Oprahs mexicanske hovedpine

Weekendavisen den 13. marts 2020.

https://www.weekendavisen.dk/2020-11/boeger/oprahs-mexicanske-hovedpine

Månedens bog. Hun blev kaldt den vigtigste romandebutant i 2020. Men pludselig er Kate Elizabeth Russel blevet droppet af Oprah’s Book Club.

Så er den gal igen i Oprah’s Book Club.

Bedst som en verdens mest indflydelsesrige litteraturformidlere, talkshowstjernen Oprah Winfrey, var ved at krisestyre sig elegant gennem en kontrovers om forfatteren Jeanine Cummins, som i sidste måned blev beskyldt for at snylte på mexicanske migranters skæbne i sin roman American Dirt, støder en ny mexicansk hovedpine til. Den vender vi tilbage til senere.

I fredags havde Oprah afsat et dobbeltprogram i sit tv-show Oprah’s Book Club på Apple TV+ til at diskutere kritikken af American Dirt. Med i studiet var den udskældte forfatter Jeanine Cummins – der ikke lider kommercielt under sagen, hendes roman har været på bestsellerlisterne i seks uger og solgt over 200.000 eksemplarer – og tre af de latinamerikanske forfattere og debattører, Julissa Arce, Esther Cepeda og Reyna Grande, der har beskyldt Jeanine Cummins for litterær brownfacing og appropriation. De mener, at hun, som hvid kvinde, ikke kunne tillade sig at skrive en mexicansk kvindes historie i sin roman.

I debatten forsvarede Oprah Winfrey sit og bogklubbens valg, og Jeanine Cummins frihed som forfatter: ”Helt fundamentalt tror jeg på enhvers ret til at bruge sin forestillingsevne og sine talenter til at skrive og til at føle empati med andres historier,” sagde hun.

Jeanine Cummins selv erkendte, at hun havde frygtet at blive stillet til regnskab for at have skrevet bogen, og hun kom sine kritikere i møde med et par selvbebrejdelser. Dels fortrød hun en formulering i bogens efterskrift om, at hun ville ønske, at ”nogen brunere end jeg selv” havde skrevet den. Og så fortrød hun også, at hun har sagt, at hendes egen mand er migrant. Han er nemlig hvid og fra Irland, og hans erfaringer kan ikke sidestilles med det, mexicanske asylsøgere oplever ved den amerikanske grænse.

Mens Oprah Winfrey klart fik afvist det problematiske i at hvide Jeanine Cummins har brugt sin forfatterfantasi til at skrive om mexicanere, tog Julissa Arce, Esther Cepeda og Reyna Grande stikket hjem i en strukturel kritik af forlagsbranchen som helhed. De er vrede over, at latinamerikanske forfattere har svært ved at komme igennem på de etablerede forlag – men at en hvid forfatter, der skriver om mexicanere, bliver ført frem.

Med i Oprah’s Book Club var også Don Weisberg, bestyrelsesformand for Macmillan, der ejer Flatiron, som udgav American Dirt. Han erkendte at forlaget har et problem med manglende mangfoldighed, og sagde, at man havde hyret strategikonsulenter til at hjælpe. Det fik Esther Cepeda til at spørge, om konsulenterne havde anbefalet ham at ansætte flere latinoer. ”Det lyder nemt, men helt så enkelt er det ikke,” svarede Don Weisberg. Tidligere på ugen havde Bob Miller, formand for Flatiron, imidlertid sagt, at forlaget havde ansat nye HR-medarbejdere med fokus på rekruttering fra underrepræsenterede grupper, og at man desuden ville oprette legater og mentorprogrammer for latinamerikanske forfattere.

Oprah Winfrey selv har flere gange sagt, at hun fremover vil vælge bøger med større omhu, fordi hun ikke ønsker kontroverser, der tager opmærksomheden fra det primære: læsningen og litteraturen. Men dårligt havde hun sagt det, før det skete igen. Denne gang med en stærkt hypet roman, My Dark Vanessa, af debutanten Kate Elizabeth Russell, som Oprah allerede i oktober i fjor annoncerede som månedes bog i marts. Men i sidste uge – midt under Oprahs håndtering American Dirt-krisen – meddelte hendes talsmand pludselig, at bogklubben havde droppet My Dark Vanessa igen.

Kate Elizabeth Russells første roman er en overgrebshistorie om en 15-årige elev og hendes voksne high-school-lærer. Med et syvcifret honorarforskud, prædikat som den vigtigste debut i 2020, anprisningstekst på omslaget af Stephen King (”A well-constructed package of dynamite”) og oversættelsesrettigheder solgt til tyve sprog, har forlaget HarperCollins sat alle sejl til for en international succes. Med en lancering i Oprah’s Book Club kunne det ikke gå galt for My Dark Vanessa, der er baseret på Kate Elizabeth Russells eget liv. Eller?

I januar rejste forfatteren og psykoterapeuten Wendy Ortiz tvivl om Kate Elizabeth Russels roman i et tweet. Hun havde ganske vist ikke læst My Dark Vanessa, men kun hørt om den fra andre, og hun antydede, at mindede ganske meget om hendes egen en erindringsbog, Excavation, hun selv havde fået udgivet i 2014 på et lille uafhængigt forlag, efter at være blevet afvist af den etablerede branche, der ikke orkede flere erindringsbøger. I et essay i Gay Magazine (forfatteren Roxanne Gays webmagasin) skrev Wendy Ortiz senere, at hun efter sine første tweets pludselig blev kontaktet af Kate Elizabeth Russel, der indrømmede, at hun havde læst Excavation i 2015.

Efter denne antydning af, at Kate Elizabeth Russel skulle have erkendt, at hun har lænet sig stærkt op ad Wendy Ortiz, kom digteren Red Newsom den anklagede forfatter til undsætning i et indlæg på på lithub.com. Hun skrev, at hun i 2011-2012 var en del af bloggerfællesskabet Livejournal, hvor Kate Elizabeth Russel havde delt mange af de tekster, der senere skulle blive til romanen – altså længe inden Excavation udkom.

Beslutningen om at holde My Dark Vanessa ude af Oprah’s Book Club er noget uldent formuleret. Argumentet er kun, at Oprah ikke ønsker ballade, men vil holde fokus på bøgernes indhold. Men med til historien hører, at Wendy Ortiz er amerikaner med mexicansk baggrund, og hun har samme syn på branchen som Arce, Cepeda og Grande. Oprahs mexicanske hovedpine tager altså til.

På Twitter har Wendy Ortiz skrevet: ”Branchen siger at den vil forbedre sig. Se vores statistikker, vi gør vores bedste! Og så sætter de spotlys på de hvide forfattere og nikker bare til os andre udenfor hegnet. Nå, f*** det.”