Weekendavisen den 29. juni 2018.
Roman. Det hele ramler, når man bliver ramt af seniorskilsmissen som hverdagsvelfærdens vejsidebombe.
Helga Flatland: En moderne familie. På dansk ved Karen Fastrup. 250 sider, 299,95 kr. Turbine.
Der er noget koldt konstaterende og demonstrativt diagnosticerende over titlen på norske Helga Flatlands nye roman. En moderne familie, hedder den. Min første indskydelse siger mig, at titlen er grusomt kedelig. Men så opdager jeg dens slet skjulte sarkasme og spooky potentiale af uheldsvanger ulykkelighed.
Helga Flatland satte sig solidt på en af den unge norske litteraturs tronstole med krigstabstrilogien Bliv hvis du kan, rejs hvis du må, Alle vil hjem. Ingen vil tilbage og Der findes ingen helhed, som skildrede en lilleby i eftertraumatisk sorg over tre bysbørns død som soldater i Afghanistan. Den historie blev fortalt gennem en række synsvinkelskift, og samme metode bruger forfatteren i denne roman, der også belyser en krisetilstand. Denne gang er det ikke en landsby, men en familie, der tvinges i knæ under vægten af det uventede – ikke en vejsidebombe i en fjern ørken, men ikke desto mindre en bombe: Da Sverre fylder 70 og familien er samlet til fødselsdag i Italien, meddeler han og hans kone gennem 40 år, Torill, at de har besluttet at gå fra hinanden. Men kan resten af familien hænge sammen, når ægteskabet bliver opløst?
Helga Flatlands roman noterer sig en samfundstendens. Et hurtigt opslag fortæller mig, at antallet af såkaldt seniorskilsmisser er i enorm vækst. De seneste ti år er antallet af ægtepar over 70, der går fra hinanden, blevet tredoblet. Vi taler om en generation, der ikke mener at den har noget at frygte, men til gengæld stadig har en masse til gode. At være alene i en pæn høj alder, er ikke nødvendigvis så skræmmende, som det var engang. Der er både økonomisk og mentalt frirum til endnu en livsfase med nye oplevelser, nye møder, nye muligheder. Hvorfor skulle man så sidde og mukke i et fastkørt ægteskab?
Det interessante ved ægteskabsopløsningen i En moderne familie er, at den ikke skyldes noget drama eller nogen ydre påvirkning. Her er ikke nogen tredjepart, der bryder ind, her er ingen onde viljer. Til gengæld er her enighed om ikke at acceptere parforholdets metaltræthed som en vedvarende tilstand. Torill og Sverre gør faktisk det vanskeligste og modigste i stedet for at lade rutinen råde.
Helga Flatlands undersøgelse handler ikke så meget om, hvad der sker imellem de to ældre mennesker. Hendes fokus er rettet mod de tre voksne børn og deres reaktioner og relationer. Det er de tre søskende, Liv, Ellen og Håkon, der fortæller historien fra hver deres synsvinkel, og romanen bliver dermed en flerfløjet generationsportræt om vaner og værdier, familieplaner og fremtidshåb. Pointen er, at bedsteforældrenes skilsmisse sætter nye rammer for de liv, som deres voksne børn lever. For de to søstre tårner spørgsmålene sig nu op om kærlighed, loyalitet, utroskab, deres indbyrdes forhold osv. For lillebror Håkan – der blev født med en hjertefejl og altid har været egenstand for forældrenes forøgede omsorg og bekymring – er skilsmissen en bekræftelse på hans teorier og parforholdsinstitutionens utilstrækkelighed. Han er krisens kontrastvæske, fortaler for åbenhed i kærlighed og sex: ”I vores tid, hvor de fleste ikke længere er fanget i religiøse opfattelser, og vi både er sundere og lever længere, er den naturlige konsekvens, at flere bliver skilt,” siger han og plæderer for ultimativ frihed, men den hopper Torill ikke uden videre på: ”Åh, Håkon, hvilket menneske er frit, sagde mor, sukkede tungt og satte tekopperne i opvaskemaskinen.”
En moderne familie er ikke nogen lysende stor roman, men den blev et hit i Norge, fordi den taler så konkret til sin samtid. Som diagnose af skilsmissen som et hastigt udviklende familiefænomen, der kan ramme os sent i livet, er dens psykologiske portrætter jordnært realistisk og indiskutabelt troværdig. Men den dybe smerte, som trilogien om de unge døde efterlod i sin læser, genfinder man på ingen måde i luksuskrisen hos den velsituerede familie. Jo jo, det hele ramler, når man bliver ramt af skilsmissen som hverdagsvelfærdens vejsidebombe, og ”ja, selvfølgelig gør det ondt”, som skrevet står.
Intet varer evigt, heller ikke ægteskabet. I dag har vi alt til gode, selv når vi er 70+. En moderne familie skildrer samtidssocialhistorie. Læs den før din kommende eksmand.