Verner Lieblings patent

Anmeldelse i Weekendavisen den 31. december 2010.

©. Kan man have ophavsret til en idé som man har beskrevet i en roman? Jacob Billing gør forsøget.

I 1999 tiltrak Jacob Billings tv-dokumentar De pædofile danskere sig stor opmærksomhed, fordi journalisten i et år havde levet undercover for at afsløre en pædofiliring. Hvad der senere skete for Jacob Billing, ved jeg ikke, men professionelt gled han måske i glemsel, og personligt gik han måske i hundene, ligesom Verner Liebling, der er hovedperson i Copyright. I hvert fald har Lieblings journalistkarriere træk, der minder ganske meget om Billings (og navnene er næsten hinandens anagrammer). Men vi skal naturligvis ikke drage forhastede konklusioner.

Verner bor alene på Vesterbro. Mens mange studiekammerater fra Journalisthøjskolen har fuldt blus på karrieren, er Verner arbejdsløs efter at han blev fyret fra et vikariat på Billed Bladet. Han tilrettelagde engang en dokumentarudsendelse om trafficking, men siden har han fyldt sit liv med sprut og tjald.

Verners ven Balder arbejder på tidsskriftet Ingeniøren, hvor han bl.a. skiver om teknologi og videnskab. Han er pænt og småborgerligt installeret med kone og børn i Køge. På et værtshus møder han en dampende erotisk dame, som han knalder hele natten, inden han tager S-toget hjem med tømmermænd og tasken fyldt med svinekæber og speltmel til konen.

Tilbage til Verner. Han tager imod et tilbud om tre måneders afgiftning på et hjem for narkomaner og alkoholister, og da han vender tilbage til Vesterbro, har han endelig fået en idé, der kan løfte ham ud af sumpen. Verner vil udvikle små applikationer med fagudtryk, der kan downloades til telefonernes ordbøger og dermed gøre mobilens sms meget bedre for kokke, cykelsmede, jurister osv. Hvert fag skal have sin ordbog. Det er en potentiel guldgrube.

Men hvordan skal Verner gribe det an? Han søger kontakt til nogle af 00’ernes dyreste gulddrenge, der har forbindelser til de rette udviklere og aftagere af den fantastiske idé, og de ser potentialet. De skriver også under på fortrolighedserklæringer, så de ikke bare kan stjæle Verners idé – men hvordan skal en uerfaren og forhutlet arbejdsløs journalist kunne klare sig i et copyright-spil, hvor mobilbranchens giganter hurtigt vil lade juristerne spille med musklerne?

Jacob Billing har tydeligt nok ønsket at skrive en klassisk Vesterbro-roman med lummer værtshusstemning, sex, sprut, narko, jazz, action, vold og – naturligvis – desillusioneret lommefilosofi (tilsat en hulens masse ironisk namedropping om kendte mennesker fra medierne). Men romanen føjer desværre ikke noget specielt nyt til de mange andre romaner i den danske litteratur om mandlig-journalist-med-længsel-mod-skibskatastrofer-og-hærværk, og dobbeltportrættet af Verner og Balder virker usammenhængende og ufuldendt.

Det originale ved Copyright er Verner Lieblings applikationsidé og hans plan om, hvordan han beskytter den. Det handler ikke kun om patentrettigheder som hård jura, det handler også om at beskytte ophavsret ved at beskrive den i skønlitterær form. På den måde kommer romanen også til at handle om sig selv. Men desværre kommer dette interessante aspekt først ind i romanen til allersidst. Den slutter altså der, hvor den først for alvor begynder.

Men det store, ubesvarede spørgsmål er naturligvis: Har Jacob Billing rettigheder til specialordbogs-applikationer til mobilen for forskellige faggrupper? Han har ikke taget patent på ideen (tror jeg da), men han har skrevet en roman, hvor Patent- og Varemærkestyrelsen hævder, at dét at skrive en roman hvor en idé udklækkes for første gang, er lige så godt som at have et patent på den. Ideen er bedre end romanen om ideen. Men romanen om ideen er tankevækkende.

Jacob Billing: Copyright. 240 sider, 275 kr. Roman. Tiderne Skifter.