Weekendavisen den 7. april 2017.
KIOSK
Oppe i Norge har aviserne nogle seriøst gode navne, som vi slet ikke kan hamle op med hernede. Hvad mener De for eksempel om den patriotiske potens, der hviler over Fædrelandsvennen? Eller den verdensrevolutionsromantik, der stråler ud af Klassekampen?
Men der er nu også noget over aviser, der har navn efter et særligt tidspunkt på dagen eller ugen. Lige nu læser De jo en avis, der engang hed Berlingske Aften, nu Weekendavisen (som også læses flittigt i Norge, og tusen takk for det), men hvad har vi ellers af den slags i Danmark? Morgenavisen Jyllands-Posten kalder man jo kun Jyllands-Posten. Dagens Nyheder gik ind i 1961, Ny Dag lukkede i 1994, og Dagen eksisterede i sølle 41 dage i 2002. Men i Norge har de både Dagsavisen og Dagbladet. Og Morgenbladet og Aftenposten.
Her skal det handle om ugeavisen Morgenbladet, som udkommer hver fredag og rammer min postkasse om mandagen (digitale aviser gider jeg ikke, jeg vil have papir). I kompakt format og smukt design rummer avisen kvalitetsjournalistik indenfor politik, kultur, litteratur og forskning (og også madklummer, satirestof mm), skrevet til et højtuddannet og kritisk-kræsent publikum med politisk indsigt, samfundsengagement og stort kulturforbrug. Lyder det som noget De kender? Ja, vi slægter hinanden på.
I denne uge har de norske medier været optaget af en historie om paraplyorganisationen Islamisk Råd, der har ansat en administrationsmedarbejder, som bruger niqab, altså et ansigtsslør, som kun lader øjnene synlige. I et Q&A-interview med generalsekretæren spørger Morgenbladet: ”Hvorfor ansatte dere Leyla Hasic?” Svaret er kort og klar: ”Hun var best kvalifisert.” Generalsekretæren forklarer, at hans nye medarbejder har styr på IT og back office-funktioner, at foreningen ønskede at ansætte en kvinde, og at han ikke ville diskriminere på grund af tøjet. Han siger også, at Leyla er meget morsom. Og så kritiserer han, at kulturministeren på de sociale medier har kaldt ansættelsen uklog og provokerende i stedet for at søge en direkte dialog.
Morgenbladets politiske redaktør Lena Lindgren ser sagen som udtryk for en tillidskrise. I en kommentar noterer hun, at indvandring sætter tillidskulturen på prøve, men at tilliden alligevel kan overleve på et højere niveau. Her citerer hun den svenske forsker Bo Rothstein (som jeg ikke er i familie med), der har fundet ud af, at tilliden til samfundets institutioner (ukorrupte myndigheder, politi, retsvæsen m.m.) er altafgørende. Derfor kan man måle sig frem til et paradoks, nemlig at tilliden er vokset i Skandinavien i de seneste 30 år, hvor vi også har modtaget den indvandring, som ellers sætter tilliden under pres.
Morgenbladets nærmer sig sin 200-års fødselsdag. Den så dagens lys nytårsaften i 1819 som landets første dagblad, dengang med et konservativt sindelag. I dag siger avisen, at den er globalt orienteret og arbejder for at øge interessen for kritik, dialog og meningsudveksling. Dækningen af historien om den niqabklædte back office-medarbejder er et perfekt eksempel. Og den står godt til ugens madhistorie om Gertrude Stein, der nu har fået en suite opkaldt efter sig på The Renwick i New York, som hidtil kun havde mandhaftige suiter opkaldt efter John Steinbeck og F. Scott Fitzgerald. Morgenbladet bringer også opskriften på hotellets The Gertrude Cocktail. Man skal blandt andet bruge 60 ml Pimm’s, kamillesirup, frisk lime, lemonsoda. Og en sitronskive.