Weekendavisen den 15. maj 2020.
Roman. Stine Askovs præ-apokalypse er et rørende og stilsikkert portræt af en pige, der opøves i overlevelse.
Stine Askov: Katalog over katastrofer. 302 sider, 249,95 kr. Roman. Gyldendal.
I midten af 70’erne fulgte jeg med tilbageholdt åndedræt en BBC-serie i det danske monopolfjernsyn, De overlevende (på engelsk: Survivors). En kinesisk videnskabsmand kom til at slippe en kunstig virus løs, og smitten spredtes med lynets hast til hele jordkloden, hvor ni ud af ti mennesker omkom. Vi følger de sidste overlevende.
Den serie har jeg tænkt på flere gange under corona-lockdown, og igen ved læsning af Stine Askovs Katalog over katastrofer, et gribende og stilsikkert portræt af en egensindig mand og hans datter. Romanens ene hovedskikkelse, skolepedellen Bengt, ville have fundet en dyb selvbekræftelse i De overlevende, ja den ville have været svaret på hans dybeste drømme.
Stine Askovs historie om manden, der bogstavelig talt har udarbejdet et katalog over katastrofer, udspiller sig i 1980’ernes angstfyldte tidsånd af kold krig. I en lille afsides svinesti af et hus i Nordsjælland træner Bengt sin datter, Helle, til at kunne tåle smerte og kulde. Hun lærer at lave ild, fange fisk, jage, dyrke jorden, betjene en geigertæller, håndtere våben, slås, skærpe sine sanser, aldrig græde, aldrig vise svaghed, kun tænke på sig selv.
Atomkrig er det mest sandsynlige, dernæst Barsebäck. Men der er også syreregn, freon, afbrænding af regnskov, Stasi, og Bengt har en overlevelsesmanual for alle slags katastrofer. Som bizar kontrast har Helles mor, der bor i København og er stewardesse, lange lakerede negle.
Side om side med den fysiske og praktiske øvelser, træner Bengt Helle i psykologi og logik: ”Hvorfor er håb farligt?” spørger han. ”Man sidder bare og venter. Man får ikke reddet sig”, svarer hun korrekt. Eller: ”Hvad gør vi, når vi er bange?” Hun svarer: ”Læg en plan, følg den, mist ikke modet, træk vejret.” Eller: ”Hvorfor slår vi syge dyr ihjel?” Hun svarer: ”Fordi de lider?”, men det er en fejl. Bengt retter: ”Vi slår dem ihjel, fordi vi ikke kan tage ansvar for deres liv. Hvis de overlever er de afhængige af os. Man kommer til at hænge på de dyr, man redder.” Bengts pointe er, at kun dem, der vil redde deres elskede, dør. Det gælder om at være uafhængig af andre.
Det er ikke kun præ-apokalypsens produktive angst, der gør Katalog over katastrofer værd at læse. Helles forsøg på at balancere loyalitet med løsrivelse er romanens andet kammer. Kan hun vende sig mod verden uden at svigte Bengt? Kan hun slippe fri og blive sig selv? Tør hun bruge tørklæder og sminke, når hun ved at Bengt vil håne hendes arrogance og forfængelighed? Og hvordan håndterer en selvisk overlever noget så farligt som forelskelser?
Bengt fremstår som en alarmistisk prædikant fra den eksisterende prepper-bevægelse af multimilliardærer og økonihilister med katastrofisk bevidsthed. Men han har noget, at have sin paranoia i. Tjernobyl-katastrofen indtræffer, og hans drøm går i opfyldelse.
Katalog over katastrofer er primært en præ-apokalypse, der interesserer sig for forventningen om katastrofen. På den måde føjer Stine Askovs roman sig til Lone Aburas’ Det kommer til at ske og Erlend Loes Enden på verden som vi kender den (begge fra 2016), der har en ironisk-satirisk tilgang til temaet til fælles. Men Stine Askov anlægger ikke noget distanceret dobbeltblik. Hun tager Bengts katastrofeangst for pålydende.
Det har jo ikke været intentionen, men Katalog over katastrofer udkommer som et paradoksalt apropos nu, hvor vi lever i en krisetilstand, og spejleffekten er tydelig. Vi kan genkende nutidens corona i datidens Tjernobyl, for som romanen konstaterer: ”Det er almindeligt for mennesker under en katastrofe at have en følelse af uvirkelighed, som om det, der sker, ikke for alvor sker”.
Der går en rød tråd fra min barndoms De overlevende til den handlingsmættede Katalog over katastrofer, der foregår i min ungdom, men bringer mindelser om min nutid. Bengts tese om uafhængighed som forudsætning til overlevelse, er ganske vist ude af trit med vor tids dogme om stærke fællesskaber på afstand. Men hans krisebevidsthed er flyttet ind. En i høj grad læseværdig roman.