Weekendavisen den 21. juni 2013.
Essays. Jonathan Franzen skriver med hele sin store hjerne og hele sit skælvende hjerte.
Frygt for mennesker
Hvad er et essay? Ifølge Jonathan Franzen er det tilsyneladende lidt af hvert og hvad som helst. Fra dybt personlig, reflekterende skrivekunst til genoptryk af taler, forelæsninger og akademiske analyser. Resultatet er en disharmonisk kompilation af tekster.
Naturligvis kan en dygtig forfatter bringe sine spredte tekster fra et tiår sammen i en bog – senest gjorde Jens Christian Grøndahl det med Den sibiriske måne – men en hvilken som helst sagprosatekst kan ikke nødvendigvis leve op til genreprædikatet ‘essays’. Derfor så jeg også helst, at Jonathan Franzen havde sorteret sit stof til to bøger, dels en ægte non fiction-samling, dels en antologi af litterære artikler, analyser, anmeldelser, introduktioner, taler og forelæsninger.
Titelteksten ‘Længere væk’ samt ‘Den kinesiske søpapegøje’ og ‘Det hæslige Middelhav’ viser Jonathan Franzen som en suveræn essayist, sådan som vi tidligere har læst ham i Hvordan man er alene (2004), hvor han blandt andet skrev om cigaretindustrien og om sin fars Alzheimer. Når de tre tekster fungerer så godt, skyldes det utvivlsomt, at Jonathan Franzen ikke bare skriver med hele sin store hjerne, men også med hele sit skælvende hjerte. I de tre essays forener han nemlig sin kompromisløse nysgerrighed for stoffet med sin nærmest angstfyldte kærlighed til fugle – en kombination som også dominerede den store roman Frihed fra i forfjor.
Essayet ‘Længere væk’ er en fascinerende fortælling om forfatterens flugtagtige rejse til en ø 800 km. ud for Chiles kyst. Øen hedder Alexander Selkirk, opkaldt efter den skotske sømand, der angiveligt var forlægget for Daniel Defoes Robinson Crusoe. De lokale har dog et andet navn for den 15 km. lange og seks km. brede ø: Masafuera: Længere væk.
Og længere væk måtte Jonathan Franzen netop da han efter udgivelsen af Frihed havde være på non stop PR-turné i fire måneder. Hans behov for det solitære – et tema han også skriver om i Hvordan man er alene – kunne kun tilfredsstilles på en øde ø, hvor han samtidig kunne studere fuglelivet. Med sig har han lidt udstyr og en æske med lidt ligaske fra vennen og kollegaen David Forster Wallace, der hængte sig selv i 2008. Jonathan skal sprede asken ud over øen og havet.
Vævet ind i hinanden får vi nu reportagen fra øen, erindringer om den døde kollega, hans mentale problemer og selvmord, og en læsning af Robinson Crusoe. Dette triptykon udgør tilsammen en slags analyse af ensomhedens problem i den moderne verden, hvor Jonathan Franzen til sidst hylder Daniel Defoes skarpsindige psykologi i skildringen af Robinsons frygt for mennesker, da han efter femten år som eneboer ser et fodspor i sandet: “Han gav os det første realistiske portræt af det radikalt isolerede individ, og viste os derefter, som om han var drevet af romanens krav om sandhed, hvor syg og vanvittig yderligtgående individualisme er.” Der skal ikke andet til, skriver han, end et fodaftryk for at minde os om de menneskelige relationers risici.
Samlingens øvrige hovedstykker er to rejsereportager. Jonathan Franzens tog til Kina for at finde ud af, hvordan en golfkølleovertræk formet som en søpapegøje bliver til (!) og til Cypern, hvor småfuglene bliver indfanget på de mest bestialske måder. Her bliver forfatterens ornitologiske sorg og indignation så dyb, at vi lider med både ham og de små vingevæsner.
Endelig må vi have med, at Længere væk faktisk viser os fødslen af essayisten in spe. Jonathan Franzen erindrer at som 15-årig var på summer camp, hvor drengene blev sendt alene ud i skoven for at få øjnene op for livets ensomhed og eksistensens gru. Her begyndte han at skrive sine tanker ned i en lille bog: “Hvis nogen læser dette, er jeg sikker på at de vil tilgive mig min overdrevne brug af ‘jeg’. Jeg kan ikke undgå det. Jeg skriver dette.”
Og så er vi tilbage til essayet som genre. Det er, når det er bedst, båret af et autentisk oplevende, registrerende og reflekterende jeg. Derfor er Jonathan Franzen også bedst, når han placerer sig selv i centrum for sin skrivekunst.
Jonathan Franzen: Længere væk. Essays. Oversat af Mich Vraa. 325 sider, 349 kr. Gyldendal.