Anmeldelse i Weekendavisen den 2. marts 2012.
Dekonstrueret? Elleve danske forfattere og en islandsk er blevete bedt om at udfordre kriminovellen.
En sag for Frost
Forlaget Lindhardt & Ringhof har fået den glimrende idé at undersøge, debattere, problematisere og ligefrem dekonstruere krimigenren i en række nye noveller. På antologiens omslag ser man en Magritte-inspireret pibe svæve i luften over den indlysende titel: Dette er ikke en krimi.
Man går til læsningen med stor nysgerrighed, for vi trænger til et litterært opgør med den klassiske genre, der de seneste mange år har kastet så meget skrammellitteratur af sig – og der er spændende navne på forfatterlisten, ikke mindst Pia Juul, der bl.a. har haft succes med en roman med et mord men uden en morder, og Svend Åge Madsen, der i fjor skældte nutidens krimiforfattere ud for at være systembevarende i stedet for systemkritiske.
Forventningerne får et hak opad i selskab med dansk krimikritiks altid læseværdige chefskurkolog Bo Tao Michaëlis, der har skrevet forord under den sigende rubrik ‘En stilfærdig apologi for den kriminelle fortælling’. Her får vi først en intro til Hemingways sans for det usagte, dernæst en kompakt indføring i kriminalfortællingens historie og væsen, og så spørger Bo Tao Michaëlis – ikke specielt apologetisk – hvor han skal “skrive under på, at der udgives alt for mange krimier, som burde være blevet i skrivebordsskuffen”. Her, skriver under lige her!
Forfatterholdet består af Svend Åge Madsen, Einar Már Guðmundsson, Pia Juul, Mette Moestrup, Lars Frost, Harald Voetmann, Dennis Gade Kofod, Jens Blendstrup, Kristina Stoltz, Hans Otto Jørgensen, Torben Munksgaard, Mette Thomsen, altså 11 danskere og én islænding. Hvorfor netop de er udvalgt, får vi ikke at vide. Og efter endt læsning ved vi det stadig ikke. Det viser sig nemlig, at dekonstruktionen af krimigenren fører så vidt, at projektets pointe fortoner sig.
Einar Már Guðmundssons bidrag er et godt eksempel. Teksten fejler ikke noget, men hvordan den forholder sig til krimigenren, forstår jeg ikke rigtig. Der er mest tale om en interessant, satirisk erindring fra et forfatterbesøg på den amerikanske Keflavik-base i Island. Ærlig talt ligner bidraget mest noget, som Einar Már havde liggende i skuffen i forvejen og nemt kunne skibe af sted til projektet. Ærgerligt nok er teksten samtidig en af antologiens mest interessante.
Mest original og seriøs i forsøget på at dekonstruere krimien er Lars Frost, der med ‘Klipper plæne’ har skrevet en skarp og mærkelig historie om mordene på tre folketingsmedlemmer. Hvem er morderen? Og hvem er fortælleren, der tager sig tid til at fortælle fire mindeværdige naturoplevelser midt i byen, inden det hele klinger ud i poesiforklædt prosa og en barndomserindring om at se Colombo opklare forbrydelser i fjernsynet? Det kan man vist kalde en sag for Frost.
Ellers er alt som det plejer, lad os tage nogle eksempler: Svend Åge Madsens fortælling peger ind i forfatterskabets etablerede personkreds med vid, bid og satirisk overskud, der kølhaler både krimien og krimijournalistikken. Pia Juul er iskoldt ond og velskrivende i en kort og knivsparp jalousihistorie. Harald Voetmann er planmæssigt skummel og stemningsfuld med en sær fortælling om en ung greves ejakulationer, en neurolog og et bulgarsk sanatorium. Jens Blendstrup er løssluppen fjollet, vistnok uden større formål. Og Torben Munksgaard viser igen sprogligt overskud inde i mavesækken på en forædt og forgiftet politimand, der har en gerningsmand men mangler et offer, lige indtil han har et lig men mangler en morder.
Alt i alt skal forlaget have stor ros for invitere forfatterne til at dekonstruere krimien. Også selvom der mest er kommet lidt halvhjertede forsøg ud af det. Typisk for den slags projekter.
Antologi: Dette er ikke en krimi. Fortællinger af Svend Åge Madsen, Einar Már Guðmundsson, Pia Juul, Mette Moestrup, Lars Frost, Harald Voetmann, Dennis Gade Kofod, Jens Blendstrup, Kristina Stoltz, Hans Otto Jørgensen, Torben Munksgaard, Mette Thomsen. Forord af Bo Tao Michaëlis. 208 sider, 250 kr. Lindhardt & Ringhof.