Nielsen: Markedet (er ikke noget sted)

Weekendavisen den 13. maj 2015.

Scene. Nielsen og Kragerup viser velspillet og lattervækkende skarp kapitalismekritik.

Markedet tager magten

Nielsen: Markedet (er ikke noget sted). Iscenesættelse: Elisa Kragerup. Scenografi og kostumedesign: Palle Steen Christensen. Det Røde Rum på Det Kongelige Teater, Skuespilhuset, til den 10. juni.

Hvor ligger Markedet? Det indre, det ydre, det finansielle, det mentale? Ifølge titlen på dramatikeren Nielsens nye forestilling findes det ikke noget sted, hvilket vel er en ironisk eufemisme for, at Markedet findes alle steder. Markedet har magten, Markedet har besat os.

På scenegulvet står syv mennesker, der præsenterer sig ved deres navne: Mikkel Arndt, Marie Dalsgaard, Nicolai Dahl Hamilton, Asbjørn Krogh Nissen, Lila Nobel, Xenia Noetzelmann og Maria Rossing. Ja, det hedder de jo, også i virkelighedens verden, når de forlader teatret. Men pointen med denne præsentation er, at vi skal være vidner til en række besættelser. De syv bliver forvandlet til medier for en række stemmer, der har noget vigtigt på hjerte, og det hele peger uundgåeligt frem mod kulminationen, hvor Markedet tager ordet selv.

I 2012 skrev Nielsen De europæiske medier, hvor de medvirkende for første gang fungerede som medier, dels for en bådflygtning, dels for storkapitalen og staten Kina, og nu fortsætter krydsbestøvningen af identiteter og entiteter i Det Røde Rum, Det Kongelige Teaters eksperimentarium. Markedet (er ikke noget sted) er – forstår jeg på teatrets hjemmeside – del to af en planlagt pentalogi, altså et værk i fem dele.

Det gennemgående koncept er dette: syv personer i en halvbue på scenegulvet besættes på skift og fungerer som medier, nærmest som en slags politisk udgave af en spiritistseance med Melloni og Lazarus. I Palle Steen Christensens scenografi er forestillingens titel blæst op på bagvæggen som store, sorte klipper, der nærmest overfalder os og kaster lange, truende slagskygger ned på gulvet.

Hos Nielsen er alt dobbelt, mindst. Det gælder også hans mediebevidsthed, faktisk helt ind i ordets kerne. Dér sad han blandt premierepublikummet i sit seneste gestalt som Madame Nielsen, en Karen Blixen-agtig gestalt, bredt smilende med rød læbestift. Og hvem ellers end Nielsen (formerly known as Claus Beck-Nielsen og som værkfører for Das Beckwerk) er i stand til dels at spille, dels at leve sin rolle som mediemenneske eller menneskemedie, ja et multimenneskemedie?

Det Røde Rum kalder Markedet (er ikke noget sted) for ”tekstbåret teater”, men det er jo der så meget, der er. Det, der kendetegner samarbejdet mellem Nielsen og iscenesætteren Elisa Kragerup, er til gengæld, at de har fundet en form, hvor Kronik og Dramatik finder hinanden i ét kunstnerisk udtryk. Teksten fremstår som en dramatiseret antologi med bidrag af både onde kapitalister og revolutionære kommunister tilsat analyser fra Ugebrevet Mandag Morgen og desperate opråb og nødråb fra jordens bærme, alt sammen velspillet over hele linjen, i de bedste øjeblikke lattervækkende skarpt.

Vi møder blandt andre en vred jobløs græker, en bangladeshisk gældsslave i Dubai, en mexicansk multimilliardær og en kinesisk fabriksarbejder, der lodder din nye iPhone. Og så er der også blevet plads til gamle Karl Marx og en kostelig ironisk udgave af Obamas Yes We Can, inden vi bliver forført af sliktungede bankfolk, der vil låne os penge (= gældsætte os), og Markedet selv tager ordet i en hypnotisernede finale (her er stemningen nærmest spiritistisk). Markedet trænger os op i en krog med en kakofonisk polyfoni, der er helt omsorgsfuld i sin ondskabsfulde blidhed: ”I har skabt mig, som I i en fjern fortid skabte Gud. Tro mig, I kan ikke styre mig, så hvorfor ikke hellere lade mig styre jer?”

Titlen Markedet (er ikke noget sted) er subtil, fordi den dels betyder, at markedet ikke er bundet til et sted, og at det ikke er nogen steder over hovedet, men reelt betyder den det modsatte: at Markedet er over det hele. Så skærp din globale bevidsthed med en omgang kapitalismekritik, perspektiver på gældskrise, insolvens og bedragerisk afdragsfrihed. Inviter gerne din formuerådgiver med. Måske lærer du et trick eller to, så du kan tørre regningen af på ham bagefter.