Weekendavisen den 4. juni 2015.
Trilogi. Norske Helga Flatland psykologiske portræt af en bygd i sorg er rørende.
Det var en bemærkelsesværdig debut, da den dengang kun 25-årige Helga Flatlands roman Bliv hvis du kan, rejs hvis du må udkom i Norge i 2010. Den fik markant positive anmeldelser, modtog flere litterære priser og allerede året efter kom Alle vil hjem, ingen vil tilbake, inden trilogien i 2013 blev afsluttet med Det finnes ingen helhet.
Nu kommer debutromanen så på dansk i Jannie Jensens fint afstemte oversættelse, der rammer en sart tone af tristesse og resignation, som passer til den sindstilstand, man er i som læser, når man fra bagsideteksten ved, at det her ikke ender lykkeligt: ”Tre barndomsvenner – Tarjei, Trygve og Kristian – beslutter at lade sig hverve til de norske styrker i Afghanistan. Under en operation kører bilen på en landmine, og drengene bliver dræbt på stedet. Hvorfor tog det overhovedet af sted?”
På det danske omslag ser vi en silhuet af en soldat i kampuniform. Det er ikke et retvisende billede af Bliv hvis du kan, rejs hvis du må, som er alt andet end en krigsroman. Faktisk er der kun en enkelt, kort og glasklart smuk dødsscene fra Mazar-i-Sharif, hvor en norsk militærkolonne kører så fatalt på en vejsidebombe. Ellers er romanens scene den lille bygd, hvor vennerne kommer fra, og den undersøger de tre unge mænds livsvalg og motiver. De har hver deres grund til at lægge lillebyen bag sig, gå ind i militæret og melde sig til krigen.
Helga Flatland har i et interview fortalt, at hun som yngre skrev en masse navlebeskuende tekster, som aldrig blev til noget. Så skiftede hun fra universitets litteraturstudier til en tekstforfatterlinje på en reklameuddannelse, hvor hendes lærer fik hende til at forstå, at hun skulle afgøre hvilken historie, hun ville fortælle. I en øvelse skrev hun et kapitel, der kunne indgå i en roman. Læreren opfordrede hende med det samme til at gå til et forlag, og på Aschehoug så man straks hendes talent – som ikke mindst er et talent for at skildre den menneskelige psykologi, både hos de unge mænd, der alle har noget at flygte fra, og hos deres pårørende, der bliver hjemme i bygden og opretholder et hverdagsliv.
Romanen er kompositorisk delt ind i fire afsnit. Først fortæller Tarjei sin livshistorie, som dybest set er et flashback efter en smertelig åbningscene, hvor vi forstår, at han er kommet fatalt til skade ved eksplosionen i den fjerne ørkenkrig. Han vokser op på et landbrug, og det ligger i kortene, at han skal overtage bedriften med de mange slagteokser, der hele tiden skal køres til skafottet. Men han føler sig angst og frastødt, både af okserne og af forventningerne. At han selv flygter til en anden slagtebænk, ved han ikke. Andet kapitel er Jan Olavs fortælling. Han er nabo til Tarjeis familie, og har gennemskuet at Terjeis far lyver om en jagtulykke for at dække over sin søn. Samtidig er han far til den sorgramte Sigurd, som får en hovedrolle senere i romanen, hvor den utilpassede Trygve har fortællestemmen. I midten taler Karin, Tarjeis mor, der som ung mor får en fødselsdepression, som varsler romanens undergangstema.
Helga Flatland sammenfletter de forskellige perspektiver, de to unge og de to voksne, til et totalbillede, hvor vi ser de dybere årsager, både bag de dræbte drenges valg og bygdens reaktioner på den tragiske nyhed fra Afghanistan. Men krigen er ikke det afgørende. Dette er ikke en roman om Slagtebænk Afghanistan. Det er snarere Flugtpunkt Afghanistan og ikke-krigen, som er i centrum i et rørende portræt af ungdomsliv, modningsår, identitetssøgning og mangfoldige individer fællesstatus som by.
Bliv hvis du kan, rejs hvis du må er en poetisk titel, som både rummer en håbefuld anmodning og en resigneret frisættelse. Det er en stærkt talentfuld debut af en ung forfatter med sans for psykologisk portrætkunst. Håber at trilogien kommer i sin helhed på dansk.
Helga Flatland: Bliv hvis du kan, rejs hvis du må. Roman. Oversat fra norsk af Jannie Jensen. 240 sider, 298 kr. Batzer & Co.