Det forkerte og det rigtige

Weekendavisen den 23. oktober 2020

Roman. Jonas T. Bengtssons forfatterskabt har været nyskabende og originalt. Men nu sætter krisen ind.

Jonas T. Bengtsson: Fra blokken. 304 sider, 300 kr. Roman. Politikens Forlag.

Jonas T. Bengtssons forfatterskab bygger på en symbiose af det rå og det rørende. Hans fremstilling af den københavnske underverden har altid været så gribende, fordi romanerne har forenet det dramatisk voldsomme med det fortvivlede omsorgsfulde. Det gjorde Aminas breve (2005), Submarino (2007), Et eventyr (2011) og Sus (2017) til en kold kvartet med et varmt hjerte.

Med den femte roman, Fra blokken, går det imidlertid galt. Det er som om, at Jonas T. Bengtssons kilde er løbet tør, som om han har skrevet sig mæt og træt af voldspsykopaterne og misbrugerne fra NV og nu hænger fast i et gammelt mønster uden friske ideer.

Danny, Christian og Malik voksede op sammen i blokken, og de vil gøre alt for hinanden. Mod al forventning bliver voldsmanden Danny pludselig løsladt fra fængslet, hvor han afsoner en voldsdom, fordi han smadrede en ung fyr, der havde sagt ”sorte svin” til Malik.

Danny forenes med Christian, der er blevet lovlydig familiefar og sågar politimand. Men Malik mangler. Den unge fyr med etiopisk baggrund er en fremragende studerende på Tandlægehøjskolen og en flittig hjælper i farens restaurant. Men han er sporløst forsvundet.

København er samtidig scene for en voldsom bandekrig mellem rockerne fra vestegnen og indvandrerne på Nørrebro. Det handler om stoffer og markedskontrol. Danny aner, at der er ugler i mosen. Har bandekrigen og Maliks forsvinden noget med hinanden at gøre? Hvorfor gik hans ansøgning om prøveløsladelse pludselig igennem? Hvorfor får han ud af det blå tilbudt en lille lejlighed? Og hvorfor spurgte fængselsinspektøren, om han vidste, hvem Jens Ivertssen er?

Jens Ivertssen – som også optrådte i Sus – er gammel politimand fra SSP. Han arbejdede med drengene fra blokken, og var ikke var bange for at give dem et par på siden af hovedet, det var et sprog, de forstod. Da Danny røg i fængsel, havde Christian og Malik deltaget i volden. Men Ivertssen sørgede for at overvågningsvideoen fra værtshuset forsvandt, og han fik Danny til at påtage sig al skylden. Malik og Christian havde en fremtid og skulle beskyttes. Den logik forstod Danny. Et værtshusslagsmål, højst halvandet år i fængsel, herregud.

Men under retssagen viste det sig, at fyren var røget i koma, og Danny fik en voldsdom på otte år. Ivertssen sad og smilede: ”God dreng, sagde hans øjne. Du gjorde det forkerte og nu gør du det rigtige.” Og nu spøger Ivertssen i kulissen som en anden Keyser Söze.

Danny prøver at lægge brikkerne. Der er noget med Maliks søsters kælenavn fra barndommen og en sms fra et ukendt nummer, der giver ham bange anelser, men hvorfor? Der sker noget i bandekrigen, som ikke stemmer, og Danny skal regne ud, hvad det er, for han vil gøre alt for Malik. Hans instinkt bringer ham til gådens løsning. Men Danny fra blokken har for længst mistet al forståelse for, hvad der er rigtigt og hvad der er forkert.

Jonas T. Bengtsson mestrer den vandkolde skildring af den kriminelle kyniker, der er klog nok til at dække sin egen ryg, men for dum til i tide at gennemskue det spil, han blot er en brik i. Som sådan er romanen godt skåret i komposition og portræt, men nuancerne af Danny – hvis man kan tale om nuancer af en kliche – kan ikke kompensere for, at de øvrige karakterer blot er skabeloner.

Fra blokken er atypisk for Jonas T. Bengtssons forfatterskab. Det rørende, som har gjort romanerne fra Københavns underverden så raffinerede og rystende, er desværre gået op i røg. Det er inderligt ærgerligt, for forfatterskabet har indtil nu været nyskabende og originalt. Men nu sætter krisen ind. Denne gang er der nemlig skruet så højt op for krimiplottet med forbryderen i opklarerens rolle, at romanen ikke har noget højere mål, end at underholde. Og det hele går omhyggeligt op.