Forfatteren Suzanne Nossel, der er leder af PEN America (en del af den internationale PEN-organisation, som arbejder imod censur og for ytringsfrihed), siger til avisen, at der er tale om en ”temmelig forbløffende fænomen”.
Ifølge The New York Times har det amerikanske biblioteksforbund, The American Library Association, modtaget 330 rapporter om bøger under angreb, og det er et antal uden fortilfælde.
Også Christopher M. Finan, der er direktør for The National Coalition Against Censorship, siger, at presset på litteraturen ikke har været så stort siden engang i 1980’erne, hvor der også var en stærk konservativ base, som udpegede problematiske bøger. De mest truede titler handler om race, køn og seksualitet, og kritikken imod dem kommer fra republikanske miljøer, der bekender sig til en kristen moral og klassiske konservative familieværdier.
En af de ledende organisationer er No Left Turn in Education, der fører en liste over bøger, der ”spreder yderligtgående ideologier til de studerende”. Blandt de bøger, som organisationen vil have forbudt i det amerikanske skolesystem, er tegneserien Gender Queer af nonbinære Maia Kobabe og den ligeledens non-binære sorte queerforfatter George M. Johnsons essays om køn og identitet, All Boys Aren’t Blue, som sågar er blevet meldt til politiet – bogen, altså, ikke forfatteren.
Samme skæbne er overgået, og Jonathan Evisons roman Lawn Boy, der er blevet meldt til politiet i to stater med beskyldninger om pædofili. Forfatteren har til sit eget forsvar sagt, at der på ingen måde er pædofili i romanen, men at den rummer en scene, hvor en voksen mand husker tilbage på en seksuel erfaring han havde med en jævnaldrende skolekammerat som niårig. Ikke desto mindre blev romanen fjernet fra bibliotekernes hylder, mens en undersøgelse blev sat i værk.
De fleste bøger under anklage handler ifølge NBC News om LGBTQ+, og især i Texas er offensiven hård: ”Tal fra de fire første måneder af dette skoleår fra cirka 100 skoledistrikter i Texas, viser 75 formelle anmodninger fra forældre eller andre lokale om at forbyde visse titler på skolebibliotekerne. På samme tid sidste år, forelå der kun én klage. En række distrikter melder om flere klager i år, end i de seneste tyve år tilsammen.”
Men ikke alle klager får medhold. I sidste uge besluttede et enstemmigt Orange County Board of Education i North Carolina at afvise en gruppe forældres krav om et forbud mod Maia Kobabes og Jonathan Evisons bøger på skolebibliotekerne.
Men selvom et slag er tabt, er der stadig en krig at vinde, og ifølge The New York Times bruger No Left Turn in Education også et andet middel til at begrænse de studerendes adgang til de titler, som interesseorganisationens medlemmer anser for problematiske. Flere steder har de fået indført regler om, at skolebibliotekerne skal forhindre eleverne i at låne de bøger, som deres forældre har sat på den sorte liste.
Tiffany Justice er en aktivistisk forældre med et retfærdigt navn. Hun har grundlagt organisationen Moms for Liberty, og hun siger at forældre ikke skal gøres til skurke bare fordi, de anser litteratur for at være upassende. Hun kæmper imod bøger med seksuelt indhold, fordi de kommer på tværs af børnenes naturlige udvikling, hvilket kan have frygtelige konsekvenser senere i livet. Tiffany Justice forudser, at 2022 vil være forældrenes år ved stemmeboksene – og at politikerne vil lytte.
Andre eksempler på banned books er Tjenerindens fortælling, Margaret Atwoods internationale dystopiske bestseller om et fertilitetsdiktatur og Toni Morrisons Elskede om en slavegjort kvindes flugt.
Men det er ikke kun de moralsk forargede republikanere, der ikke kan tåle slinger i kønsvalsen, som angriber litteraturen. Klassiske romaner fra den litterære kanon i USA, som John Steinbecks Mus og mænd og Harper Lees Dræb ikke en sangfugl, er under stærke anklager fra antiracistiske aktivister. Fra at være kendt som en retssalsroman, der stod på den sorte mands side, bliver Harper Lees roman i dag angrebet for at marginalisere de farvede, anvende racistiske skældsord uden at tage afstand fra dem, og hylde den hvide mand som frelser.
På lithub.com har chefredaktøren Jonny Diamond fået nok af alle de mange reporter om angrebene på litteraturen: ”Alt dette er et stort problem, og det bliver kun værre. Der ligger så meget magt hos lokalpolitikerne, og vi løber en stor risiko, når vi afstår det moralske territorium til dem, der råber højst. Frihed afhænger af, at vi alle blander os.”
Og så er det, man tænker: Sådan en moralsk kulturkrig kan ikke forekomme hos os. Men, men. I 1976 besluttede kommunalbestyrelsen i Thisted, at Bent Hallers ungdomsroman Katamaran ikke måtte stå på kommunens biblioteker, fordi den var samfundsomstyrtende.